Størrelsen på mor og fars bankkonto er formentlig langt vigtigere for lille Oles fremtid, end eksperterne hidtil har troet. En gigantisk amerikansk undersøgelse af over 40 millioner forældres og børns indkomster og skatteindbetalinger sammenholdt med børnenes sociale status som voksne viser, at børn af den amerikanske middelklasse kun har 20 procents chance for at blive en del af landets mest vellønnede femtedel.

Studiets overordnede kon­klu­­­sion er, at børns økonomiske baggrund i udstrakt grad bestemmer, i hvilket socialt lag deres liv vil udfolde sig. De fleste vil få et liv med økonomiske vilkår, der svarer til den socialklasse, de er født ind i.

Et barn fra den fattigste femtedel i USA har ifølge undersøgelsen kun 7,8 procents chance for at blive en del af den bedst lønnede femtedel.

I Danmark har tænketanken Kraka lavet en lignende analyse, hvoraf det fremgår, at cirka 16,5 procent af de børn, der er opvokset i en familie fra den fattigste fjerdedel, ender i den rigeste fjerdedel af befolkningen som voksne.

Geografisk forskel

Kraka-undersøgelsen viser desuden, at det er nemmest for lavindkomstfamilier fra velhavende områder som eksempelvis Nordsjælland at ende blandt samfundets mest vellønnede.

I den amerikanske by Indianapolis har den fattigste femtedel kun cirka 4,4 procents chance for at blive en del af USA’s bedst lønnede 20 procent, mens det i eksempelvis San Jose er omkring 12,9 procent af de fattigste, som ender blandt de bedst lønnede.

- Der er en helt basal forskel på USA og Danmark. Danskerne udgør en meget homogen befolkning. På tværs af de amerikanske stater er der meget store regionale forskelle, siger Esben Anton Schultz, forskningschef ved Kraka, og tilføjer:

- I Danmark har man eksempelvis en stor grad af udligning mellem kommunerne, hvilket man ikke har i USA. Grundskolerne og børnehaverne i Danmark er også meget mere ens i kvalitet sammenlignet med USA. Det har en ret stor betydning for, hvordan unge udvikler sig. I USA er der meget større selvbestemmelse af hvad man lærer i skolen i de forskellige stater. Vi har nogle overordnede regulativer, som alle skoler skal følge.

Ulighed steg under krisen

Stefan Bastholm Andrade, ph.d.-stipendiat ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, peger på, at Danmark på trods af en større grad af lighed end USA stadig oplever, at det er svært at bryde den sociale arv.

- Uligheden faldt op gennem 1990’erne, men fra starten af 00’erne og især under krisen steg uligheden meget kraftigt i Danmark. De skandinaviske studier viser, at den overførsel af ulighed, der sker fra forældrene, er lavere, end den er i USA. Men forældre med lav indkomst har meget svært ved at videregive ret meget til deres børn. Rige forældre er i stand til at videregive en lang række positive ressourcer til deres børn i form af bedre helbred, opdragelse og social interaktion, siger Stefan Bastholm Andrade.

Harvard-undersøgelsen peger på, at et af de mest afgørende pejlepunkter for social mobilitet udover forældrenes finansielle situation er antallet af enlige forældre i det område, hvor barnet vokser op. Det billede går igen i Danmark, men slet ikke i så udpræget grad, forklarer Esben Anton Schultz:

- Der er en tendens til, at de børn, der kommer fra splittede familier, i Danmark klarer sig lidt dårligere end børn fra såkaldte kernefamilier. Men det er ikke nødvendigvis, fordi de bor hos én forælder. Det kan afspejle andre forhold hos forældrene. Man skal passe på med at konkludere, at fordi man bor alene med sin mor, så klarer man sig dårligere.

Den amerikanske undersøgelse peger på, at børn af velhavende singleforældre har bedre chancer end børn af fattige ægtepar for at få et liv i den bedre ende af indkomstskalaen. I Danmark mangler vi forskning i, hvordan børn af enlige klarer sig, mener Stefan Bastholm Andrade.

- Der mangler studier i Danmark, som beskriver, hvad det betyder for børn at vokse op med én forælder. Det er klart, at det vil have negative indkomstmæssige konsekvenser, siger han.