Borgmester i Frederikshavn Birgit S. Hansen (S) fortæller om nogle af sine oplevelser i den første uge efter folketinget indførte skærpede restriktioner i syv Nordjyske kommuner.
Borgmester i Frederikshavn Birgit S. Hansen (S) fortæller om nogle af sine oplevelser i den første uge efter folketinget indførte skærpede restriktioner i syv Nordjyske kommuner.
Linda Suhr, Frederikshavn Kommune

"Det her bliver ikke for kyllinger"

Frederikshavns borgmester ser tilbage på den første uge inde fra en af de syv nordjyske kommuner, som siden 7. november har været næsten afskåret fra resten af landet i forsøget på at nedkæmpe de særlige mink-mutationer af coronavirus.

nordjylland i karantæne

Af Bruno Ingemann | [email protected]

7. november blev 280.000 indbyggere i syv nordjyske kommuner bedt om så vidt muligt at blive hjemme: Arbejde hjemme, gå i skole hjemme og lade være med at krydse kommunegrænsen. Samtidig lukkede cafeer og restauranter, biblioteker og andre kulturinstitutioner, idrætshaller og fodboldbaner.

Kort sagt blev det meste af Nordjylland ”lukket land”.

Borgmestrene i de syv kommuner har sagt ja til at fortælle om deres oplevelser inde fra en gang om ugen til læserne af Kommunen.dk

Her er den første beretning fra borgmesteren i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen (S), som vi ringer til tidligt fredag morgen 13. november, inden hun haster videre til dagens mange møder:

“Jeg har skrevet syv ting ned, som jeg vil fortælle om.

Jeg var utålmodig og ville gerne vide noget mere, så vi kunne begynde at handle og gøre noget. Vi havde hørt onsdag og torsdag formiddag, at der ville komme ekstra restriktioner i Nordjylland, og nu ventede vi.

Det næste, jeg har skrevet, er noget, jeg aldrig kommer til at glemme: Da vi havde set pressemødet torsdag aften og hørt, hvad det ville komme til at betyde. Jeg fyrede den her sætning af, og den er jeg blevet drillet med siden: ”Det her bliver ikke for kyllinger.”

Jeg havde lige sendt et indlæg til de lokale medier, hvor jeg skrev, at vi alle sammen var så corona-trætte, at vi snart ikke kunne være i det længere, men at vi skulle huske at tale ordentligt til hinanden. Det med minken fyldte i forvejen rigtig meget, og vi havde nerverne uden på tøjet. Jeg lagde et billede ud på facebook af Oluf Sand, ham fra De Nattergales julekalender, hvor han siger ”Vi må da håbe det bliver bedre i morgen”. Billedet var et min datter havde sendt til mig. Jeg skrev, at tiden ikke er til sjov, men alligevel. Og så var der kommentarer som ”hvordan tror du minkavlerne har det.”

  Men det der har fyldt allermest er mange spørgsmål med undren og kritik fra borgere og erhvervslivet. ”Opfordringer” og ”anbefalinger” er faktisk sværere end påbud, restriktioner og bøder

Smuthuller

Men det der har fyldt allermest er mange spørgsmål med undren og kritik fra borgere og erhvervslivet. ”Opfordringer” og ”anbefalinger” er faktisk sværere end påbud, restriktioner og bøder, ikke at jeg beder om det – og dog – men tak for tilliden til at vi kan arbejde med anbefalinger, men når vi er så corona-trætte, kan det være svært at holde hestene.

Mange af spørgsmålene handlede om at finde smuthuller: ”Tror du ikke, vi kan kalde det her en kritisk funktion”. Så jeg måtte sige til både borgere og erhvervsfolk, der ringede til mig: Det her handler ikke om at finde smuthuller, det handler om en sundhedskrise, en mutant, der skal dø i Nordjylland.

Det kom også bag på mig, at folk gik i stå og ikke kunne finde ud af at orientere sig, for kommunen, regionen, staten, erhvervsrådet og mange andre kom med en masse informationer og svar på spørgsmål. Alligevel oplevede jeg, at en borger ringede til mig og spurgte, hvordan hun skulle bestille tid til en test. En anden ringede og spurgte, om der ville være mad i butikkerne. ”Læser du ikke aviser og hører radio, har du ikke hørt, at der bliver ved med at blive kørt mad ud til butikkerne?”. Det var som om, der næsten var en lammelse af et civiliseret samfund. Der bliver noget for forskerne at dykke ned i engang.

På broen

Jeg har skrevet: ”Vi tager telefonen”. Jeg er en meget tilgængelig borgmester, og mit telefonnummer er let at finde. Vi har også fået at vide, at vi har en særlig opgave med at informere, og det viser jo, at både borgerne og erhvervslivet har en stor tillid til at kommunen ved alt.  I nogen henseender er det at være borgmester også at gå foran, at være stå på broen under orkanen. Men tro mig, jeg kan også vakle. I de her dage siger jeg til mig selv: Hovedet op og benene ned.

Min mand sendte mig et billede af julepynt i gågaden i Skagen – der var helt tomt. Ikke et menneske. Så skrev jeg et indlæg og opfordrede folk til at gøre noget, handle lokalt. Hvis man tror, ens moster sidder alene, så ring, facetime, send blomster, chokolade, gør noget."

 Mink

"Og så har jeg skrevet mink. Vi kan næsten ikke tænke på andet. Nu skal vi have ro, nu er beslutningen taget, nu skal vi have styr på erstatning og kompensation. Vi er en mink kommune, vi ser det overalt, minkavlere der græder, og jeg ved der bliver ledige efter det her. Det er vi påvirket af.

Sidst oplevede vi, at folk stod udenfor og sang, der er vi ikke nået til endnu, fordi vi er fyldt op med mink.

Jeg siger ikke, man bare kan skubbe det til side, så vi kan snakke om noget andet, det kan ikke gå væk, det er ikke som stor lyserød elefant i rummet, den kan ikke gå væk, men øjj, hvor det fylder meget i vores hoveder.”

Land & by

Organisation & ledelse

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet