Offentlige ledere i den internationale frontlinje

Velfærdsstaten har udviklet sig til en konkurrencestat. Det betyder ifølge professor Ove Kaj Pedersen, at den evige jagt på effektivisering er den vigtigste opgave i offentlig ledelse.

interview

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

98 kommuner, der bliver til 76 inden for et par år. Det er langtfra et utænkeligt scenario for Ove Kaj Pedersen, professor i politisk økonomi ved Københavns Handelshøjskole (CBS). Der er intet givent ved den nuværende organisering af det kommunale danmarkskort eller den samlede offentlige sektor. 

Placeringen af opgaver og ansvar er til konstant forhandling, og alle organisationer lige fra daginstitutioner til kommunale forvaltninger og centraladministrationen skal hele tiden være parate til at indrette sig på ny.

Alt sammen for at sikre, at den offentlige sektor hele tiden bliver stadig mere effektiv. 

”Ledere i det offentlige har fået ansvaret til konstant at effektivisere deres egen organisation, og hvad de gør. Det er en uendelig reform, og er faktisk blevet den vigtigste bestræbelse,” siger Ove Kaj Pedersen.

Han analyserer i sin nye bog ’Konkurrencestaten’, hvordan den offentlige sektors rolle har ændret sig i takt med en nyorientering af Danmarks placering i den internationale økonomi. 

Tidligere havde vi en velfærdsstat, hvis modus operandi var at beskytte hjemmemarkedet og kompensere borgerne for den internationale konkurrences negative konsekvenser. Her blev dagpengeydelser eksempelvis indført.

Omkostninger

I den internationale konkurrences navn er velfærdsstaten imidlertid blevet erstattet af konkurrencestaten, som opererer ud fra en målsætning om at mobilisere alle de nationale ressourcer for at styrke konkurrenceevnen. Folkeskolen skal sikre arbejdsstyrkens kompetencer, og beskæftigelsespolitikken dens motivation for at udbyde sin arbejdskraft.

”I konkurrencestaten er den offentlige sektors opgave blevet at bruge de færreste omkostninger på at levere de mest effektive rammebetingelser for de private virksomheders konkurrencedygtighed,” siger Ove Kaj Pedersen.

Den offentlige sektor skal med andre ord være så lidt en omkostningsbyrde som overhovedet mulig for den samlede økonomi, samtidig med at den leverer de mest effektive redskaber til at gøre den private sektor konkurrencedygtig.

Det kræver en stram styring af hele den offentlige økonomi. Og konkurrencestatens fremvækst er i høj grad knyttet til etableringen af et stadigt mere omfattende og detaljeret regime for økonomistyring. En styring der har samfundsøkonomien – forholdet mellem stat og marked – som sit omdrejningspunkt, og som for alvor begyndte at vinde fodfæste i slutningen af 1970’erne.

Selvstyre i håndjern

Den centrale kontrol med styringen af kommunernes økonomi er et af de vigtigste elementer i statens økonomistyring de sidste 30 år.

”Kommunerne er exceptionelt vigtige. Kommunerne har så at sige det politiske ansvar for langt de fleste driftsinstitutioner. Her er mere end to tredjedele af de offentlige ansatte ansat, og her fordeles størstedelen af velfærdsydelserne og goderne,” siger Ove Kaj Pedersen.

Derfor er kommunerne sammen med driftsinstitutionerne altid i centrum for statens økonomistyring. Men at kommunerne har en vis selvstændighed viser sig ved, at de finder smuthuller og undviger at efterleve de kommunaløkonomiske aftaler.

”Derfor har vi siden det frivillige budgetsamarbejde i 1979 frem til i dag set en konstant cirkel af mere og mere stram styring af kommunerne. Og derfor ser vi en konstant detaljering og centralisering af den statslige styring af kommunernes økonomi frem til i dag, hvor kommunerne nærmest er lagt i håndjern,” siger Ove Kaj Pedersen.

Liberale Nyrup

Han understreger, at økonomistyringen og konkurrencestatens fremvækst ikke er knyttet til en bestemt ideologi. Nogle af de grundlæggende idéer har måske nok sit ophav i neoliberal frimarkeds­tænkning og de ordoliberale forestillinger om en social markedsøkonomi, men er i dag blandet op med alt muligt andet.

”Det er blevet et miks. Alle har involveret sig i de økonomiske processer og haft indflydelse på dem. Derfor kan man sige, at den danske konkurrencestat er lige så socialdemokratisk som Venstre-­liberal. Faktisk var det under Nyrup-regeringen, at de største dereguleringer af markedet og stramninger af statens økonomistyring fandt sted,” siger Ove Kaj Pedersen.

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet