Ordførerdebat: Skal kommunernes økonomi fredes i jagten på de 18 mia. mere om året til forsvaret?
Ordførerdebat: Skal kommunernes økonomi fredes i jagten på de 18 mia. mere om året til forsvaret?

Med den nye forsvarsaftale har vi i Venstre hevet en politisk sejr i land. Det er ingen hemmelighed, at ønsket om at tage fuldt ansvar og leve op til vores forpligtelser i NATO ved at øge forsvarsbudgettet til to pct. af BNP har stået højt på Venstres liste. Det er en milepæl for dansk forsvar, om end det sker på baggrund af meget ulykkelige omstændigheder i det krigsramte Ukraine.
Men alle ansvarlige politikere ved, at man ikke skal kravle i ultimative træer og frede dette eller hint.
Forsvarsaftalen er finansieret ved at tillade et moderat såkaldt strukturelt underskud i den danske statskasse, hvilket udelukkende har kunnet lade sig gøre, fordi vi i årevis med Venstre ved regeringsmagten har ført en ansvarlig økonomisk politik. Men man kan naturligvis ikke bruge de samme penge to gange. Det er heldigvis det mantra, vi altid arbejder ud fra i Venstre. Store økonomiske prioriteringer kræver både politisk mod og svære valg.
Velfærden stiger 25 mia.
Spørgsmålet lyder, om kommunernes økonomi bør fredes, når der nu årligt skal findes 18 mia. kr. mere til Forsvaret. Fra Venstres side står vi fuldstændig fast på vores velfærdsløfte; økonomien skal følge med, når vi bliver flere børn og ældre. Det ændrer forsvarsaftalen ikke på. På denne vis er svaret et ja.
Men alle ansvarlige politikere ved, at man ikke skal kravle i ultimative træer og frede dette eller hint. Og i Venstre ser vi det hverken som et entydigt ja eller nej. Det eneste bæredygtige svar er, at det er afgørende, at vi tør lave de reformer, der skal sikre velfærden i landets kommuner de kommende mange år.
For alle disse investeringer koster penge; mange penge endda.
Som jeg ser det, er der lige nu to veje. Regeringen og uendelige skattestigninger eller Venstre og reformer.
I årene frem mod 2030 vil den demografiske udvikling med flere ældre og flere børn medføre et finansieringsbehov på cirka 25 mia. kr. Det risikerer at udhule det statslige råderum i sådan en grad, at der ikke kan investeres ret meget andre steder. Slet ikke, når vi i Venstre ikke ønsker at brandbeskatte danskerne yderligere.
Svære år forude
Bruger vi (næsten) hele råderummet på forsvar og øgede udgifter som følge af demografien, er der ikke mange prioriteringsmuligheder til at investere i andre ting som eksempelvis skattelettelser, sundhed eller uddannelse. Særligt ikke, når vi samtidig står i en akut situation, hvor vi skal investere massivt for at frigøre os af russiske energikilder. For alle disse investeringer koster penge; mange penge endda.
Derfor er det også bydende nødvendigt, at vi skaber reformer, hvis vi skal holde skattestigninger fra døren. Vi mener nemlig ikke, at det skal være dyrere at være dansker. Vi skal i stedet arbejde for at skabe mere velstand og øget økonomisk råderum til fremtidens vigtige investeringer. Og det står vi i Venstre fortsat fast på.
Vi skal ud på en meget svær øvelse i de kommende år. Der findes ingen lette svar. Det kræver først og fremmest politisk mod og økonomiske prioriteringer. Her er og bliver reformer det eneste rigtige svar.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.