I de seneste år har den organiserede kriminalitet skiftet form. Den går i stigende grad over landegrænser. Svenske teenagere har valfartet til Danmark.

Og skudepisoder, bestillingskriminalitet og højspændte konflikter får gang på gang politikere til at skærpe straffen for bande- og rockerkriminalitet.

Men politikerne skal ikke bare slå med en hammer, hver gang nye voldsomme konflikter og episoder popper op. 

Det er også vigtigt at have en styrkelse af exit-indsatserne for bandemedlemmer for øje. 

For mens straffen vokser, opstår der “et tomrum” i forebyggelsesindsatserne, og der tilføres ressourcer til fængsler og straffesystemet snarere end til de instanser, som skal få medlemmer til at kvitte banderne. Det mener Mette-Louise Eskildsen Johansen, seniorforsker hos Vive. 

Hun har netop afsluttet et nordisk forskningssamarbejde om vejene ud af organiseret kriminalitet med kollegaer fra Norge og Sverige. Og samarbejdet konkluderer, at der er brug for, at indsatserne i højere grad tilpasses de organiserede kriminelle, som bliver yngre og kommer med komplekse problemstillinger.

- I Norden har vi en god og lang tradition for kriminalitetsforebyggelse, som går på tværs af kommuner og politi. Men når vi i stigende grad benytter os af straffe-tiltag, giver man slip på forebyggelse og exit-tiltag. 

- De seneste ti år har tendensen været, at bander skal bag tremmer. Samtidig bliver forebyggelsen mindre, når det handler om de hårde kriminelle. Der bliver ikke fyldt ekstra ressourcer i det eksisterende system, der kan forebygge og tilbyde støtte til exit for bandemedllemmer.

Ny nordisk forskning 

Danmark har længe været et foregangsland i Norden, når det gælder om at være ‘tough on crime’. 

I 2009 vedtog Danmark den første egentlig bandepakke i Norden. I 2023 kom bandepakke IV, og en stribe tiltag og udspil fulgte efter. 

Både Norge og Sverige kigger mod Danmark i indsatserne mod organiseret kriminalitet, og landene har drypvist fulgt efter med egne initiativer, der skal sætte hårdt mod hårdt. 

Men spørgsmålet er, om den tilgang giver mening, når den organiserede kriminalitet i høj grad har skiftet form. 

I forskningsprojektet Ways out of Street Crime har de fire nordiske forskere forsøgt at kortlægge, hvordan de tre nordiske lande tackler problemstillingen, og hvordan exit-indsatserne bør tilpasse sig den nye virkelighed med grænseoverskridende kriminalitet og nye tendenser i målgruppen for exit. 

I en af deres udgivelser fremhæver de behovet for nye tilgange i udviklingen af politiske tiltag omkring bandepakkerne, så der sættes fokus på at balancere “forebyggelse, proportionalitet og internationalt samarbejde”. 

Her skal de forebyggende indsatser og exit-tiltagene vægtes højere for at finde den rette balance, lyder det fra Mette-Louise Eskildsen Johansen.

- Aktørerne i miljøerne bliver yngre og yngre, og volden bliver grovere. Exit-programmer har førhen været skræddersyet til ældre medlemmer, som har fået nok af volden. Nu ser vi unge helt ned til 15 år involveret i alvorlig kriminalitet.

- Kriminaliteten har fået en ny form. Og det giver en ny opgave for kommuner og politi. Den er svær og vanskelig, siger hun. 

Kommuner har vigtig rolle 

Mette-Louise Eskildsen Johansen understreger, at der viser sig mange nye veje ind i kriminalitet.

Digitale tjenester kan føre unge ind i problematiske miljøer. 

De unge, der før var på socialforvaltningens radar, kan nu på rekordtid blive rekrutteret og hurtigt blive involveret i alvorlig kriminalitet. 

Og der skal exit-tiltagene anvendes. 

- Kommunerne bliver udfordret af, at der foregår onlinerekruttering, og at der er mange flere kanaler, som kan bane vej for at unge bliver involveret i kriminalitet. 

- Vi kan se gennem vores forskning, at der er opstået en form for tomrum for de unge, der allerede er involveret i kriminalitet. Her er ingen forebyggelse, kun straf. Indsatserne skal videreudvikles i takt med, at målgruppens virkelighed og de kriminelle miljøer forandrer sig, siger hun.

For selvom forebyggende indsatser kan forhindre, at en del unge ender i kløerne på kriminelle, så vil der altid være nogen, der finder vej til banderne og rockerborgene. 

I exit-programmerne er det dog et krav, at man skal bryde med banderne. Det giver en udfordring - særligt for unge kriminelle.

For hvis man som ung er vokset op i et miljø, hvor man har alle sine venner og familie i et udsat boligområde, og så skal bryde med det miljø, kan det være svært. 

- Det kræver meget støtte og en social indsats. Der kan myndighederne godt komme til kort. Man kan jo ikke bare levere nye venner til en ung. Der kan være brug for fokus på det prosociale og deres netværk, med indsatser til at koble exitdeltagere ind i nye fællesskaber.  Lige nu har myndighederne fokus på at hjælpe dem ind i en ny bolig, en uddannelse eller et job, så de kan få et nyt netværk, men det er vanskeligt at skabe nye autentiske kammeratskaber. Forskningen viser, at de nære relationer er vigtige. 

Derfor understreger Mette-Louise Eskildsen Johansen, at det er vigtigt, at kommunerne har tidlig kontakt til de unge og løbende drøfter exit fra de miljøer, de færdes i.

Hun understreger, at kommunerne generelt har viden, der skal tages med i samarbejdet med politiet:

- Kommunerne har en vigtig rolle for både forebyggelsen, når medlemmer vil ud af miljøet, og når nogen dømte bliver løsladt. 

Der skal penge til

Forskergruppen mener, at der er brug for nytænke bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet på politisk niveau. 

Konkret har de peget på ti anbefalinger, som politikerne bør være opmærksomme på, når de peger på initiativer som exit-programmer. 

- Vi skal sikre, at exit-programmerne og de kommunale indsatser er tilpasset den nye situation. Det er blevet ret tydeligt gennem vores forskning, siger hun

Hvad er kommunens rolle i den nye balance? 

- Det er meget vigtigt, at kommunerne sidder med ved bordet, når man laver indsatser mod organiseret kriminalitet. For det er kommunerne, der har viden om de børn og unge, som vi i stigende grad ser blive involveret i bandekriminalitet. Den viden skal bruges aktivt i forebyggelses- og exitindsatserne, og når man laver ny politik på området.

- Der er brug for, at man støtter indsatserne økonomisk. Lige nu går bandepakkernes ressourcer til kontrol, straf og fængsler. Vi skal selvfølgelig stoppe de personer, der er i miljøet. Men det handler ikke kun om at sætte dem bag tremmer, siger Mette-Louise Eskildsen Johansen.