Forskningsprojektet viser også, at børnene bliver mere empatiske, når de har været i et 20-ugers forløb.
Forskningsprojektet viser også, at børnene bliver mere empatiske, når de har været i et 20-ugers forløb.
Foto: Martin Gravgaard

20 ugers snak om familie og vejr kan forbedre småbørns sprog

Mellem 9 og 44 pct. af børn mellem 0 og 2 år uanset baggrund får gavn af en målrettet sproglig indsats, viser forskningsprojekt. Udbyttet ser ud til at hænge sammen med kommuners og daginstitutioners parathed.

vuggestue og dagpleje

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

Regnbue, sky, lyne, skinne, våd, tør.

Uanset om de helt små børn har dansk, somalisk eller finsk baggrund, kan de via en målrettet indsats over 20 uger lære komplicerede ord om for eksempel vejret og om familien. Det ruster dem til bedre at lære og forstå mere vanskelige ord om for eksempel tid og sted.

Det viser forskningsprojektet ‘Vi lærer sprog’, der er afprøvet på 5.000 børn i 13 kommuner landet over gennem to år.

I projektet har 257 vuggestuer og dagplejer gennem fem sprogtemaer som ‘min familie’, ‘vejret’ og ‘verden udenfor’ testet en 20 ugers indsats, hvor personalet hver uge har arbejdet med at lære børnene specifikke ord. Det gjorde de blandt andet ved at tale med børnene om ordene i rutinesituationer, ved fælles aktiviteter, på legepladsen, og når der blev puslet om børnene, så det blev sjovt spændende for dem.

Resultaterne viser, at den samlede indsats i projektet har øget børns læring med mellem 9 og 44 pct. ekstra læring, at det stort set er alle børn, der har gavn af indsatsen, og at det både har effekt på børn i vuggestue og dagpleje.

- Børnene har lært mere over den her periode via den styrkelse af læringsmiljøet, som de meget enkle redskaber har resulteret i, siger professor og leder af projektet fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, Dorthe Bleses.

- Vi kan også se, at hvis man ikke gennemfører indsatsen med en vis styrke, så er der ikke nogen effekter. Så man skal anvende de minimumsanbefalinger vi har opsat, før det har betydning for børns sprog, forklarer hun.

'Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen'

Egedal, Gentofte, Gladsaxe, Halsnæs, Horsens, Ikast-Brande, Morsø, Randers, Skive, Sorø, Tårnby, Vesthimmerland og Aabenraa kommuner har deltaget i forskningsprojektet ‘Vi lærer sprog i dagplejen og vuggestuen’.

I alt 257 dagtilbud har deltaget. 

Projektet har fokuseret på ord og områder, som er vigtige for børn at lære tidligt.

De særligt gode ord er ord om tid og rum, for eksempel ‘få’, ‘mange’, ‘i morges’ og ‘i aften’.

Det hjælper børnene til at forstå deres eget liv og til senere at fortælle om eget liv og egne oplevelser.

Forskerne bag projektet har i samarbejde med pædagoger udviklet en række ugeskemaer, billedkort, plakater og inspirationshæfter, som alle vuggestuer og dagplejer kan hente her.

‘De forstår mere, end vi forventer’
‘Vi lærer sprog’ omfattede al personale i daginstitutionerne. De fem temaer skulle have fokus på tre områder: Fordybelse i små og store grupper, fokus på det enkelte barn samt udforskning, som skulle understøtte barnets nysgerrighed og læring. Forskningsprojektet stillede materiale som billedkort, plakater med målord, inspirationshæfter med aktiviteter og bøger til rådighed.

Pædagogerne lavede et ugeskema for den enkelte stue eller gruppe, som beskrev ugens fokus. Udover det skulle pædagogerne hver uge reflektere med hinanden over den faglige praksis  og en gang om måneden også over det enkelte barns udbytte. Begge dele skete sammen med en sprogansvarlig pædagog.

- Det skal understøtte, at pædagogerne stopper op hver uge og tænker over omfang og kvalitet af indsatsen. Nåede vi det, vi ville? Hvordan forløb aktiviteterne? Hvordan var børnenes engagement, og hvordan kom vi til at tale, mens vi havde de her aktiviteter? Lykkedes det os at have nogle gode samtaler?, siger Dorthe Bleses.

Mål-ordene hver uge blev gradvist sværere og sværere, så barnet nåede forskellige milepæle i en fast rækkefølge. Ikke fordi børnene skulle lære ordene udenad, men fordi der blev talt et mere rigt og avanceret sprog omkring børnene.

   Vi har set, at små vuggestuebørn faktisk kan forstå mere, end vi forventer. Og vi har oplevet, at det at have et tema og arbejde målrettet og bevidst giver meget i vores pædagogiske praksis og for børnenes læring.

Projektet handler nemlig også om, at de ansatte på baggrund af forskning skal være opmærksomme på at anvende mere avancerede ord omkring barnet, end de ellers ville have gjort.

- Hvis et barn for eksempel siger ‘kat’, så giv det en udvidet sætning med ‘kat’, der kan føre en god samtale med sig. For eksempel: ‘Se, katten er stor. Men den er mindre end hunden. Hvordan ligner hunden og katten hinanden (pels, snude, antal ben). Hvordan er de forskellige? (siger forskellige lyde o.s.v,). Har du en kat eller hund derhjemme?’ Pædagogerne skal stille åbne spørgsmål, som virker inddragende, eller tage det, barnet siger, og udvide det, forklarer professor Dorthe Bleses og henviser til, at forskerne tit oplever, at pædagoger ikke har høje nok forventninger til, hvad børnene kan lære.

Det kan de konkrete områder af sproget og konkrete ord hjælpe til at understøtte.

- Vi har set, at små vuggestuebørn faktisk kan forstå mere, end vi forventer. Og vi har oplevet, at det at have et tema og arbejde målrettet og bevidst giver meget i vores pædagogiske praksis og for børnenes læring, nævner en af vuggestuepædagogerne i forskningsrapporten.

Indsatsen kræver som udgangspunkt ikke ekstra personaleressourcer, men handler om at anvende de eksisterende ressourcer på andre måder. I projektet viste det sig, at ledernes og den kommunale projektleders hjælp til organisering af indsatsen havde en betydning for børnenes udbytte. Forskerne kan se, at ledernes involvering havde en betydning for, hvor langt man kom med indsatsen.

- Jeg tror, at en af årsagerne er, at det frigør tid til personalet til at koncentrere sig om at lave et rigt læringsmiljø for børnene, forklarer Dorthe Bleses.

Til gengæld var der stor forskel på, hvor meget de enkelte dagtilbudsledere er gået op i deres rolle. Nogle har lagt et stort arbejde i at holde møder med personale, nogle har fået bevilliget ekstra penge, så de 13 kommuner har grebet projektet forskelligt an. De børn, der deltog mindre end minimumsanbefalingerne, fik lavere eller ingen effekt af indsatsen. Det peger på, at man skal arbejde med indsatsen med en vis styrke, hvis man vil have et udbytte, forklarer hun.

- En indsats som den her er også baseret på, at man har tid til at sætte sig ned og planlægge forløbene. Men personalet har ikke altid tiden til det. Det kan være et praktisk benspænd, forklarer Dorthe Bleses.

   En indsats som den her er også baseret på, at man har tid til at sætte sig ned og planlægge forløbene. Men personalet har ikke altid tiden til det. Det kan være et praktisk benspænd.

Bedst med klare kommunale mål
Forskningen peger også i retning af, at indsatsen fungerer bedst for de små, når kommuner i forvejen har klare strategier for sprogindsatsen på dagplejeområdet.

Ifølge Dorthe Bleses vil det være interessant at undersøge forskellene nærmere for at lære mere om, hvordan man på kommunalt plan bedst kan understøtte arbejdet med sprog blandt de små.

Fem ud af 13 kommuner fra projektet har et mål eller en politisk strategi for sprogindsatsen, mens otte måtte svare nej. Til gengæld havde otte ud af 13 kommuner i forvejen erfaring med at arbejde med specifikke metoder i den generelle sprogindsats, blandt andet fra lignende projekter før ‘Vi lærer sprog’.

Det er vigtigt at tænke over organiseringen af indsatsen, forklarer Dorthe Bleses. Kommunen skal være ansvarlig for at understøtte lederne og det pædagogiske personale i at arbejde målrettet og struktureret med indsatsen, også når praktiske hensyn spænder ben.

- Det er vigtigt, at alle elementer af indsatsen bliver implementeret til mindst den anbefalede dosis. For eksempel skal man hver uge udfylde refleksionsnoterne, og der kunne man forestille sig, at der i den virkelige verden er nogen, der ikke får det gjort. Refleksionen er tænkt som et værktøj, der spiller en rolle, siger hun.

Sproget spiller ifølge Dorthe Bleses en ‘kolossal stor rolle’ for børn, især i forhold til at forstå sig selv og deres omverden og kunne udtrykke deres behov. Det spiller også en meget stor rolle i leg, og på sigt gør det dem bedre rustet til at tage imod læring, når de kommer i skole.

Forskerne bag projektet har lavet andre undersøgelser, der viser, at institutionerne er gode til at styrke børns sociale og følelsesmæssigt udvikling, men ikke i samme grad deres sprogudvikling.Ved udgangen af vuggestuen er der op til et års forskel i sprogudviklingen mellem de 15 pct. stærkeste og 15 pct. svageste børn, der bliver øget til to år, når børnene så forlader børnehaven.

- Der er meget stor variation mellem kommunerne, så der er behov for nogle konkrete, enkle værktøjer, der er nemme at gå til, og som kan styrke de aspekter af læringsmiljøet, der er mest centrale for den sproglige udvikling. Det kan den her indsats faktisk. Den er enkel og konkret at håndtere i det daglige, og den resulterer i styrkelse af læringsmiljøet på måder, der også styrker børns sproglige udvikling generelt, siger Dorthe Bleses.

Det synes det pædagogiske personale om indsatsen

52 pct. giver udtryk for, at arbejdet med ugeskemaet i høj eller meget høj grad fungerer, mens 26 pct. giver udtryk for, at det fungerer i mindre grad eller slet ikke.

Der er en tendens til, at vuggestuerne i højere grad end dagplejen oplever, at ugeskemaet fungerer (57 pct. mod 40 pct.), ligesom færre vuggestuer end dagplejerne oplever, at ugeskemaet i mindre grad fungerer (22 pct. mod 33 pct.)

Blandt det pædagogiske personale, der deltog i kollegial sparring i grupper, oplevede 75 pct., at det i høj grad eller meget høj grad fungerede.

Blandt de medarbejdere, der deltog i individuel sparring, oplevede 67 pct., at det i høj eller meget høj grad fungerede.

Forskningsrapporten er udarbejdet af forskere ved Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet i samarbejde med Rambøll for Børne- og Socialministeriet.

Læs den her.

Kilde: Rapport fra Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet

Børn & unge

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet