Lige nu forhandler Folketinget en yderst vigtig brik i puslespillet, der udgør sundhedsreformen: Folkesundhedsloven.

Hvis folkesundhedsloven skal lykkes, skal den ikke blot være folkets sundhedslov. Den skal sætte folket i centrum, sådan som folk er – ikke som vi håber, de burde være. For løftede pegefingre og gode råd flytter sjældent rigtig ind i vores hverdag, medmindre vi allerede er rigtig godt i gang med at følge de gode råd. Derfor skal loven fokusere på samarbejde mellem sundhedsvæsen og hverdagsliv med rammer og mål der støtter en folkesund dagligdag.

Her har idrætsforeningerne og civilsamfundet en unik rolle. Foreningslivet er dér, hvor Danmark bogstavelig talt mødes på tværs af alder, baggrund og livssituation. Her produceres sundhed i bredeste forstand: fysisk, mental og social. Men foreninger kan kun løfte vores rolle fuldt ud, hvis der skabes stærke, strukturerede og varige broer mellem kommunernes arbejde og aktiviteterne i lokale fællesskaber.

I idrætsforeningen er du først og fremmest medlem

En vigtig fase i menneskers liv forbliver ofte et hul i sundhedskæden: overgangen fra behandling og genoptræning til hverdagslivet. Her oplever mange borgere, at sundhedsvæsenet slipper dem, før de er klar til at stå helt alene. Det giver øget risiko for tilbagefald.

Idrætsforeningerne er klar til at gribe dem.

Foreningerne kan tilbyde et trygt og meningsfuldt fællesskab, hvor man først og fremmest er medlem og igen føler sig som borger – ikke patient. Mange foreninger har allerede aktiviteter målrettet mennesker med længerevarende sygdomme, skader eller funktionsnedsættelser og uddannede trænere, der er vant til at møde mennesker dér, hvor de er, og skabe et fællesskab, der giver både struktur, bevægelse og motivation til at fortsætte.

Hvis folkesundhedsloven understøtter denne overgang, kan den sikre, at mennesker ikke falder mellem to stole netop dér, hvor sundhedsvæsenet slutter, men hvor behovet for støtte stadig er stort.

Brobygning mellem kommune og forening er nøglen

Nøglen til den gode overgang fra patient til medlem er brobygning. Det kræver tæt samarbejdet mellem kommunale forvaltninger, institutioner og idrætsforeninger. Fire ud af fem idrætsforeninger samarbejder allerede med deres kommune, og 62 pct. ønsker at gøre endnu mere. Potentialet er stort.

Samtidig handler folkesundhed om mere end livet efter sygdom og flere gode leveår i slutningen af livet. Den handler om livskvalitet fra vugge til grav. Idrætsforeningerne spiller også en central rolle i børns udvikling – både motorisk, socialt og mentalt. Her lærer børn kroppens ABC, men også at indgå i forpligtende fællesskaber, der giver livsmestring.

Nøglen er brobygning og helt konkret kan det se sådan her ud:

• Flere kommunale brobyggere, der følger patienter fra genoptræning til nye vaner i idrætsforeningerne
• Flere fritidsvejledere, der følger børn fra institution eller skole og ud i foreningslivet
• Systematiske samarbejder mellem skoler, kommunale forvaltninger og idrætsforeninger og mellem nærsundhedsvæsen, kommunale forvaltninger og idrætsforeninger
• Partnerskabsaftaler, der skaber forudsigelighed, støtte og fælles mål
• Målrettede økonomiske ordninger som fritidspas for børn og aktivitetspas for voksne

Meget af det her sker allerede, men folkesundhedsloven bør sikre et rygstød til gode broer i hele landet.

Vi skal måle på det, der skaber værdi

Data er nødvendige, men måltal må ikke blive en spændetrøje, hvor vi kun gør det, der kan tælles. Derfor bør folkesundhedsloven arbejde med brede indikatorer, der understøtter nytænkning.

DGI anbefaler blandt andet, at der måles på:

• Andelen af børn og unge, der deltager i en forening – herunder dem fra udsatte familier
• Andelen af unge, voksne og seniorer, der er frivillige
• Andelen af kommuner, der arbejder systematisk sammen med foreninger om trivsel og livskvalitet

Sådanne målinger viser ikke kun udviklingen – de viser mulighederne.

Hvis vi tør tænke stort, gøre brobygning til en naturlig del af lovens rygrad og sætte fællesskaberne fri til at løfte sammen, så kan folkesundhedsloven blive det fyrtårn, Danmark har brug for.