Danmark mangler arbejdskraft. 

Det gælder både i den private sektor og på centrale velfærdsområder, hvor kommunerne i stigende grad kæmper med at rekruttere medarbejdere. 

Samtidig står tusindvis af ledige i Skåne uden job – mange af dem med kompetencer, der ligger tæt op ad de funktioner, danske arbejdspladser og kommuner efterspørger.

Det er udgangspunktet for en ny analyse fra samarbejdsorganisationen Greater Copenhagen, som peger på, at mangel og overskud eksisterer side om side i Øresundsregionen – uden for alvor at blive koblet. Greater Copenhagen blev etableret 1. januar 2016 og omfatter Region Skåne, Region Halland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og samtlige 85 kommuner i den svensk-danske geografi. 

Organisationens rapport identificerer otte brancher, hvor der både er mangel på arbejdskraft i Danmark og et overskud i Skåne – herunder pleje og omsorg, pædagogik, IT og administration. 

Et konkret match på tværs af Øresund

Ifølge analysen spænder de otte brancher fra byggeri og IT til pædagogik, administration og pleje- og omsorgsområdet. 

Fælles for dem er, at der i Danmark er rekrutteringsudfordringer, mens der i Skåne findes ledige med beslægtede kompetencer.

Det betyder, at der i flere tilfælde ikke er tale om at opkvalificere fra bunden, men om at bygge bro mellem to arbejdsmarkeder, der allerede ligner hinanden. 

Et eksempel er detailhandlen, hvor danske arbejdsgivere mangler butiksassistenter, mens der i Skåne er ledige butikssælgere med tilsvarende erfaring.

På samme måde peger analysen på, at der inden for pleje og omsorg findes den svenske uddannelse “undersköterska”, som er kortere end den danske social- og sundhedsassistentuddannelse, men som læner sig meget op ad den.

Grundet uddannelsens længde kræver det dog ofte supplerende kvalifikationer, som kan findes i enten Sverige eller Danmark.

Kommunerne har arbejde foran sig

Ud over at kunne afhjælpe konkrete rekrutteringsproblemer peger analysen også på en bredere samfundsøkonomisk gevinst ved at udnytte potentialet bedre. 

Beregningerne tager udgangspunkt i, at øget beskæftigelse vil føre til højere indkomster og dermed øget forbrug på begge sider af Øresund.

Hvis op mod halvdelen af de cirka 18.500 ledige, som analysen identificerer i Skåne, kommer i job i Danmark, vurderer Greater Copenhagen, at det kan give en samlet økonomisk effekt på knap ni milliarder kroner. Men det kræver også villighed til at rejse. 

- Pendlingstid er en afgørende faktor. Vi arbejder med en antagelse om, at folk er villige til at pendle op til en time. Derfor fokuserer vi på 11 kommuner i Skåne, som ligger inden for en times transport til Danmark, siger Jan Juul Christensen, som er administrerende direktør i Greater Copenhagen. 

- Det betyder, at potentialet er størst tæt på Øresund. Jo længere væk man kommer, desto mindre bliver det. Når det er sagt, kan de enkelte kommuner, som ligger mere end en times tid væk, undersøge, om nogle ledige i Skåne er villige til at pendle længere eller flytte til Danmark.

 

 

Samtidig understreger analysen, at udviklingen allerede går i den rigtige retning. Pendlingen over Øresund er i dag højere end nogensinde før. 

Men hvis det fulde potentiale skal realiseres, kræver det ifølge Jan Juul Christensen handling – og her får kommunerne en central rolle. Det gælder både som samarbejdspartner for det lokale erhvervsliv og som arbejdsgiver i egen ret.

- Jeg ser to nøgleopgaver: For det første kan kommunerne i samarbejde med det lokale erhvervsliv gøre virksomheder opmærksomme på muligheden for at rekruttere arbejdskraft fra Sydsverige. Det kan gavne lokalmiljøerne og bymidter, siger direktøren.

- For det andet er kommunerne selv arbejdsgivere. Her kan de undersøge, om der er ledige i Skåne, som kan udfylde deres egne stillinger, særligt inden for pleje- og omsorgssektoren, hvor vi jo ved, at der er et udtalt behov. 

SOSU-mangel gør perspektivet presserende

Netop på velfærdsområderne er behovet for arbejdskraft allerede så stort, at man er nødt til at tænke kreativt. Udsigterne til flere ældre i samfundet gør samtidig, at behovet fortsat vil stige. 

En fremskrivning fra FOA viser, at der vil mangle omkring 25.000 social- og sundhedsmedarbejdere i 2034.

Allerede i dag oplever mange kommuner betydelige rekrutteringsudfordringer, og nogle steder er presset mere udtalt end andre. 

I Frederikssund er situationen eksempelvis så markant, at kommunen ifølge FOA’s beregninger ligger blandt dem med størst mangel på SOSU’er på Sjælland.

- Vi mangler personale på social- og sundhedsområdet og mange andre steder. Det kan vi ikke komme udenom, fortæller John Schmidt Andersen (V), som er formand for Seniorer og Forebyggelsesudvalget i Frederikssund Kommune. 

- I praksis betyder det, at nogle medarbejdere må løbe stærkere, tage dobbeltvagter og arbejde hårdere. Der er ingen tvivl om, at det ville være bedst for alle, hvis vi kunne skaffe mere arbejdskraft.

Han synes også, det er en rigtig god idé, hvis man kunne drage nytte af at så mange svenskere mangler et arbejde. Dog har han sine betænkeligheder i forhold til, hvordan det kan realiseres. 

- Jeg er i tvivl om, om det i praksis er muligt at få folk til at pendle, enten via Helsingør-Helsingborg eller over Øresundsbroen, for det er trods alt et stykke vej til Frederikssund, siger han. 

- Men når potentialet er, som det er, så vælger jeg at tro på, at det kan være en mulighed. Jeg er ikke i tvivl om, at det ville kunne være rigtig godt, for vi er jo ikke så forskellige i Danmark og Sverige. Hvis der er et overskud af arbejdskraft derovre, burde det i princippet kunne fungere.

“Helt fjollet”, at man ikke udnytter potentialet

I København, hvor behovet for arbejdskraft er massivt, ser man et stort, og i nogen grad uforløst, potentiale i at rekruttere fra Skåne. 

Her handler udfordringen ifølge overborgmester Sisse Marie Welling (SF) ikke om mangel på muligheder, men om systemer og strukturer, der ikke er gearet til et fælles arbejdsmarked.

- Vi skal grundlæggende gøre meget mere for at få svenske ledige i job i hovedstadsområdet. Vi mangler ledige hoveder og hænder i København, og de er lige på den anden side af sundet. Men hvis en ledig i dag går på den lokale jobformidling i Sverige, så taler systemerne ikke sammen med Danmark. Det skal vi have ændret på, for det er jo helt fjollet, at vi ikke formår at få formidlet de ledige stillinger videre, siger hun. 

Selvom pendlingen over Øresund allerede er stigende, peger hun på, at udviklingen går for langsomt. Hun fremhæver på en konkret barriere:

- Togpassagerer fra Danmark til Sverige tilbringer samlet 510.000 ekstra timer i toget årligt grundet grænsekontrol. Satte vi en stopper for det, kunne der køre fem tog mere i timen i hver retning.

Samtidig peger hun på, at det kræver tættere koordinering mellem myndighederne, hvis man skal lykkes med at rekruttere til områder med autorisationskrav.

- I flere brancher, hvor vi mangler hoveder og hænder, kan matchningen ske direkte, eksempelvis på det administrative område, siger hun og fortsætter: 

- Men det er klart, at i de brancher, hvor forskellige uddannelsessystemer og autorisationskrav udgør en barriere, er det ekstra vigtigt, at vi øger koordineringen mellem myndighederne i Danmark og Sverige, så det også bliver lettere at rekruttere eksempelvis SOSU-assistenter fra Sverige.