2007: Den nye Slagelse Kommune opstår ved sammenlægning med Skælskør, Hashøj og Korsør. 2008: Deloitte afleverer på bestilling en rapport, som viser, at det vil give kommunen en årlig besparelse på 26 mio. kroner at samle administrationen under ét tag – suppleret med lokale borgerservicecentre. 2009: Intet sker. 2010: Slagelses administration befinder sig fortsat på 12 forskellige adresser.

”Der er ikke noget, der er dyrere end dårlige rammer for ledelse,” lyder det tørt fra Villum Christensen (LA). Indtil nytår var han viceborgmester i Slagelse, men er nu kun folketingsmedlem. Det var ham, der bad om at få lavet rapporten, fordi han så det som en indlysende fordel at samle administrationen. 

Men da rapporten kom, sagde et flertal af byrådet nej, så ingen af de gamle rådhuse er blevet solgt, og kun få dele af administrationen er blevet samlet. 

”Byrådet har simpelthen ikke haft modet til at skære igennem og træffe rationelle beslutninger. Der har været alt for mange følelser og misforstået hensyntagen i det,” siger Villum Christensen. 

Lodret uenighed 

Men sådan ser Korsørs tidligere borgmester og nuværende byrådsmedlem i Slagelse dog absolut ikke på sagen. Flemming Erichsen (S) mener, at rapportens forudsætninger er forkerte, og at sparepotentialet er skudt ved siden af. ”Dette er et stykke teoretisk arbejde, som jeg ikke anerkender. Jeg tror, det ville blive dyrere, og hvis man fjerner kommunale arbejdspladser fra de øvrige byer, vil det underminere bylivet og ramme borgerne,” siger han. 

Villum Christensen mener dog entydigt, at både borgere og ansatte ville få langt mere ud af en samlet administration. Borgerne, fordi der ville blive frigjort midler til service, og de ansatte, fordi det ville skabe et større og mere spændende fagligt miljø. Sidstnævnte understøttes af et medarbejdercitat i rapporten: ”Mange gange fungerer dialog bedst, når man kan kigge hinanden i øjnene. Når opbygningen er, som den er, kan vi ofte ikke engang sætte et ansigt på navnet.” Så blandt andet de gamle rådhuse burde være solgt for længst, mener Villum Christensen .

Men Flemming Erichsen er lodret uenig: ”Jeg vil gøre alt for, at Korsør Rådhus bliver bevaret ligesom Skælskørs. Hvis de blev solgt, ville der udbryde revolution blandt borgerne. Det vil de da ikke finde sig i,” fastslår han, Så for hans vedkommende er planen om et storrådhus puttet i skuffen. 

Dyre personalehensyn

En anden beslutning, Villum Christensen betegner som lidt for pudsig, var, at der efter sammenlægningen blev plads til præcist det samme antal chefer, som de gamle kommuner havde i alt. ”Man udnævnte ældre direktører, som kun fik jobbet og dermed den gode løn og pension, hvis de lovede at gå af to år senere. Man favoriserede så at sige de gamle elefanter, og det kostede dyrt,” siger Villum Christensen. 

Siden har organisationen gennemgået visse ændringer, men hele processen har efter hans mening været præget af konfliktskyhed fra sammenlægningsudvalget. ”Jeg tror langtfra, at Slagelse er et enestående tilfælde, men jeg håber, at landets nye byråd vil være i stand til at udmønte de potentielle stordriftsfordele, for borgerne kan med rette kræve en bedre drift og udvikling fremover,” slutter han.  

Børn, unge & uddannelse

En lang række organisationer opfordrer KL til at nedsætte en ungdomskommission, som skal se samlet på børn og unges vilkår. Regeringen har afvist en tilsvarende anmodning, men organisationerne mener, at ansvarsområdet er delt mellem så mange forskellige politiske instanser, at mange tabes af systemet, får alt for lidt hjælp og ender som en stor økonomisk byrde for kommunerne. 

På folkeskoleområdet bliver en af de største udfordringer at tage bedre vare på de ressourcesvage elever. Næsten hver femte elev læser efter folkeskolen så dårligt, at det er svært at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Økonomi