I årtier har sygehuset i Haderslev været et bankende hjerte for byen. 

Det var her, man kørte ud, når man havde forstuvet anklen til fodboldtræning, skulle besøge syge pårørende, det første barn skulle til verden, eller hvor man måtte sige farvel til dem, man har kær. Derudover har det været en bygning, der var rammen for hundredvis af ansattes arbejdsliv og hverdag.

Men i løbet af det seneste årti har lyset oftest været slukket i den gamle bygning, der ligger naturskønt ned til Haderslev Dam i udkanten af byen. 

I 2014 rykkede de sidste sundhedsfunktioner til Sønderborg og Aabenraa som en del af Sygehus Sønderjylland og længe har det været uklart, hvad der skulle ske med bygningen, der blandt andet har tjent som midlertidigt flygtningecenter for både syriske og ukrainske flygtninge. 

Men nu er der snart lys på vej tilbage i det gamle sygehus. I 2023 overtog en investorgruppe grunden og bygningen, og der er nu lagt planer for at transformere det gamle sygehus til et nyt kompleks med plads til boliger, erhverv, hotel og restaurant. 

- Et sygehus har været et bankende hjerte og et omdrejningspunkt for hele byen. Med dette projekt har vi mulighed for at give bygningen ny relevans, og påny lade bygningen blive en del af byen, fortæller Kristin Arendt, der er medejer af Sax Ejendomme ApS, som er udvikleren bag det nye koncept. 

Hun har tidligere været byrådspolitiker i Hørsholm Kommune, og har fra flere forskellige vinkler været inde over flere transformationsprojekter, blandt andet omdannelsen af Kokkedal ny bymidte, ligesom hun har stået bag udviklingen og lokalplanprocessen for det gamle Helsingør Hospital. 

- Dengang udviklede jeg en kærlighed for at forvandle det, der ellers ville stå tomt og forfalde. Her har vi muligheden for at tage det, der tidligere har været en bærende søjle for den lokale kultur, og give det tilbage til byen, fortæller hun. 

Ny byggetendens

Foruden Haderslev og Helsingør ser man lignende projekter i Herning, hvor det gamle sygehus skal blive til en ny bydel, Herning+, mens man i Aarhus er ved at transformere det gamle amtssygehus til boliger. Kommunehospitalet i samme by er for en stor dels vedkommende undervejs til at blive til kollegieværelser og undervisningslokaler/auditorier m.m. for Aarhus Universitet.

Kristin Arendt ser det også som at der er ny tendens undervejs i byggeriet: 

- Man har historisk nok haft en tilbøjelighed til at kassere og rive ned, fordi det var lettere og mere simpelt. Men nu prøver man i stedet at gå ind og tage livtag med det, der står, og gøre de eksisterende rammer relevante igen, fortæller hun. 

Det arbejde bliver kun mere aktuelt, når man ser på de overordnede udfordringer, byggeriet også står med, hvor man gerne vil både genanvende flere materialer og reducere CO₂-udledningen. 

- Der er et klima- og miljøperspektiv, men for os handler det først og fremmest om at genoplive et stykke lokal kulturhistorie og skrive et nyt kapitel i den historie, forklarer Kristin Arendt. 

Derfor har udviklerne heller ikke kun haft boliger for øje – transformationen af Haderslev Sygehus skulle komme hele byen til gode som en ny bydel. 

- Det ligger implicit i bygningens form. Der er nogle afdelinger, som egner sig til boliger, mens der er andre, der egner sig bedre til erhverv, restaurant eller hotel, alene på grund af bygningens udformning, fortæller Kristin Arendt.  

I den seneste budgetaftale blev det desuden aftalt, at den svømmehal, som kommunen længe har arbejdet for, skal etableres ved siden af det gamle sygehus. 

Derudover har udviklerne også mulighed for at tænke ud af de traditionelle boformer, når man skal indrette beboelsesområderne, fortæller Kristin Arendt. Her er planen eksempelvis, at man skal have fokus på fællesområder, ligesom der skal være mulighed for at overnatte på enten hotellet eller i fælles gæstelejligheder. 

- Mange har enten børn eller børnebørn, der er flyttet fra området til nogle større byer. I stedet for, at alle så skal være samlet i en lejlighed, vil det være muligt at flytte aktiviteter ud af den private bolig og ud i fællesarealerne, og i stedet for at man skal have indrettet et gæsteværelse, så er der fælles gæsteboliger til en god pris. 

En bygning med egen vilje

Det er dog også nødvendigt at tænke ind i boksen så at sige. Helt konkret at tænke inden for de eksisterende vægge og rammer, fortæller Kristin Arendt. 

- Det er en bygning, der har sin egen vilje. Det skal man lytte til, ellers bliver det meget dyrt at transformere den. 

Det hænger blandt andet sammen med, at dagligdagen, teknologien og operationerne på et sygehus kræver meget plads. Gangene er meget bredere end i et traditionelt byggeri, da man på et sygehus skulle kunne køre rundt med hospitalssenge og patienter. 

Derudover peger Kristin Arendt på, at der er bygningsdele, der har en dybde på op mod 35 meter, men hvor der ikke er tilgang til dagslys, og bygningen derfor ikke er oplagte kan bruges til lejligheder eller kontorpladser. 

- Det er en bygning, der har haft et andet formål, og vi står med vanvittigt mange kvadratmeter, men det er ikke sådan, at vi alle steder bare kan fjerne en væg her og der. Vi vil derfor komme til at stå med nogle meget store kopirum eller et ekstra stort fitnesslokale, men man må også være realistisk og erkende, at man vil ende med nogle kvadratmeter, der Ikke umiddelbart finder anvendelse.

Brandbureaukrati

Udover logistiske og indretningsmæssige udfordringer, har en af de større udfordringer været at leve op til brandreglementerne. 

- Lovgivningen og kravene harmonerer ikke med, at vi arbejder med en bygning, der er bygget i 60’erne eller 70’erne. Nogle gange står vi med nogle krav, hvor vi tænker, det simpelthen ikke giver mening, fortæller Kristin Arendt. 

Hun nævner, at man eksempelvis i forbindelse med udmatrikuleringen af en del af bygningen  blev mødt med et krav om at skulle mure op, hvor der før stod en velfungerende branddør, der ellers har fungeret i mere end 40 år, hvorefter man ikke kan passere mellem to bygningsdele. Eller at man ikke må lave værelser til studerende ud til indergården på første sal til studerende, selvom man på et tilsvarende byggeri i Aabenraa huser patienter under samme omstændigheder.

- Vi skal selvfølgelig passe på både beboere og brandfolk, hvis der skulle opstå brand, men det virker som om, at reglerne slet ikke tager højde for de tilfælde, hvor man bygger noget om, fortæller Kristin Arendt og tilføjer: 

Det er virkelig svært i en gammel bygning. Man skal åbne den helt op igen, fjerne loftplader, og efterfuge de gamle installationer og lukke en række andre huller. Bygningen har stået der i 40 år uden problemer, så det føles lidt uoverkommeligt. 

Hun peger på, at tiltag omkring brandsikkerhed formentligt har stået for halvdelen af deres budget med transformationen af studieværelserne – uden at det har nogen mærkbar effekt for de kommende beboere, bemærker Kristin Arendt. 

- Hvis vi gerne vil bevare flere bygninger, kunne det være fint, hvis nogle politikere vil se på kravene og gøre det lettere. I dag er det bare meget mere komplekst at leve op til reglerne og kravene, når man vil forsøge at bevare noget eksisterende, end hvis man bygger nyt. 

Alle har siddet med om bordet

Ved Haderslev Kommune har Kristin Arendt omvendt mødt masser af velvilje og interesse for at gøre projektet muligt, fortæller hun. 

- Typisk skal man igennem alle kommunale lag enkeltvis; først trafik, så affald, så miljø, og alt det, der ellers skal tages højde for i en lokalplan. Her har alle fagligheder siddet ved samme bord, og der er aldrig nogen, der ikke har kunnet være med. Det har været godt planlagt for at sikre fremdriften i projektet, og vi har haft de rette medarbejdere ind over hele tiden, så vi ikke løb ind i en mur, fortæller hun og tilføjer:  

- En lokalplan for sådan en type af projekt kunne sagtens tage fire-fem år, men her er det lykkedes på blot et år, og det er ret imponerende. 

Hun har tydeligt mærket, at det har været et projekt, der har været vigtigt for lokalpolitikerne: 

- Ligesom sygehuset har været en hovedpulsåre i samfundet, så har det efterfølgende også været et ar for byen, når en så stor og betydningsfuld bygning har fået lov at sygne hen. Der har derfor været en embedsmæssig og politisk opmærksomhed og velvillighed til at finde løsninger fra dag ét. 

Og nu tegner det altså til, at det lykkedes at give Haderslev Sygehus nyt liv, når de første lejligheder forventes at stå færdige i slutningen af 2026. 

- Nu tager vi bygningen tilbage til byen. Godt nok i ny, omstøbt form, men det bliver den samme historie, vi nu kan skrive videre på.