Det første sted, borgere i Region Sjælland vil kunne mærke effekten af den nye økonomiaftale næste år, bliver i adgangen til almen praksis. 

- Jeg tror, at flere borgere vil få adgang til en praktiserende læge, der hvor de bor, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S). 

På regionens sygehuse vil man stadig kunne opleve, at der er pres på, men formentlig vil man i det små kunne mærke, at der er bedre plads og tid.

Ambitionen er i første omgang at holde ventetiderne på det nuværende niveau.

- Vi skal gerne sikre, at vi holder det niveau til udrednings- og behandlingsgaranti, som vi har nu og forhåbentlig få ventetiderne til at falde, siger Trine Birk Andersen.

Det kræver alt sammen, at man kan rekruttere det personale, der er brug for.

Ro på

Godt nok bliver økonomiaftalens 2,3 mia. kr. store løft til regionerne modsvaret af et stigende opgavepres på sygehusene, men pengene sikrer stabilitet, og det er vigtigt, påpeger Trine Birk Andersen.

- Når der er ro på økonomien, giver det også ro i organisationen, siger hun.

Samtidig giver det plads til, at man kan fokusere på arbejdet med at rekruttere og fastholde medarbejdere. 

Særligt på universitetshospitalet i Nykøbing Falster har man haft svært ved at rekruttere læger, og generelt har regionens sygehuse været nødt til at være påholdende med ansættelser for at holde sig inden for budgetterne.

Dyre løsninger

Heldigvis er det blevet nemmere at rekruttere, men det har også kostet. 

- Vi har brugt dyre løsninger – lægevikarer og konsulenter – vi vil gerne investere i fast personale, siger Trine Birk Andersen.

Derfor arbejder man på at samle og koncentrere fagligheder og få skabt attraktive faglige miljøer. 

Regionsrådsformandens bud på, hvordan regionens medarbejdere næste år vil kunne mærke “det største løft i 15 år”, er især i forholdet til deres kollegaer.

- Jeg håber, at de kan mærke, at de får flere og mere faste kollegaer, siger hun.

Det vil også give mere tid og rum til den opkvalificering, der er brug for i et sundhedsvæsen, som konstant udvikler sig. 

Pulje giver mulighed for udvikling

Regionen har længe kæmpet med at tiltrække læger til både sygehus og almen praksis.

Problemet med almen praksis har man blandt andet forsøgt at løse ved at oprette nærklinikker, som regionen driver, og licensklinikker, hvor regionen stiller fysiske rammer og støttepersonale til rådighed, så man som læge kan koncentrere sig om at se patienter. 

Helt afgørende for regionens mulighed for at videreføre og udbygge sine initiativer til at skabe mere lighed og for patienter i regionen er den såkaldte ulighedspulje på 100 mio kr., som videreføres med den nye aftale. 

- Uligheden gør, at det er dyrt at drive sundhedsvæsen i Region Sjælland, siger Trine Birk Andersen, og puljen sikrer, at man både kan holde hånden under en sikker drift og fortsætte med at udvikle mere lige og nære tilbud som eksempelvis e-hospital, hvor patienter indlægges og behandles i eget hjem.

Noget som hele sundhedsreformen lægger op til, at sundhedsvæsenet bliver bedre til. 

Ulighed koster

- Når der er ulighed i sundhedsvæsenet, påvirker det omkostningerne rigtig meget, fortæller lektor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi på SDU Marie Kruse, og det gælder ikke kun i Danmark. 

80 pct. af sundhedsvæsenets ressourcer går til de 20 pct. dårligst stillede. 

I det lys er en ulighedspulje på 100 mio. kr. set i sammenhæng med et realløft på 2,3 mia. kr. ikke prangende, men samlet set bør aftalen give anledning til glæde i regionerne.

Hvorvidt det betragtelige økonomiske løft for alvor kommer til at kunne mærkes næste år står og falder ifølge Marie Kruse med rekrutteringsindsatsen. 

Prioriterer man at bruge nogle af de mange penge på at ansætte og fastholde de medarbejdere, der er behov for, kan gevinsten være stor. 

- Så vil én plus én være lig med tre. Hvis du giver lidt, får du endnu mere, siger hun. 

Men, påpeger hun, det er ikke kun op til regionernes indsats. Også ydre faktorer som f.eks. medicinpriser kan blive afgørende.

- Hvis medicinbudgettet eksploderer, som vi har set det før, så udhuler det budgetstigningen.

Lang opgaveliste

Pengene kommer da heller ikke uden krav. 

Der følger en lang opgaveliste med:

Udvidet behandlingsansvar, styrkelse og videreudvikling af kræftbehandlingen, videreførelse af behandling for “Binge Eating Disorder”, sjældne sygdomme og autoimmune sygdomme, øget fokus på kvindesygdomme og knogleskørhed, nedbringelse af ventetid på høreapparatbehandling, fertilitetsbehandling og demensudredning, for blot at nævne nogle.

Forventningerne til sundhedsvæsenet er store, konstaterer Trine Birk Andersen, og hun er enig i, at alle områder fortjener fokus. 

I mange tilfælde, skal der dog mere end økonomi til. 

- Nogle af områderne er afhængige af nogle ydre omstændigheder, f.eks. demensområdet, hvor kravene til udredning er meget komplekse og omfattende. Hvis vi skal lykkes med at nedbringe ventetiderne på demensområdet, skal vi finde ud af, hvordan vi kan få involveret flere faggrupper og måske almen praksis. Det skal være målrettede og individuelle forløb, siger hun.

- For flere af opgaverne, er det ikke økonomien alene, men også omstændigheder og rammer omkring opgaven, som vi er afhængige af.

Ikke bare et overgangsår

Én ting ligger helt fast. 

2026 bliver på ingen måde et stille år. Heller ikke selvom regionen står overfor en stor opgave i forhold til fusionen til Region Østdanmark.

- Vi har en kæmpe opgave foran os. Vi kommer til at holde fokus på at udbygge de gode indsatser, vi har, så vi står så robust som muligt, når sundhedsrådene skal i gang, siger Trine Birk Andersen.

Hun peger på, at det bliver helt afgørende, at kommuner og regioner i sundhedsrådene faktisk får skabt en bedre sammenhæng.

- Det skal vi simpelthen lykkes med. Gør vi ikke det, kan vi heller ikke skabe mere nærhed og leve op til ønsket om at give en ekstra hånd i ryggen til dem, der har mest brug for det.