Mens sundhedsøkonomer og læger sætter dyre folkeundersøgelser til debat, kan Danmark være på vej til at øge antallet af folkeundersøgelser på kræftområdet.

I december tilsluttede Danmark sig EU-Rådets henstilling på kræftområdet. I den anbefales det at undersøge en mulig udvidelse af kræftscreeningsprogrammer til at omfatte tre nye kræftformer: Lungekræft, prostatakræft og mavekræft.

- Generelt støtter Danmark EU’s samarbejde om at styrke forebyggelse gennem tidlig opsporing af kræft, sagde tidligere sundhedsminister Magnus Heunicke (S), da han på rådsmødet på vegne af Danmark gav sin støtte til rådets henstilling.

Den nye henstilling erstatter en tidligere fra 2003, som var begrænset til brystkræft, livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft, der alle er omfattet af hvert sit nationale danske screeningsprogram.

I Sundhedsstyrelsen ligger der allerede et forslag om at indføre et lungekræftscreeningsprogram. Men forslaget vækker bekymring blandt både politikere og fagfolk. 

Screeningsprogram eller rygestopkampagne 

Én gang om året kan faglige selskaber og andre aktører på sundhedsområdet indstille forslag til nye nationale screeningsprogrammer, ligesom Sundhedsstyrelsen selv kan tage initiativ til nye programmer. 

Forslaget om at indføre et nationalt lungekræftscreeningsprogram blev indgivet i begyndelsen af 2021 af Dansk Lungecancer Gruppe (DLCG), der blandt andet arbejder for at sikre ensartet kvalitet i diagnostik og behandling af lungekræft. Alle 55-74 årige rygere og tidligere rygere med et vist tobaksforbrug skal ifølge forslaget tilbydes lavdosis CT-scanning med henblik på at finde lungekræft i et tidligt stadie, hvor mulighederne for en helbredende behandling er større. 

Men Sundhedsstyrelsens Rådgivende Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer, som styrelsen rådfører sig med, er generelt forbeholdent mod at indføre national screening for lungekræft i Danmark, fremgår det af et mødereferat fra maj 2021. 

Blandt andet mangel på radiologer og mulige skadelige virkninger af programmet vækker bekymring. Midlerne er bedre brugt på rygestop-kampagner, lyder en vurdering ifølge referatet. 

Mens Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er behov for at gennemføre et såkaldt gennemførlighedsstudie, hvor man undersøger programmets gavnlige og skadelige virkninger og organisatoriske og praktiske problemstillinger, har en række nuværende og forhenværende, politikere, borgmestre og overlæger et alternativt forslag.  

Overlæge: Scan de syge

I et debatindlæg bragt i Weekendavisen i marts, kom en gruppe bestående af blandt andre tidligere borgmester i Silkeborg Jørn Würtz (A), radiologisk overlæge Lars Bolvig og regionsrådsmedlem i Midtjylland og medicinsk overlæge Ulrich Fredberg (V) med et forslag til, hvordan man med samme metode kan reducere dødeligheden af lungekræft i Danmark, uden at screene bredt.

Man skal nøjes med at scanne de syge. 

- Det er næsten gratis, siger Ulrich Fredberg med henvisning til, at det er de samme patienter, som lægerne i dag sender til røntgenundersøgelse.

- Lavdosis CT-scanning tager ikke længere tid end at lave en røntgenundersøgelse, og metoden er bedre, siger han, fordi den fanger flere tidlige tilfælde af lungekræft end røntgen, siger han

De praktiserende læger kan henvise til den mere ressourcekrævende fulddosis CT-scanning, hvis de vurderer, at lungekræft er blandt de mest sandsynlige diagnoser. I tilfælde hvor lægen ikke kan udelukke, at der er tale om lungekræft, selvom det er mere sandsynligt, at symptomerne skyldes noget andet, henvises  patienter til røntgen.

Som forhenværende ledende overlæge på Diagnostisk Center ved Regionshospitalet Silkeborg har Ulrich Fredberg ellers gjort sig, hvad der viste sig at være dyrtkøbte, erfaringer med metoden. Fra slutningen af 2015 tilbød centret regionens praktiserende læger at henvise førnævnte patientgruppe til lavdosis CT-scanning. Men i 2020 satte hospitalsledelsen en stopper for den praksis med et påbud, der også førte til, at Ulrich Fredberg blev fyret.

Knap kapacitet og prioritering

Forløbet ændrer ikke på, at han mener, at den forbudte praksis både vil redde flere liv og være mere proportionel sammenlignet med at screene en rask befolkningsgruppe med lavdosis CT-scanning.

- Man kan opnå næsten samme resultat ved kun at undersøge syge i stedet for at skyde over målet og gøre en masse raske nervøse, siger han.

Samtidig undgår man at lægge yderligere pres på personalegrupper som radiologer og radiografer, som der i forvejen er mangel på, hvilket allerede har haft konsekvenser for brystkræftscreeningsprogrammet i flere regioner. Sidste år advarede radiologer om, at det vil få konsekvenser for mulighederne for at undersøge syge mennesker, hvis der indføres screening for lungekræft. 

Knappe ressourcer kræver prioritering. Men mens SVM-regeringen både har vedtaget en akutplan, der skal virke på kort sigt og nedsat en sundhedsstrukturkommission, der skal virke på langt sigt, er det nationale prioriteringsråd, der skal sikre mest sundhed for pengene, fortsat ikke nedsat.

De økonomiske omkostninger forbundet med et program skal stå i rimeligt forhold til det sundhedsmæssige udbytte, lyder et af Sundhedsstyrelsens ti kriterier for vurdering af befolkningsrettede screeningsprogrammer. Men hvordan det regnestykke skal opgøres udestår.  

Styrelsen ved ikke, hvor mange penge der årligt går til at drive de eksisterende nationale kræftscreeningsprogrammer, ligesom den ikke har noget mål for, hvor høj omkostningen pr. vundet leveår må være, oplyser den i en mail. 

Aftagende effekt

I takt med at behandlingen bliver bedre, bliver gevinsterne mindre, mens omkostningerne er de samme, lød det fra professor i sundhedsøkonomi ved Vive Jakob Kjellberg om brystkræftprogrammet i en artikel på Kommunen.dk i marts. 

Sidste år viste et dansk-norsk studie, at gevinsterne ved brystkræftscreening bliver stadig mindre. Samtidig har forholdet mellem gavn og skadevirkninger af blandt andet brystkræftscreening i flere år været diskuteret, fordi screening kan føre til overdiagnostik og overbehandling, som både har omkostninger for den enkelte og for samfundsøkonomien.

Mens man i 1996 skulle invitere 731 kvinder for at undgå et brystkræftdødsfald i Norge, skulle man i 2016 invitere mellem 1.364 og 3.500 for at opnå det samme resultat. Til gengæld er skadevirkningerne ved screening uforandrede.

Hvis et eksisterende screeningsprogram ikke længere lever op til Sundhedsstyrelsens kriterier, kan det afvikles. Ifølge styrelsen er der ikke aktuelt overvejelser om at afvikle nogen af kræftscreeningsprogrammerne, men “i takt med at andelen af HPV-vaccinerede kvinder i screeningsalderen øges, vil der være behov for at genbesøge relevansen af screeningsprogrammet for livmoderhalskræft,” lyder det i et mailsvar.

På Sundhedsstyrelsen Rådgivende Udvalg for Nationale Screeningsprogrammers møde i februar sidste år blev det foreslået, at man overordnet drøfter monitorering af screeningsprogrammer, og hvordan de kan “deintensiveres og deimplementeres på en faglig og etisk måde.”

Sundhedsstyrelsen oplyser, at den følger udviklingen inden for de allerede indførte programmer med udgangspunkt i de 10 kriterier. “Det gør vi blandt andet ved at følge med i den nyeste forskning, ved kontakt med de faglige miljøer, og ved at udarbejde vores statusrapport for de nationale screeningsprogrammer for kræft,” skriver styrelsen i en mail.