Billede
Han har en udstråling som et blidt lam, men tag ikke fejl af Carsten Rasmussen (S). Han savner rebelske typer, som afdøde borgmester Peter Brixtofte (V) til at ruske op i rigide kommunalpolitiske systemer. Og han går gerne selv forrest - uden rødvin og inden for lovens rammer.  
Claes Amundsen

Manglen på nytænkning kan give mig mavesår

Hvem gider at have en slatten pølse til borgmester, spørger Carsten Rasmussen (S), der er en fredsommelig, men utålmodig fyr fra Fyn. Han fører valgkamp fra en pølsevogn og er fan af afdøde borgmester Peter Brixtofte, hvis fodaftryk borgmesteren fra Lejre mangler og savner.

bagom borgmesteren

Af Hanne Korvig | [email protected]

Der er i skrivende stund 18.303 mænd i Danmark, der hedder Carsten. Og 339 mænd der hedder Carsten Rasmussen. 

To af disse mænd er socialdemokratiske borgmestre. Og det kan godt skabe en smule forvirring, når Carsten Rasmussen i Lejre får mails eller breve, der er tiltænkt hans navnebror og kollega i Næstved. Og omvendt. 

Heldigvis har dobbelt navnet indtil videre ikke ført til store forviklinger eller afsløringer - hverken politisk eller privat. Ikke engang et lille kærestebrev der er faldet i forkerte hænder ...? 

- Jeg skal ikke kunne sige, om Carsten har fået nogen? Jeg har ikke i hvert fald ikke modtaget nogen til ham, fortæller Carsten Rasmussen, altså ham der er borgmester i Lejre.

Pølsesnak med et knæk

Hvis du nu sidder og har et ærinde til borgmesteren i Lejre, og du vil være sikker på at det når frem til den rigtige, kan du skrive: Til Carsten Rasmussen - ham med pølsevognen.

For det var det, Carsten Rasmussen blev kendt for i offentligheden tilbage i 1997, og han førte valgkamp til borgmesterembedet i Bramsnæs Kommune fra en pølsevogn.

 - Det var en helt ny måde at skabe opmærksomhed på. Og fidusen er jo simpel, fortæller Carsten Rasmussen.

- I stedet for at stå på gaden og lange røde roser ud til folk, som for det meste bare siger tak og så går videre, opnår du en anderledes hyggelig og uformel snak med borgerne i en pølsevogn. Det er ‘skal du have ketchup og sennep og hvad med bløde løg?’ blandet med snak om politik. Det fungerer virkelig godt – og pølserne skal selvfølgelig være røde, siger Carsten Rasmussen med et smil.   

Med pølser fik Carsten Rasmussen også fat i borgerne i de små byer, som ikke var vant til at se en pølsevogn i deres by eller typer, der ville tale med en politiker.

Ideen vakte meget opmærksomhed dengang, fordi den var ny.

- I dag er der jo mange, der lejer en pølsevogn til en fest for eksempel. Og der er mange, der har kopieret konceptet i forskellige sammenhænge. Men jeg har alligevel holdt ved ideen og ført valgkamp fra en pølsevogn lige siden, fortæller han.

Nu er du oprindelig fynbo – så du bruger vel Langelænder Pølser, som man kan kende på knækket?

- Nej, faktisk ikke, siger Carsten Rasmussen og griner. Men sloganet havde ellers været godt at have med for, hvem gider at have en slatten pølse til borgmester? Man vil jo gerne være sikker på, at man får en borgmester med knæk i.

Er du kendt for at være god til at tænke kreativt?

- Ja, det tror jeg nok. Særligt i mine unge dage, hvor man kunne få lov til at tænke ud af boksen. I dag er det blevet meget mere bøvlet, hvad man kan få lov til. Men jo, jeg er god til sælge en vare, og det er politik jo, lidt firkantet sagt. 

Dårligt match

Røde pølser er ikke fremmed for en fyr som Carsten Rasmussen, der er vokset op i Odense i et arbejderklassehjem med en mor, der gjorde rent, og en far, der var støberiarbejder, siden kommunalarbejder og aktiv i fagbevægelsen. Hjemmet var ikke præget af store politiske snakke og diskussioner, men der var ingen tvivl om, at værdierne var socialdemokratiske.

Egentlig var Carsten Rasmussen glad for at gå i skole, men hans sind og baggrund matchede dårligt med den bogligt orienterede folkeskole, han gik i.

- Hverken mine kammerater eller jeg var akademiske typer. Den boglige undervisning fangede os slet ikke. I stedet begyndte jeg at interessere mig for, hvordan folkeskolen fungerede - hvad vi lærte, og hvordan lærte vi det, fortæller Carsten Rasmussen.

Det var i 1970’erne. Carsten Rasmussen var inspireret af Specialarbejderforbundets skolepolitiske holdninger, han blev elevrådsformand med en stærk trang til at ændre på samfundets strukturer. At gå i brechen for social lighed begyndte at spire i ham.

Inden han gik ud af 10. klasse, vidste han, at han ville være skolelærer. Og at han måtte ændre folkeskolen. Skolen, som skulle være for alle, men som ikke var det. 

For at komme på lærerseminariet skal man have en studentereksamen. Carsten Rasmussen nægtede at gå på gymnasium.

- Jeg syntes, gymnasiet var noget småborgerligt fis med studerende, der kun kom fra de ‘rigtige’ miljøer. Så min vej til seminariet gik via et studenterkursus.

Røv-i-sæde pædagogik

Folkeskolen er noget af det sværeste at ændre på. Det siger Carsten Rasmussen selv. Alligevel synes han, at han som lærer havde held med at præge skolen med nye holdninger og initiativer sammen med andre dygtige kolleger.

Hans største kæphest var og er stadig, at det boglige skal kombineres med fysisk aktivitet. Han er ikke i tvivl om, at man lærer bedre og hurtigere, hvis man samtidig er aktiv med hænderne. 

Blå bog

  • Carsten Rasmussen (S), 63 år.
  • Borgmester i Lejre Kommune siden 2016. Borgmester i Bramsnæs Kommune fra 1994 til 2002.
  • Uddannet skolelærer.
  • Enkemand.
  • Har en datter på 26 år. 

 

- Skoleelever skal ud og måle og mærke. De skal lege med vandet, mærke jorden, se tingene fysisk. Jeg har aldrig fattet den der ‘røv i sæde’-pædagogik, hvor alt foregår henover en bog. 

- Hvis du ikke er en boglig type, så er du solgt, siger Carsten Rasmussen. 

Derfor er han også en stor fortaler for den stormomsuste skolereform, der har fokus på bevægelse i hverdagen.  

- Det er sindssygt vigtigt, at skolerne fastholder målene for en mere varieret skoledag med masser af fysiske aktiviteter, der taler til elevernes forskellige kompetencer. 

- På den måde får skolen alle med, siger Carsten Rasmussen og tilføjer en anden kæphest.

- Da jeg var lærer, gik jeg også meget op i at nedbryde de traditionelle pige- og drenge-mønstre, fortæller han. 

- I indskolingen var der ingen forskel på, hvordan drenge og piger gik til undervisningen i natur og teknik. Men når du så kommer op i  7. klasse og har fysik, så mærker du tydeligt forskellen. Nu har drengene fået at vide hjemmefra, at ‘det klarer du fint,’ mens pigerne, forsigtigt, men groft sagt, har fået at vide af deres mødre, at ‘det kan du ikke finde ud af.’ 

Den forskel skal udryddes og jo før, man sætter ind, jo bedre, mener Carsten Rasmussen. 

Helt så principfast har han dog ikke været som far overfor sin egen datter, det indrømmer han. 

Datteren har været velkommen til at deltage i praktiske aktiviteter derhjemme, men aldrig under tvang. Og ‘drenge-stereotypiske’ ting som fisketure og reparation af bil har aldrig været en del af familien Rasmussens aktiviteter.

Set i bakspejlet har Carsten Rasmussen nok brugt de fleste timer på sit arbejde i kommunalpolitik - og ikke i familien. Men han har aldrig tænkt på det som et problem og heller aldrig haft dårlig samvittighed over det. Det er bare sådan, det har været, fortæller han.

På den anden side har jobbet som politiker og borgmester også givet noget fleksibilitet i forhold til rolige morgener og samvær på andre mere skæve tidspunkter, understreger Carsten Rasmussen.

Også et liv efter politik

Carsten Rasmussen holder helst de private kort tæt på kroppen. Men nu hvor ‘de fleste nok ved det,’ vil han godt fortælle, at han blev enkemand for halvandet års tid siden, da hans kone døde af kræft. 

Efter hendes død er der ikke kommet færre arbejdsrelaterede aktiviteter i kalenderen. Og det er noget, som Carsten Rasmussen kan mærke, kalder på refleksion.

- Da min kone levede, sagde hun af til omkring mit arbejde: ‘Der er godt nok meget.’ Og jeg svarede altid: ‘Ja, der er godt nok meget lige i disse dage.’ Men sandheden var og er jo, at det nok var og er sådan hele tiden. Jeg føler bare ikke, at jeg bruger meget tid på arbejde. 

  Peter Brixtofte er den eneste, der har formået at presse og udfordre systemet. Det er ikke sket før eller siden.

Stort set alt i Carstens Rasmussens liv cirkler om politik - og har gjort det siden, han var helt ung. Og han bliver mere og mere bevidst om, at der også er et liv efter politik, men hvad skal det fyldes med?

- Jeg tænker, at det er en god idé at begynde at pleje vennekredse og aktiviteter, som ikke kun har noget med politik at gøre. Når man er enke, som jeg er, og arbejdslivet slutter, så kan der lige pludselig komme rigtig mange timer, hvor man er alene. 

- Og hvorfor skulle alle dem, man ikke har haft tid til at besøge gennem tiden, lige pludselig synes, at det er interessant at besøge dig …? 

Så tid til at opdyrke nye verdener, inden det er for sent, står på Carsten Rasmussens to do liste. Om det kommer til at inkludere det løbehold, som har forsøgt at få ham på holdet uden held, er usikkert. 

- Jeg kan aldrig, når de spørger. Nu tror jeg, de har opgivet mig.

Peter A.G. på fynsk

Hvem har også tid til at løbe ture i skoven, når der er en kommunal udligningsreform at se til? Ikke Carsten Rasmussen, der ihærdigt har forsøgt at overbevise regeringen om, at udligningsreformen er galt afmarcheret hvad angår Lejre Kommune. 

- Lejre bliver tydeligvis betragtet som en rig kommune. Og det er også rigtigt, at vi har borgere, der klarer sig godt. Vi har en god sundhed, en god beskatning, stor tilflytning, men vores kommunale økonomi er langt fra god. Vi har svært ved at levere den service, vi skal, siger Carsten Rasmussen.

Han er klar over, at mange borgmestre synger den samme klagesang, men, fastholder han både ærgerlig og indigneret:

- Sandheden er at, Lejre kommune har færre penge til velfærd end gennemsnittet af kommuner i landet. Men det er desværre ikke lykkes mig at overbevise regeringen om dette. Og nu bliver vi straffet.

Hvad vil du karakterisere som ‘det nemme’ ved at være borgmester i Lejre?

- Det nemme er, at vi har et godt politisk klima. Vi er gode til at tale pænt sammen og finde fælles løsninger. Vi ligger ikke i åben krig med gud og hver mand.

Det gode klima skyldes også, fortæller Carsten Rasmussen, at Lejre Kommune består af en rimelig fredsommelig og harmonisk befolkning, der er i fornuftigt sync med det politiske miljø.

 Foran borgmesteren – de fremadskuende spørgsmål:

Hvad kan du blive bedre til som chef?

Tælle til ti. 

Hvad kan du blive bedre til i dit privatliv?

At være mere socialt opsøgende. 

Hvad må gerne ske i dit liv, som endnu ikke er sket?

En rejse til New York. Og gerne flere længere rejser for eksempel til Asien. 

Hvad vil du gerne huskes for i din kommune?

At jeg fik tingene til at fungere.

Hvad skal der stå på din gravsten?

Mit navn og mine tal. Ingen vignetter. Ingen roser. Ingen pølser. 

 

- Jeg oplever helt klart, at vores fokus på meget borgerinddragelse og borgermøder er konstruktive. Det er jo ikke altid at vi er enige, men vi er anstændige. 

Den harmoniske stemning kan måske også være lederen af truppens fortjeneste?

- Joh, jah, klimaet er i hvert fald ikke blevet dårligere med mig som borgmester. Jeg har jo også siddet med i kommunalbestyrelsen i mange år som gruppeformand, så lidt af æren vil jeg da godt tage, siger Carsten Rasmussen.  

Og tilføjer:

- Men jeg snakker ikke folk efter munden, jeg er rimelig åbenhjertig og ikke det mest tålmodige menneske. Men borgerne ved, hvor de har mig, de ved, at jeg siger min mening. I en venlig og ordentlig tone. 

Du ser også sådan ud. Mild og venlig.

- Jeg er jo også fynbo.

Som er kendt for at være søde, rare og omgængelige mennesker.

- Lige præcis, smiler Carsten Rasmussen.

Har du nogen sinde hørt, at du ligner forsangeren Peter A.G fra bandet Gnags?

- Ja! Da jeg var yngre og havde næsten samme frisure som ham. Nu ved jeg ikke, om det er et kompliment, men det er da meget sjovt; også fordi jeg var fan af Gnags i mine yngre år, siger han.

Nytænkning uden rødvin

Apropos tålmodighed eller nærmere mangel på samme, så er der særligt én bestemt ting, som virkelig kan udfordre Carsten Rasmussen: Mangel på nytænkning.
Det er en tendens, som efter hans mening, gennemsyrer kommunalpolitik.

- Det er fuldkommen håbløst, så lidt man vil tænke nyt. Jeg kan få mavesår over det! siger Carsten Rasmussen iltert. 

I følge Carsten Rasmussen har Danmark haft én mester i nytænkning: Afdøde politiker og Farum borgmester Peter Brixtofte (V). Peter Brixtofte er Carsten Rasmussens reelle politiske forbillede - med de forbehold, der er, fortæller han.  

- Peter var borgmester i Farum på samme tid, som jeg var borgmester i Bramsnæs. Han kunne skabe forandring og røre i andedammen.

- Han er den eneste, der har formået at presse og udfordre systemet. Og han var brainy nok til at kunne finde ud af det, uden at nogen kunne stikke en kæp i hjulet på ham. Det er ikke sket før eller siden, siger Carsten Rasmussen.

Som de fleste husker, var Peter Brixtofte nødt til at trække sig tilbage, og Carsten Rasmussen husker, hvordan politikere og embedsfolk drog et lettelsens suk.

- ‘Ahhh, det er herligt, nu behøver vi ikke gøre alting anderledes,’ sukkede de. ‘Nu kan vi gøre alt, som vi plejer igen.’

Carsten Rasmussen fnyser ved tanken.  

- Hvis du spørger min forvaltning, så har jeg noget af det samme temperament, som Peter havde. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at tingene skal være så bøvlede og rigide.  Svaret er altid ’nej, det kan ikke lade sig gøre.’ Man skal virkelig spørge mange gange, hvis man vil være heldig at få lov til at ændre på noget. 

Strækker du dig efter at blive som Peter Brixtofte var?

- Jeg gennemførte mange af de samme ting, som ham, bare i en socialdemokratisk ånd og inden for lovens rammer.

 Med mindre rødvin på bordet?

- Præcis. Vi kørte på uden rødvin. Og med mindre vidtløftighed, fastslår borgmesteren fra Lejre. 

Politikerliv

Tilmeld dig nyhedsbrevet