Steen Wrist (S) er født i 1980 i Harboøre. Faren var fisker og moren bankassistent og senere sosu-assistent. De blev skilt, da Steen Wrist var tre år.

Han er vokset op i Hvide Sande sammen med sin mor og storesøster. Det vigtigste, han har med hjemmefra, er troen på, at noget for nogen er vigtigere end noget for noget princippet.

Som ung var Steen Wrist fisker ligesom faren. Udover en HG (Handelsskolernes grundforløb) er han ufaglært og har i sine unge år arbejdet i bl.a. transportbranchen.

Han har sidenhen gjort karriere i fagbevægelsen sideløbende med kommunalpolitik. Han var - indtil han blev borgmester - ansat i 3F, de seneste år som sekretariatsleder på hovedkontoret i København i ‘Afdelingen for tillidsvalgte’, 3Fs kursusenhed. 

Steen Wrist flyttede til Fredericia i 2005. I dag bor han i Snoghøj sammen med sin kone Berit, deres fælles søn og Steen Wrists to sønner fra et tidligere forhold.

I fritiden elsker han at invitere familien med på bagsædet af sin Vespa Scooter, som han købte og tog kørekort til i efteråret under corona. Og så hygger han sig med sin rygeovn i haven, hvor han blandt andet ryger bacon og koldrøget laks.

Han er personligt glad for sin humor og mindre glad for, at han er begyndt at blive mere introvert end ekstrovert. 

Steen Wrist blev borgmester i Fredericia Kommune 1. januar 2021, hvor han blev kimet ned af borgmesterkolleger, der stillede op med råd og støtte. 

Som borgmester hepper han på det gode hverdagsliv i Fredericia. Alle skal have en hverdag, der hænger sammen. En hverdag, der er tryg og værdig fra vugge til grav.

Bagom borgmesteren - de professionelle spørgsmål:

Hvad giver dig energi?

Jeg får energi af det første spadestik og den røde snor. Det at være med til at skabe noget nyt helt fra lokalplan, finde pengene – og bum, så står der en ny handicapvenlig legeplads. Jeg elsker at klippe snoren til noget nyt, som en masse mennesker har glædet sig til. Det er så fedt.

Hvad dræner dig?

Det dræner mig, når den politiske arena bliver en diskussion om processen. Når vi begynder at sidde og diskutere, hvorvidt det er okay, at vi holder aften- eller dagsmøde eller hvorvidt jeg skulle have indkaldt i den rækkefølge eller ej … Det gør mig helt træt bare at tænke på det. Vi skal selvfølgelig være enige om, hvilke rammer vi spiller indenfor, men lad os dog bruge vores diskussionslyst på indholdet. Jeg er ikke gået ind i politik for at snakke processer; jeg er gået ind i politik for at skabe forandringer.  

Hvad kan få dig op i det røde felt?

Når den politiske diskussion ender med at tage nogle af vores medarbejdere som gidsler. Fx har vi lige haft en lang diskussion, hvorvidt vi har den rette sagsbehandling i vores familieafdeling eller ej. Hvis det bliver enkelte medarbejdere eller ledere eller en faggruppe, man kritiserer frem for at tale om, om vi politikere har prioriteret området nok og sat den rigtige retning, så har vi et problem. Embedsmænd er forsvarsløse, og jeg har tænkt mig at arbejde målrettet på at ændre det miljø.

Hvilke typer svinger du bedst med?

Jeg kan godt lide mundtlige mennesker; mennesker, der fortæller, hvad de har på hjerte. Af tanker, ideer, bekymringer. Og selvom det lyder klicheagtigt, så står min dør altid åben, medmindre jeg sidder i møder. Da jeg blev borgmester, bad jeg om loyalitet fra medarbejderne, hvilket for mig betyder, at de tør tale mig lodret imod, hvis de kan se, at jeg er ifærd med at gøre noget forkert. Det kan så godt være, at jeg ser muggen ud, når de gør det, men det er det, jeg vil have. Ligesom et godt grin er vigtigt.

Hvem beundrer du?

Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun er min gamle chef. Jeg arbejdede sammen med hende i 3F, hvor jeg har været størstedelen af mit arbejdsliv. Hendes energi, drive og ligefremhed er utroligt inspirerende. Vi var for nylig sammen i en paneldebat, hvor der lød kritik fra salens side, og der står hun ved sig selv på en solid måde. Hun stryger ikke folk med hårene og tør godt sige de ting, der gør ondt i samfundet. Hun ligner en, der hviler i den politiske rolle, det har jeg kæmpe respekt for. Det er noget, jeg gerne vil strække mig efter. 

Hvem keder dig?

Jeg har det stramt med gentagelser. Når folk egentlig bare siger det, som andre allerede har sagt, eller som er nedfældet på skrift. Som politiker og borgmester er man jo med i mange fora. KKR-samarbejdet, KL osv. Og der er mange, der tager ordet, fordi de tror, de skal. Men jeg synes kun, at man skal åbne munden, hvis man har noget nyt at bidrage med til debatten. Ellers skal man bare sige, at man er enig.

Hvad ville du ønske, du turde gøre, som du ikke gør?

Det ved jeg ikke endnu. Jeg har kun siddet i stolen i otte måneder. Jeg holdt mit livs første pressemøde i marts måned, hvor stort set hele den danske presse sad – det, synes jeg, var at turde. Min læringskurve har på mange måder været ekstrem. Der har ikke været tid til ikke at turde. Endnu.

Hvornår er du allermest stolt af dig selv som chef?

Når vi lykkes i byrådet med at stå sammen om de svære ting. Det gjorde vi fx i foråret, da Fredericia lå i grus. Og det er jeg sgu stolt af som borgmester. 

Bagom borgmesteren - privat:

Hvad giver dig energi?

Min familie. Når mine børn lykkes. Når de kommer glade og stolte hjem over noget, de har opnået i skolen eller over, at de har vundet en fodboldkamp. Hver gang de rykker en grænse; har turdet hoppe fra tremetervippen i stedet for en-meter vippen, rykker det i mig. Det at få øjenkontakten med mine børn er som to startkabler mellem to batterier, hvor det ene er fladt og det andet bliver ladet op. Desværre er jeg ikke så nærværende, som jeg ville ønske. Jeg bliver nemt afledt af telefoner og den slags.

Hvad dræner dig?

Jeg har haft et forår, hvor der har været for lidt tid til familien. Apropos det med øjenkontakten. Vi havde en stående joke derhjemme om, at lyset blev slukket senere på borgmesterkontoret end i børneværelset, som endte med at blive ret alvorlig. Det blev normen, at jeg ikke nåede at komme hjem og sige godnat til mine børn. Og det gav en masse skyldfølelse og skam. Det er jo ikke børnenes ansvar, selvom de synes, at det var en god ide, at far stillede op til byrådet. Børn aner jo ikke, hvad det er. Hvad det betyder for dem? Og nu er jeg borgmester, men jeg er først og fremmest far. Og det skal jeg i den grad have ind i kalenderen.

Hvad kan få dig op i det røde felt?

Når jeg ser eller hører noget om misrøgt af børn. Jeg kan virkelig ikke holde ud, når børn ikke har det godt. Vreden i min krop er ulidelig.

Hvilke typer svinger du bedst med?

Folk, der får mig til at grine. Og de må meget gerne have en plat humor. Hvis du fx kan ti ’banke, banke på’- jokes, så er jeg klar. 

Hvem beundrer du?

Berit, min kone. Jeg fatter ikke, hvor hun får sin energi og sit menneskelige overskud fra. Hun kan passe sin karriere, familien og hjælpe alle mulige mennesker med alt muligt, også når hun selv er i underskud. Mit liv var fattigt uden hende.

Hvem eller hvad keder dig?

Berits Netflix serier. De er ringe. De kører bare afsted. Amerikanske læge-serier, Highschool-musicals; listen er lang. Så hopper jeg hellere på de sociale medier. Til gengæld er vi begge to vilde med DR Dramas søndagsserier. 

Hvad ville du ønske, du turde gøre, som du ikke gør?

At smide den skide nikotin-mundspray. Nu har jeg suget på den i to år, men jeg finder hele tiden nye undskyldninger for ikke at droppe den: så er det et travlt forår, så er det sommerferie, og den skal ikke ødelægges af, at far er irritabel, så er der budgetforhandlinger, hvor der lige skal ro på, og så er der valgkamp … Nej, jeg kan ikke overskue at gå i gang.

Hvornår er du allermest stolt af dig selv?

Når jeg får mine børn godt på vej. Min store dreng mistede glæden ved at gå i skole i 8. klasse og havde også nogle udfordringer på toppen af det. I stedet for at blive presset i skole var han hos en elektriker en gang om ugen, hvor han genfandt motivationen og lysten til matematik. Og nu har han lige bestået 9. klasse - mod alle odds. Det har jeg bidraget til, og det er jeg stolt over. Det er det største resultat i mit liv det her år.