Ligesom i TV2’s Balladen om kolonihaven ligner sommerhusområdet ved Hejsager Strand i Haderslev Kommune på overfladen indbegrebet af dansk hygge.

Men – ligesom i den nordjyske kolonihaveforening, der blev landskendt i 2023 – er der ikke langt til dårlig stemning og uenigheder, ikke mindst når snakken falder på vandet, som den yderste række af sommerhuse grænser op til. 

For når stormen kommer fra øst, presser vandet sig på, og det har flere gange resulteret i store oversvømmelser, og hvis sommerhusejerne skal sikre sig mod vandet, er den umiddelbart bedste løsning at etablere et dige. 

Der er bare stor uenighed om, hvordan de mange sommerhusejere skal dele regningen imellem sig. 

For mens nogle sommerhuse bliver oversvømmet hver gang, går andre altid fri. Og så er der sommerhusejere, som mener, at et dige ligefrem vil ødelægge den gode udsigt. 

Emnet er derfor konfliktfyldt og skaber splid i de ellers hyggelige omgivelser. 

Derfor valgte kommunen i 2021 at gøre kystbeskyttelsen af området til et kommunalt fællesprojekt, selvom det i princippet ikke er kommunens ansvarsområde.   

- Vi kunne allerede dengang se, at hvis vi ikke gik ind som en neutral part, ville man aldrig nå til enighed om et projekt derude, fortæller Jens Friis Felber (V), udvalgsformand for Teknik og Miljø i Haderslev Kommune.  

Men med den beslutning blev fordelingen af regningen gjort til et kommunalt anliggende – en udfordring, mange kommuner kæmper med at finde en løsning på. 

Ekspertgruppe må vente

I en Momentum-undersøgelse fra 2024 henviste godt fire ud af ti kommuner til konflikter om kystsikringsregningens fordeling mellem lodsejere som medvirkende årsag til, at projekter er blevet bremset.

Kommunerne har i dag som udgangspunkt vide rammer for at opkræve et helt eller delvist finansieringsbidrag for kollektive kystbeskyttelsesprojekter. 

Men det er ikke altid klart for lodsejerne, hvordan kommunerne er kommet frem til fordelingen af bidrag mellem lodsejere – ligesom lodsejerne ikke nødvendigvis er enige i den fordelingsmodel, som kommunen er nået frem til. 

Derfor efterlyser Jens Friis Felber statslig hjælp til at løse den konflikt: 

- Det kunne være fint, hvis staten kunne gå ind og sætte en standard, fordi lige nu arbejder vi ud fra vores egen model, hvor vi har forsøgt at lave vores egen fordelingsnøgle, fortæller han.

Sådan en model var egentlig på vej. 

I oktober nedsatte regeringen en ekspertgruppe med tidligere overvismand Torben M. Andersen i spidsen, som skal forenkle reglerne for bidrag til kystbeskyttelse. 

Forventningerne var, at ekspertgruppen kunne præsentere sine anbefalinger inden sommerferien, men med valgudskrivelsen er ekspertgruppens arbejde sat på pause, indtil en ny regering igen har givet grønt lys til arbejdet. 

Skal balancere hensyn

I ekspertgruppen sidder blandt andre Michael Sloth, der er direktør for Teknik og Miljø i Vejle Kommune. 

På grund af valgudskrivelsen kan Michael Sloth ikke fortælle så meget om det konkrete arbejde, men han understreger, at man i ekspertgruppen er fokuseret på at hjælpe kommunerne: 

- Der er enormt mange variabler, der skal arbejdes med, og der vil altid være et trade-off mellem kompleksitet og anvendelighed. Vi er to repræsentanter fra kommuner, og vi er meget opmærksomme på, at vi også skal ende ud med noget, der kan anvendes i kommunerne, fortæller Michael Sloth. 

I opdraget til ekspertgruppen lyder det, at en fremtidig bidragsmodel skal være simpel, skal være i overensstemmelse med nytteprincippet, og at der sker en vis udjævning af bidraget mellem lodsejere, så nogle lodsejere ikke pålægges at betale et uhensigtsmæssigt højt bidrag for kystbeskyttelse.

Bidragsmodellen skal tage udgangspunkt i fire principper, som fremgår af kommissoriet. 

Lodsejerne skal inddeles i zoner efter risikoen for oversvømmelse, der skal sættes et loft for bidrag, lodsejere skal inddeles i fire typer (boligejere, erhverv, infrastrukturejere og offentlige bygninger), hvor bidragssatsen kan variere på tværs, og der skal være en sammenhæng mellem bidrag og hvor højt sikringsniveauet er. 

Ekspertgruppen skal derudover blandt andet definere klare, objektive kriterier for, hvordan nytte og gevinst vurderes og kvantificeres for de forskellige lodsejertyper, vurdere behovet for og omfanget af kommunale frihedsgrader ud fra fx lokale forhold. 

Utilfredshed kan bremse 

Udover hjælp til bidragsfordelingen håber Jens Friis Felber, at enten ekspertgruppen eller en kommende regering vil se på klageprocessen, som risikerer at blive en stopklods. 

- Selvfølgelig skal der være plads til at indsende klager og til at blive hørt, men hvis det tager et år hver gang vi skal behandle dem, kommer projekterne til at tage alt for lang tid, siger Jens Friis Felber. 

SVM-regeringen har tidligere moderniseret reglerne for klager på energiområdet efter anbefalinger fra den nationale energikrisestab – en anden ekspertgruppe, regeringen havde nedsat. 

Det samme håber Jens Friis Felber kan ske for kystbeskyttelsesområdet. 

- Jeg ville ønske, at man laver en form for ekspresbehandling, for der kommer klager, fordi nogen vil være utilfredse med det, vi beslutter. Det kunne derfor være en stor hjælp for os i kommunerne, hvis man kunne sætte ind i forhold til klagebehandlingen, siger han. 

Michael Sloth kan også nikke genkendende til udfordringen med klagebehandling fra projekter i Vejle. 

Her nævner han et mindre kystbeskyttelsesprojekt, der blev stoppet i et halvt år, mens man behandlede en klage. 

- Det betød faktisk, at området blev ramt af en oversvømmelse, der ramte en række sommerhuse i området, hvilket vi muligvis kunne have undgået, fortæller han. 

I kommissoriet til ekspertgruppen er der ikke lagt op til at se på behandling af klager. Her er der dog en forventning om, at antallet af klager vil falde, når man har en transparent model for bidragsfordelingerne, og at man derved kan øge tempoet i processen. 

Der vil fortsat være problemer

Michael Sloth glæder sig til, at de i ekspertgruppen efter valget kan arbejde videre med bidragssatserne og præsentere en model til gavn for kommunerne. 

Men selvom ekspertgruppen når frem til en model, betyder det ikke, at udfordringerne forsvinder, påpeger han: 

- Der vil altid være udfordringer, hvor zonerne skifter, og hvor en lodsejer skal betale mere end sin nabo. Uanset hvilken model, vi måtte komme frem til, vil det stadig kræve en proces med de mennesker, der skal betale, siger Michael Sloth. 

I Haderslev kender man kun alt for godt til udfordringerne. Jens Friis Felber fortæller, at arbejdet med kystbeskyttelse har udløst mange samtaler på rådhuset med frustrerede borgere, efter at kommunen har sat sig selv i spidsen for processen. 

- Der er mange modstridende interesser, som vi lige nu selv skal forsøge at balancere. Det er en udfordring for både os politikere, men også vores ansatte, fordi vi står i første række i dialogen med borgerne. 

- Det er nærmest umuligt ikke at komme til at træde nogen over tæerne, men det er lige nu den bedste løsning, at vi træffer beslutningerne, når vi skal sikre fællesskabet mod oversvømmelser.