Absurde sager om massive omsorgssvigt, forråelse og økonomisk spekulation på botilbud har fyldt en del i flere forskellige medier den seneste tid. Fx har Kommunen.dk været med til at afdække flere sager, hvor ejere af private tilbud for nogle af landets mest udsatte mennesker har trukket store udbytter, mens kvaliteten har været under al kritik. 

Det er dybt rystende læsning om fuldstændig uacceptable forhold for nogle af de mennesker i vores samfund, som har allermest brug for faglig støtte: mennesker med komplekse handicaps og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne.

Nogle af historierne handler også om rystende ringe arbejdsmiljø for medarbejderne. Og om uhensigtsmæssig brug af ikke-godkendte tilbud. 

Det er godt, at sagerne kommer frem i lyset. Også selvom de måske nok er med til at mistænkeliggøre de mange gode private – og offentlige – tilbud på det specialiserede socialområde. Selvfølgelig ville jeg ønske, at de her sager slet ikke fandtes. Dét skal være ambitionen. 

Manglende faglighed

For flere af mediehistorierne gælder det, at fagligheden halter alvorligt. I nogle tilfælde er den helt udeblivende.

Manglen på uddannede socialpædagoger gælder desværre på landets private tilbud, hvor 40 procent af medarbejderne er helt uden relevant uddannelse, og kun 43 procent er socialpædagoger. Lidt bedre, men stadig helt utilfredsstillende ser det ud på tværs af samtlige botilbud: 48 procent er uddannede socialpædagoger og en tredjedel ufaglærte.

Den alvorlige mangel på socialpædagoger går ud over indsatsen til borgerne. For faglighed og kvalitet hænger uløseligt sammen. Det viser flere Rambøll-analyser:

Voksne, der er på bosteder med en høj andel socialpædagoger, trives mere og kommer i højere grad i beskæftigelse end på bosteder med en lav andel socialpædagoger. Fx har de hele 67 procent færre indlæggelser i psykiatrien end borgere på botilbud med en lavere andel socialpædagoger. 

Ligesådan viser en Rambøll-undersøgelse, at anbragte børn og unge, der bor på børne- og ungehjem med en høj andel af socialpædagoger, trives mere og klarer sig bedre i skolen.

Samtidig ved vi, at høj faglighed forebygger forråelse foruden vold og trusler mod medarbejderne. Dertil er sygefravær og personaleomsætning lavere på tilbud med en høj andel socialpædagoger. 

Derfor er det vigtigt, at der kommer langt mere fokus på at styrke fagligheden på private såvel som offentlige tilbud. 

Må skrues på flere håndtag

Der er heldigvis en ny og langt bedre uddannelse til socialpædagoger på vej. Det er et meget stort skridt i den rigtige retning, som forhåbentlig både vil sikre, at langt flere vil søge ind på uddannelsen – og at nyuddannede er bedre rustede til arbejdet med sårbare og udsatte borgere. Men den nye uddannelse kan ikke styrke socialområdets faglighed og løse rekrutteringsudfordringerne alene. 

For at sikre kvalitet i indsatsen er det nødvendigt med et krav til andelen af uddannede socialpædagoger på botilbud og børn- og ungehjem. Det kan blandt andet opnås gennem mere merituddannelse af ufaglærte på området. 

Øget fokus på rette faglighed bør også gælde i socialtilsynene, som har en vigtig opgave i at fange de brodne kar og være med til at sikre kvaliteten generelt, og i kommunerne, der spiller en betydningsfuld rolle, når de visiterer borgerne til botilbud. Det gælder i øvrigt også ikke-godkendte tilbud. 

Samtidig bør kommuner stille krav til overenskomster på socialpædagogiske tilbud, de samarbejder med, på samme måde som når de skal hyre en entreprenør til at udføre en opgave. 

For det fjerde bør en takstmodel med et takstloft sikre, at pengene går til kvalitet og ikke ender i privates lommer. 

Hvordan vi kommer de groteske sager til livs, ser vi hos Socialpædagogerne frem til at vende i Sammen om Handicap. 

For et velfærdssamfund som vores skal være garant for, at mennesker med komplekse handicaps, svære psykiske lidelser samt udsatte børn, unge & voksne mødes af tilbud med høj kvalitet og høj faglighed. Andet er simpelthen ikke i orden.