Jeg spekulerer jævnligt over, om der mon er plads til etiske diskussioner rundt om i de danske kommuner. Findes der en virksomhedskultur, hvor medarbejderne af og til stopper op og gør sig tanker om for eksempel grænserne for det offentliges ret til at rykke helt ind i borgernes private rum? Om etikken har plads, når kommunerne rykker ud for at opfylde økonomiske mål eller jagter borgere, der måske – måske ikke – snyder?