Stordrifts fordele valgt fra i Slagelse

 

2007: Den nye Slagelse Kommune opstår ved sammenlægning med Skælskør, Hashøj og Korsør. 2008: Deloitte afleverer på bestilling en rapport, som viser, at det vil give kommunen en årlig besparelse på 26 mio. kroner at samle administrationen under ét tag – suppleret med lokale borgerservicecentre. 2009: Intet sker. 2010: Slagelses administration befinder sig fortsat på 12 forskellige adresser.

”Der er ikke noget, der er dyrere end dårlige rammer for ledelse,” lyder det tørt fra Villum Christensen (LA). Indtil nytår var han viceborgmester i Slagelse, men er nu kun folketingsmedlem. Det var ham, der bad om at få lavet rapporten, fordi han så det som en indlysende fordel at samle administrationen. 

Men da rapporten kom, sagde et flertal af byrådet nej, så ingen af de gamle rådhuse er blevet solgt, og kun få dele af administrationen er blevet samlet. 

”Byrådet har simpelthen ikke haft modet til at skære igennem og træffe rationelle beslutninger. Der har været alt for mange følelser og misforstået hensyntagen i det,” siger Villum Christensen. 

Lodret uenighed 

Men sådan ser Korsørs tidligere borgmester og nuværende byrådsmedlem i Slagelse dog absolut ikke på sagen. Flemming Erichsen (S) mener, at rapportens forudsætninger er forkerte, og at sparepotentialet er skudt ved siden af. ”Dette er et stykke teoretisk arbejde, som jeg ikke anerkender. Jeg tror, det ville blive dyrere, og hvis man fjerner kommunale arbejdspladser fra de øvrige byer, vil det underminere bylivet og ramme borgerne,” siger han. 

Villum Christensen mener dog entydigt, at både borgere og ansatte ville få langt mere ud af en samlet administration. Borgerne, fordi der ville blive frigjort midler til service, og de ansatte, fordi det ville skabe et større og mere spændende fagligt miljø. Sidstnævnte understøttes af et medarbejdercitat i rapporten: ”Mange gange fungerer dialog bedst, når man kan kigge hinanden i øjnene. Når opbygningen er, som den er, kan vi ofte ikke engang sætte et ansigt på navnet.” Så blandt andet de gamle rådhuse burde være solgt for længst, mener Villum Christensen .

Men Flemming Erichsen er lodret uenig: ”Jeg vil gøre alt for, at Korsør Rådhus bliver bevaret ligesom Skælskørs. Hvis de blev solgt, ville der udbryde revolution blandt borgerne. Det vil de da ikke finde sig i,” fastslår han, Så for hans vedkommende er planen om et storrådhus puttet i skuffen. 

Dyre personalehensyn

En anden beslutning, Villum Christensen betegner som lidt for pudsig, var, at der efter sammenlægningen blev plads til præcist det samme antal chefer, som de gamle kommuner havde i alt. ”Man udnævnte ældre direktører, som kun fik jobbet og dermed den gode løn og pension, hvis de lovede at gå af to år senere. Man favoriserede så at sige de gamle elefanter, og det kostede dyrt,” siger Villum Christensen. 

Siden har organisationen gennemgået visse ændringer, men hele processen har efter hans mening været præget af konfliktskyhed fra sammenlægningsudvalget. ”Jeg tror langtfra, at Slagelse er et enestående tilfælde, men jeg håber, at landets nye byråd vil være i stand til at udmønte de potentielle stordriftsfordele, for borgerne kan med rette kræve en bedre drift og udvikling fremover,” slutter han.  

 

 

 

Børn, unge & uddannelse

En lang række organisationer opfordrer KL til at nedsætte en ungdomskommission, som skal se samlet på børn og unges vilkår. Regeringen har afvist en tilsvarende anmodning, men organisationerne mener, at ansvarsområdet er delt mellem så mange forskellige politiske instanser, at mange tabes af systemet, får alt for lidt hjælp og ender som en stor økonomisk byrde for kommunerne. 

På folkeskoleområdet bliver en af de største udfordringer at tage bedre vare på de ressourcesvage elever. Næsten hver femte elev læser efter folkeskolen så dårligt, at det er svært at gennemføre en ungdomsuddannelse.

 

 

Økonomi

Kommunernes pressede økonomi sætter aftalesystemet til debat. To ud af tre kommuner søgte i 2009 midler som særligt vanskeligt stillede, og 42 ønskede at hæve skatten. Skatteoverskridelsen på knap 270 mio. kroner betød, at loven om kollektiv straf for første gang blev brugt. Dermed har også kommuner, som holdt skatten i ro, måttet betale – under protest. 

De indgående økonomiaftaler gav også i 2009 voldsom kritik af udligningssystemet, som mange kommuner ønsker revideret. I 2010 vurderer Finansieringsudvalget systemet med henblik på mulige justeringer – med inddragelse af kommunernes regnskabstal for 2009. 

 

Beskæftigelse & integration

 

Hele ansvaret for de forsikrede ledige er overgået til kommunerne, mens ledighedstallene fortsat stiger. Bekymringen går især på, om indsatsen risikerer at blive præget mere af kvantitet end kvalitet i aktiveringstilbuddene, da kommunerne får større statsrefusion, når den ledige er i aktivering.

Frafaldet på ungdomsuddannelser er større for tosprogede elever. For nogle er årsagen den simple, at springet fra folkeskole og til en ungdomsuddannelse er for stort. Videncenter for Integration anbefaler kommunerne at oprette mentorordninger og egentlige indslusningsklasser.

 

 

Erhverv & turisme

 

I løbet af 2010 skal kommunerne implementere aftalen om væksthusene, som de fra 2011 overtager finansieringsansvaret for. En central udfordring bliver at skabe et sammenhængende erhvervsservicesystem og at yde en ordentlig offentlig service til iværksættere og virksomheder.

Turismeprodukter skal løftes mere strategisk. Næste år skal kommunerne i højere grad til at udvikle stærke samarbejder med hinanden og med private aktører i erhvervslivet. Det gælder områder som finansieringsstruktur, produktudvikling og markedsføring. Målet er kompetenceudvikling og bedre turismeprodukter.

 

 

Administration

 

Den store udfordring for de nye byråd bliver at opnå de stordriftsfordele, som strukturreformen lagde op til. I en række kommuner sidder administrationen fortsat spredt på en række adresser, blandt andet fordi den nye kommune endnu ikke har solgt de rådhuse, der blev i overskud ved sammenlægningen. Flere politikere peger på behovet for at ”slagte de hellige køer” over en bred kam.

En bedre udnyttelse af ressourcerne kan desuden opnås med øget digitalisering og it-funktionalitet for borgerne, og øget brug af velfærdsteknologi som eksempelvis robotstøvsugere og maskiner til understøttelse af genoptræning.