Vesthimmerlands borgmester fik et chok og ingen tid til at sunde sig
Per Bach Laursen (V) tager os med igennem den første uge, hvor kommunegrænserne i Vesthimmerland lukkede. Oplevelsen var uvirkelig, chokerende, men også en smule opløftende. Nu åbner Nordjylland igen.
Per Bach Laursen (V) fortæller:
“Det gav lidt af et chok, da jeg fik af vide, at samtlige mink i Danmark skulle slås ned. Men jeg havde ikke lang tid til at sunde mig, før alle medier begyndte at ringe.
Torsdag aften glemmer jeg aldrig. Jeg var på min bopæl og så pressemødet med nedlukningen af de syv kommuner, og min familie var lettere frustreret over alt det, der skete. For det var medier i ét væk. Vi har selvfølgelig prøvet det før, men aldrig i samme grad som den dag.
Jeg havde svært ved at sove natten til fredag. Min krop var fuld af adrenalin, og jeg kunne ikke falde til ro. Det var svært at forankre alle de informationer, vi lige havde fået. Og jeg lå og prøvede at omsætte dem til noget praktisk handling til dagen efter.”
Indefra det lukkede Nordjylland
7. november blev 280.000 indbyggere i syv nordjyske kommuner bedt om så vidt muligt at blive hjemme. De skulle arbejde hjemme, gå i skole hjemme og lade være med at krydse kommunegrænsen. Samtidig lukkede cafeer og restauranter, biblioteker og andre kulturinstitutioner, idrætshaller og fodboldbaner.
Det meste af Nordjylland blev ”lukket land”. I weekenden blev restriktionerne delvist lempet. Hvad der stadig gælder kan læses her.
Borgmestrene i de syv kommuner har sagt ja til at fortælle om deres oplevelser inde fra en gang om ugen til læserne af Kommunen.dk.
I fredags fortalte Per Bach Laursen (V) n om sin første uge i det lukkede Vesthimmerland. Vi taler med ham igen på fredag.
“Jeg havde jo fået af vide, at grænserne til de andre kommuner var lukkede, og umiddelbart var jeg bekymret. Jeg er meget retskaffen. Altså jeg lytter til, hvad der bliver sagt og retter ind. Vi ville gøre alt, hvad der stod i vores magt for at indfri de henstillinger, regeringen gav os.
Min direktion kunne ikke komme ind i Vesthimmerland, for de bor alle sammen i andre kommuner. Men jeg pålægger så min kommunaldirektør at møde ind på rådhuset i Aars fredag morgen. For vi kunne ikke arbejde virtuelt med alt det, vi skulle igennem.
Om fredagen er vi også hurtigt i kontakt med de andre kommuner. Vi hjælper hinanden. Det sætter jeg umådelig stor pris på. Der er ingen politik involveret i det. Vi skal bare få tingene til at fungere i forhold til politiet og beredskabet, hinanden og andre myndigheder.
En masse borgere ringer. De kan ikke finde ud af de her overskrifter, der blev meldt ud på pressemødet. Det var svært.
Engang hen ad fredag eftermiddag kører jeg hjem. Kvart i ti om aftenen ringer min kommunaldirektør mig op og siger, at nu havde han sat sig i sin bil nede ved rådhuset for at køre hjem til Hammer Bakker. Og der var blandt andet en dagsorden til økonomiudvalget, som ikke var sendt ud rettidigt. Det i sig selv er jo ikke sådan, vi plejer at gøre tingene.
Jeg er voldsomt imponeret af hele min direktion med det arbejdsomfang, de kaperer og præsterede. Uanset at en sidder i Aarhus og de tre andre i Aalborg Kommune, så har vi holdt vores beredskab kørende.
Jeg glædede mig til at holde weekend. Men det klingede ikke rigtigt af med opkald og mails. De fortsatte bare.
Minkgrav
Søndag aften modtager jeg en mail fra en borger, jeg kender. Han er landmand, og han forpagter et stykke jord af staten nede i Aalestrup. Vi var orienterede om, at man nede på et af statens arealer ved Aalestrup ville lave en prøvegravning i forhold til at begrave mink.
Det går lynhurtigt på de sociale medier, og der bliver delt billeder. Rygterne kører. Og jeg vidste jo kun, at det var en prøvegravning.
Vi tog fat i det mandag morgen. Vi ville have en melding om, hvad der foregik, eller om vi kunne melde noget ud som minimum. Men det var ikke lige til.
Jeg følte mig magtesløs. Jeg kunne se alle reaktionerne rulle, men ved middagstid får jeg en opringning fra en borger, at hullet nu er dækket til igen. Hvad er konklusionen så? Enten var grunden ikke stærk nok til at nedgrave mink, eller også havde man analyseret hullet og dækket det til, fordi det først skulle bruges senere.
Situationen var faktisk ubehagelig at være i. Normalt orienterer man borgmesteren om alt hvad der sker af sådan nogle ting. Det blev jeg ikke her. Og vi kunne heller ikke melde noget videre til borgere.
Man kan godt sige: ”Jamen, hvor stort et problemet er det, at der bliver gravet et hul?”. Det skal ses i en sammenhæng med de bekymrede borgere.
Her bagefter er det klart, at nu ved vi, at miljøstyrelsen giver de godkendelser, og kommunen er fuldstændig skrevet ud af den film. Men borgerne forventer, at borgmesteren kommunikerer i sådan situation, og det gjorde han så ikke.
Pas på dig selv
Onsdag var de sidste mink slået ihjel. Aflivet. Og vi oplevede ikke så mange tilfælde med tabte mink på vejene som nogle af de andre kommuner.
Jeg har familie i Montana i USA og har bekendte i London. De skrev til mig, at Nordjylland, altså her hvor vi bor, har været i verdenspressen!
Nogle siger til mig: “Pas nu lige lidt på dig selv borgmester. For vi kan se på fjernsynet, du begynder at hænge lidt med underkæben”. Ja, men vi har en opgave, vi skal løse, og jeg står ved de aftaler, jeg laver
Så er det dejligt at opleve, at når presset fra al den opmærksomhed kommer, så rykker byrådet sammen i bussen og siger, det her er altså en fælles opgave. Her er der ikke plads til småfnidder.
Det er nordjysk, når det er bedst. Og nu er der også ved at være lidt mere ro på.”
Kommunen.dk talte med Per Bach Laursen (V) i fredags. Siden er grænserne mellem de nordjyske kommuner åbnet igen og en række restriktioner er lempet. Nordjylland er dog stadig stort set lukket fra resten af Danmark. Ifølge avisen Nordjyske bliver restriktionerne i de norjyske kommuner helt ophævet i løbet af weekenden.
