10 år med røde tal – se hvor borgerne er flyttet hen

Set over de seneste 10 år har 2,9 millioner borgere valgt at flytte fra en kommune til en anden. Men for mange kommuner gælder de, at de hver mister flere borgere, end de får.

udkant

Af Jens Holm | [email protected]

Når det kommer til regionale forskelle, er udfordringerne størst blandt de kommuner, der er placeret i Region Nordjylland. Her er det 10 ud af 11 kommuner, der gennem de seneste 10 år har tiltrukket færre mennesker fra andre kommuner, end der er flyttet væk.

I Region Sjælland har 5 ud af 17 kommuner minus på netto-tilflytningskontoen. Her markerer Lolland Kommune sig som den kommune i regionen, der har det største frafald. Samlet har kommunen en netto-tilflytning på -3.771 i perioden 2007-2016, når flytteregnskabet gøres op. Helt overordnet er der tre grunde til, at folk flytter. Enten er det på grund af job, uddannelse eller at de har forelsket sig i en eller anden, fortæller Henrik Madsen, der er souschef i strategi- og direktionssekretariatet hos Lolland Kommune.

Lolland er en af de kommuner, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget en nærmere analyse af til- og fraflytningsmønstrene.

Ifølge analyserapporten fra 2016 kan størstedelen af fraflytningerne tilskrives unge mennesker, der flytter for at uddanne sig.

- Vi har en rigtig stor negativ udvikling for de 16- til 25-årige, der flytter til uddannelsesbyerne hvert år i august og september. Så snart vi snakker om lange videregående uddannelser, er det nærmeste sted Roskilde Universitet, fortæller Henrik Madsen.

Fraflytningen af studiemodne unge modsvares ikke af en tilbageflytning af personer i de ældre aldersgrupper.

Der er altså meget, der tyder på, at mange af de unge, der fraflytter Lolland, ikke kommer retur til kommunen igen efter endt studium, som det hedder i rapporten fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Udfordret på job

Udover uddannelsesmuligheder i Lolland Kommune er jobmulighederne også en udfordring.

- Vi har også haft et meget stort tab af arbejdspladser, og det er til dels private job, men i allerhøjeste grad også offentlige, siger Henrik Madsen.

Jobsituationen er blandt andet belastet af, at forskellige reformer har medført lukning af mange offentlige arbejdspladser.

”Domstolsreformen fra 2007 betyder helt konkret, at der ikke er nogen byret i Lolland Kommune længere; den ligger nu i Nykøbing Falster. Så hvis du er advokat, er der i dag meget mindre grund til at flytte til Lolland, end der var for 20 år siden.”

- Politireformen er et fremragende eksempel. I 1995 var der 86 ansatte på politistationen i Nakskov, i dag er der 15. Det er jo ikke kun, fordi der er blevet færre politibetjente. Det er jo også, fordi støttefunktioner er blevet samlet i administrative centre rundt omkring - og sådanne centre bliver aldrig placeret i Lolland Kommune, fortæller Henrik Madsen og fortsætter:

- Domstolsreformen fra 2007 betyder helt konkret, at der ikke er nogen byret i Lolland Kommune længere; den ligger nu i Nykøbing Falster. Så hvis du er advokat, er der i dag meget mindre grund til at flytte til Lolland, end der var for 20 år siden.

Sygehuset i kommunen er også for længst pakket ned og flyttet til Nykøbing Falster.

- Omkring sygehuset er det jo ikke kun, fordi det er skidt. Vi ved jo alle, at behandlingerne bliver mere specialiserede, men det trækker bare folk ud af kommuner som vores, siger Henrik Madsen.

Han glæder sig dog over, at en af Danmarks største virksomheder har valgt at flytte tilbage til kommunen.

- Vestas genetablerede sig i Nakskov sidste år og vil udvide med 270 stillinger. Flere arbejdspladser betyder alt andet lige, at vi tiltrækker flere borgere. Her forventer vi, at det vil give en positiv effekt over tid, siger Henrik Madsen.

Ligeglad med placering

Den kommune, der kommer ind på en absolut sidsteplads på listen over netto-tilflytninger, er Esbjerg Kommune, der samlet står tilbage med -4.094 i netto-tilflytning set over perioden 2007 til 2016.

- Du kan ikke læse jura eller medicin her, men du kan læse ingeniørvidenskab, samfundsfag og nogle af de merkantile uddannelser, så vi har et begrænset udbud set i forhold til, hvad der tilbydes i selve hovedbyerne. Det er klart, at det giver en fraflytning af yngre mennesker, siger borgmesteren i Esbjerg Kommune, Johnny Søtrup (V).

Men på trods af den kedelige placering er borgmesteren alt andet end negativ. I Esbjerg skeler man hellere til den generelle befolkningstilvækst end, om der er flere eller færre til- og fraflytninger kommunerne imellem.

- Vi kan se en vækst i selve indbyggertallet. Kigger du eksempelvis på de seneste fem år, så har vi oplevet en kraftig vækst i antallet af studerende i byen, fordi vi i dag  har ikke færre end 60 videreuddannelsesmuligheder her i kommunen. Vi har to universitetsafsnit, vi har Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, vi har et rigtig stort erhvervsakademi og et rigtig stort VIA University College, og der kommer rigtig mange studerende, fortæller Johnny Søtrup.

Esbjerg Kommune kan da også snart se frem til, at det samlede antal arbejdspladser bliver kraftigt forøget.

Her er det særligt vedtagelsen af etableringen af havvindmølleparken Horns Rev 3, der vil fungere som et lokomotiv. Her forventes det, at der vil blive etableret mellem 6.000 og 7.000 arbejdspladser i forbindelse med selve etableringen.

Samtidig vil Mærsk Oil også flytte cirka 200 job fra København til Esbjerg.

- Udfordringen kan dog tit være at skaffe tilstrækkeligt mange højt specialiserede folk til energisektoren. Hvis man slår sig ned i Trekantsområdet i stedet, så er det måske også nemmere for en eventuel ægtefælle at finde et bredere udbud af jobmuligheder. Dér får vi bestemt ikke noget foræret af vores geografiske placering, men infrastrukturen til og fra Esbjerg er ideel, mener borgmesteren.

Land & by

Tilmeld dig nyhedsbrevet