Aalborg anbringer nu halvt så mange udsatte
I Aalborg blev der i 2010 kun anbragt halvt så mange som fire år tidligere. Kritikere giver ikke meget for forklaringen om bedre forebyggelse.
Halveringen af nyanbringelser i Aalborg afspejler en landsdækkende tendens. De færre anbringelser forklarer rådmand for familie- og beskæftigelsesforvaltningen, Mai-britt Iversen (S), med et skifte i strategien med øget fokus på forebyggelse og alternativer til anbringelser.
”Vi har stadig høje udgifter på området, fordi vi gør noget andet end at anbringe. Det er de brede forebyggende indsatser, der prioriteres, hvor vi blandt andet bruger familiebehandling, væresteder og heldagsskoler,” siger Mai-britt Iversen.
En halvering af antallet af nyanbringelser er en stor nedgang sammenlignet med andre kommuner, men alligevel langt fra enestående. Ifølge Ankestyrelsens tal var der 14 kommuner, der reducerede nyanbringelserne med over 50 procent alene fra 2007 til 2009.
Sparer på forebyggelse
Udviklingen skal ses i sammenhæng med nogle historisk store årgange af teenagere født midt i 1990’erne.
Det har skabt en bred debat, om der er blevet strammet så meget op, at et stigende antal børn ikke får den nødvendige støtte. Også i Aalborg, der sidste år fastlagde niveauet for indsatsen i et politisk vedtaget ’Anbringelsesgrundlag’.
”Jeg mener, at anbringelsesgrundlag betyder, at der er nogle børn, som skulle være anbragt, der ikke bliver anbragt,” siger Anne Dorte Krog (SF). Hun er i dag kommunens rådmand for skole og kultur, men sad i familie- og socialudvalget, da anbringelsesgrundlaget blev drøftet.
Anne Dorte Krog understreger, at hun ikke kender de aktuelle tal tilstrækkeligt godt til at kunne forklare udviklingen. Men hun holder fortsat fast i den kritik, der gjorde, at hun ikke kunne stemme for anbringelsesgrundlaget. Blandt andet fordi der samtidig blev skæres kraftigt ned på de forebyggende foranstaltninger.
Kommunens egen opgørelse viser, at der forventes at kunne spares over 27 mio. på forebyggelsen i 2011.
Uansvarligt
Særligt indsatsen for de udsatte unge har givet anledning til debat i Aalborg. Kommunen har forsøgt at opnå besparelser ved at 'udfase omkostningstunge anbringelser – til eget værelse med støtte.' Men det har vist sig vanskeligere end forventet, fordi ”målgruppen ofte er meget tung,” som det lyder i kommunens opgørelse over besparelsesinitiativer på området.
I april satte en ny analyse igen fokus på de unge. Her fremgår det, at der ofte er problemer med de unges anbringelser på opholdssteder og døgninstitutioner. Forvaltningen vurderer, at der ikke er højere risiko ved at placere den unge på eget værelse med støtte. 'I begge situationer er der risiko for kriminalitet og misbrug hos de unge,' lyder konklusionen.
”Mange af de unge vil absolut ikke anbringes. De stikker af, de tager stoffer, laver kriminalitet og har i det hele taget ingen gavn af deres opholdssted. Det får du jo ikke noget ud af, derfor kan det være vigtigt at gå i dialog med dem og høre, hvad de vil,” siger Mai-britt Iversen.
Dialog er fornuftig, men den måde, det praktiseres med de udsatte unge i Aalborg, er direkte uansvarlig, lyder det fra Socialpædagogerne.
”Det er forudsigeligt, hvilket svar man får fra langt de fleste unge, hvis man spørger, om de vil på institution eller have deres eget værelse. Der mener jeg, at systemet svigter ved ikke at tage sit ansvar på sig,” siger Peter Kristensen, der er formand for Socialpædagogerne i Nordjylland.
