uddannelsesvalg

Af Laura Sixhøj
 | Lærlingeformand, Dansk Metal Horsens
Selvfølgelig kan en pige blive en lige så god mekaniker som en dreng, skriver Laura Sixhøj. Her ses danske Emilie Rath til Formel 1 i Abu Dhabi sidste år. Hun er fast i teamet Racin Point Force India.
Selvfølgelig kan en pige blive en lige så god mekaniker som en dreng, skriver Laura Sixhøj. Her ses danske Emilie Rath til Formel 1 i Abu Dhabi sidste år. Hun er fast i teamet Racin Point Force India.
Jan Sommer, Ritzau Scanpix.

Unge ved for lidt om erhvervsuddannelserne

Det danske arbejdsmarked mangler ikke studenter. Der er derimod akut behov for tusindvis af dygtige håndværkere, påpeger lærlingeformand.

uddannelsesvalg

En uddannelse er, som de fleste læsere nok ved, ikke noget, man FÅR. Det er noget, man TAGER.

Et vigtigt valg, alle unge skal træffe og knokle for.

Trods et uddannelsessystem, hvor vi frit kan vælge, ved mange unge ikke, hvad de vil, og vælger derfor gymnasiet. Gymnasiet er den mest almindelige treårige overbygning på folkeskolen. Den slagne vej, som venner, familie, vejledere, lærere og medier taler om.
Men det danske arbejdsmarked mangler ikke studenter. Der er derimod akut behov for tusindvis af dygtige håndværkere og derfor behov for kvalificeret vejledning, der kan få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse på et oplyst grundlag. Ansvaret har længe nok ligget hos kommunerne uden at blive løftet.

  Erhvervsuddannelserne er ikke bare for dem, der ikke kom ind på gymnasiet. De er først og fremmest for dem, der ved, hvad de vil.

Derfor må børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil nu skabe reel mulighed for, at unge i hele landet kan træffe et bevidst uddannelsesvalg. For eksempel ved at indføre øremærket brobygning til erhvervsskolerne.

Drop uddannelsessnobberiet

Desværre mener mange, at folkeskolelever med gode karakterer altid bør vælge gymnasiet. Men uddannelse skal man vælge efter interesse, lyst og motivation. Erhvervsuddannelserne er ikke bare for dem, der ikke kom ind på gymnasiet. De er først og fremmest for dem, der ved, hvad de vil.

Også mænd og kvinder bør vælge efter interesse. Ikke efter gammeldags idéer om mande- og kvindefag, der slet ikke giver mening i 2020.

Selvfølgelig kan en pige være mekaniker. Det fysiske mekanikerarbejder er i dag sjældent særlig udfordrende. Ny teknologi og hjælpemidler sikrer medarbejderne imod fysisk nedslidning og gør det muligt for alle at løse langt de fleste arbejdsopgaver. Også indenfor traditionelle mandefag.

  Rosenkrantz-Theil og fagbevægelsen bør stå sammen om en ekstra indsats for at gøre op med de stereotype mande- og kvindefag, så erhvervsuddannelserne er attraktive for alle.

Alligevel er en stor del af arbejdsmarkedet kønsopdelt. Ser man på Dansk Metals uddannelser, er kun 4,3 pct. af eleverne og de færdiguddannede kvinder. Det kan vi gøre noget ved. For eksempel ved at anerkende, at ingen fag tilhører et køn, at et uddannelsesvalg skal baseres på lyst og evner og aldrig må skyldes pres på grund af køn, etnisk baggrund, karakterer eller lignende og at en uddannelse i industrien ikke nødvendigvis er mere fysisk krævende end et kontorjob. Rosenkrantz-Theil og fagbevægelsen bør stå sammen om en ekstra indsats for at gøre op med de stereotype mande- og kvindefag, så erhvervsuddannelserne er attraktive for alle.

Kvalificeret vejledning, ja tak

Det bør også være en selvfølge, at kun uddannede vejledere kan hjælpe unge kvalificeret til at træffe en af livets vigtigste beslutninger. Alle elever bør sikres personlig vejledning, gerne både med og uden forældre, så far og mor også hører om mulighederne ved erhvervsuddannelse. Adgang til mindst én faglært vejleder må være et minimum. Derudover bør samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler styrkes markant, så alle folkeskoleelever får mulighed for at prøve nogle fag af.

Det er ingen hemmelighed at nogle unge vælger gymnasiet, fordi det er der, vennerne skal hen.

Derfor giver det god mening at ungdomsuddannelserne går sammen om at skabe campusområder, hvor de gamle venner fra folkeskolen er i nærheden, uanset hvilken ungdomsuddannelse, man har valgt.

Laura Sixhøj er formand for Metals lærlinge i Horsens og næsten færdig som EUX automatiktekniker. Når hun er færdig, kan hun søge job indenfor udvikling, installation, service, dokumentation og ledelse. Hun kan også vælge at læse videre til for eksempel ingeniør, maskinmester eller automationsteknolog. 

Arbejdsmarked

Børn & unge

HR & uddannelse

Integration

Kultur

Synspunkt

Tema: Morgendagens meningsdannere

Tilmeld dig nyhedsbrevet