Adfærd er den halve gevinst
Komunerne kan gå glip af store besparelser, hvis de forsømmer at lære medarbejderne op i energibevidst adfærd.
”Alle kommunerne er opmærksomme på bygningerne, men langt færre tænker adfærden ind. Og det kan være halvdelen af besparelsen,” siger Martin Lide-
gaard, formand for den grønne tænketank Concito.
Sidste år udgav Concito en rapport, der viser, at 60 procent af kommunerne i 'høj' eller 'nogen grad' prioriterer påvirkning af eget personale til at spare på el og varme. Resten har ingen eller lille opmærksomhed på mulighederne.
Sekretariatschef ved Center for Energibesparelser, Henrik Teglgaard Lund, bekræfter, at der er penge i adfærd.
”Særligt når der er tale om installationer som varmeanlæg og ventilation, har det rigtig stor betydning, at driftsfolkene er med på, hvordan de skal bruge anlægget. Nogle gange kan man hente rigtig store besparelser uden at investere i anlæggene men bare ved at ændre på driften,” siger han.
Brugere er svære at styre
I Ringsted forklarer ingeniør Nanna Højgaard, at det er uhyre vanskeligt fra centralt hold at ændre adfærden hos medarbejderne på skoler, daginstitutioner og plejecentre.
Og i landets måske mest energibevidste kommune, Frederikshavn, der planlægger at være 100 procent forsynet med vedvarende energi i 2015, bekræfter projektchef ved Energibyen Frederikshavn, at adfærd er en udfordring.
”Vi har været mest opmærksomme på fysisk renovering. På adfærden kan vi sagtens gøre det bedre,” siger han og tilføjer, at det nok skal komme.
For adfærden har betydning: ”Hvis man energirenoverer, så risikerer man jo, at de store besparelser går tabt, hvis brugerne skruer temperaturen to grader op,” siger han.
Og Henrik Teglgaard Lund fra Center for Energibesparelser medgiver, at det er vanskeligt at fjernstyre brugernes adfærd. Men kommunerne bør alligevel prøve, mener han.
”Når man implementerer nye løsninger, skal man huske, hvad det er for brugere, man har med at gøre. Det er vigtigt at tænke på, hvilken betydning brugeradfærden kan få for de besparelser, man regner med at få – og hvordan man kan tage højde for adfærden. Man skal ikke bare lade adfærden være, som den er,” siger han.
