Politik fra rødderne

Ældre lægger beslag på offentlig vækst

Mindst halvdelen af de kommende års vækst i det offentlige forbrug spises op af den demografiske udvikling. Særligt regionerne bliver presset

 demografi

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

De kommende udgiftslofter tillader en vækst på 10,5 mia. kr. i det offentlige forbrug frem mod 2017. Men langt størstedelen vil alene dække stigende udgifter som følge af den demografiske udvikling med stadig flere ældre.

Ifølge Finansministeriet vokser de offentlige udgifter med 0,35 pct. om året på grund af demografien. Fra 2014 til 2017 vil det såkaldte demografiske træk på de offentlige udgifter samlet set betyde en stigning i udgifterne på lidt over fem mia. kr.
Altså godt halvdelen af den vækstramme, som er afsæt i perioden med de nye udgiftslofter.

Men ifølge professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen er en årlig demografisk betinget vækst på 0,35 pct. noget konservativt sat.

- Vismændene regner normalt med en udvikling på omkring 0,8 – 0,9 pct. for at dække demografien. Så hvis man regner med mindre end det, så må det være, fordi man forudsætter, at man effektiviserer sig ud af resten, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Mekanisk beregning
Regner man det demografiske træk i perioden 2014 til 2017 ud fra en forudsætning om en årlig vækst på 0,9 pct, vil det tilsige en udgiftstigning i de offentlige udgifter på godt 13,5 mia. kr. Altså noget mere end den vækstrammen, der er afsat med udgiftslofterne.

Her er det imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at Finansministeriets fremskrivning af de demografiske betingede udgifter er rent ’mekaniske’. Det vil sige, at de forudsætter, at der ikke bruges flere penge på den enkelte bruger af offentlige ydelser.

I De Økonomiske Vismænds almindelige fremskrivninger af den demografiske udvikling tages der også højde for, at samfundets almindelige velstandsstigning afspejler sig i, at der bruges flere penge på den enkelte modtager af offentlig service.
Ser man på den rent mekaniske fremskrivning af demografien, regner vismændene med et årligt demografisk træk på 0,4 pct.

Regioner rammes
I nogle svar på spørgsmål stillet af Folketingets finansudvalg gør finansminister Bjarne Corydon (S) det klart, at det først og fremmest er sundhedsområdet og dermed regionerne, som oplever det største udgiftspres alene på grund af demografien.

I hele perioden 2014 – 2020 vil den demografiske udvikling, som den opgøres i Finansministeriet, betyde en vækst på knap otte mia. kr. i udgifterne på sundhedsområdet. I den kommunale ældrepleje vil udgifter stige med to mia. kr. i samme periode.

Men at det største demografiske pres ligger på sundhedsområdet, er ikke ensbetydende med, at regionerne automatisk er sikret hovedparten af den vækstramme, som er afsat med udgiftslofterne de kommende år.

- Man kan ikke sige, at bare fordi det mest af den demografiske udvikling slår igennem i sundhedssektoren, så skal kommunerne have mindre. Der er mange velfærdsopgaver i kommunerne, som vi gerne vil prioritere såsom folkeskolen og hjælp til at arbejdsløse kan finde job, siger SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Hun understreger dog, at sundhedsområdet er en absolut topprioritet for regeringen.

Nulvækst?
Hos Dansk Folkeparti mener man, at regeringen skyder et godt stykke under målet med Vækstplan DK’s ambtioner for, hvor meget den offentlige sektor må vokse.
Skal det nuværende niveau holdes, så kræver det ifølge Dansk Folkeparti en årlig vækst på de 0,8 pct, som er partiets faste holdepunkt i debatten om den offentlige sektors økonomi.

- Det er det, der er brug for, hvis kommunerne skal holde status quo. Den demografiske vækst er den ene del af det. Men den anden del er, at der er nogle tegn ude i kommunerne på, at de får sværere og sværere ved at løfte de opgaver, vi forlanger af dem allerede nu, siger Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen.

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57