Kongen af graffiti sender stikpille til kommuner

William Hjorth samlede sin første spraydåse op i 1985 og begyndte at male bogstaver på Næstveds mure. Dengang var graffitien stadig ny i Danmark og gjorde oprør mod det etablerede samfund, som en del af hiphopkulturen. Men siden da er hiphop blevet mainstream.

Hængerøvsbukser og hættetrøjer er et tilbagevende modefænomen, og da DR for nylig markerede Genforeningen, skete det med rap om den sønderjyske dialekt. Imens har enhver kommune med respekt for sig selv egen skaterhal eller i hvert fald et udendørs område med ramper og rails.

Graffitien bøvler dog stadig med at blive accepteret.

- Det er altid de ulovlige tags og hurtige malerier i gadebilledet, der bliver fremhævet. Men det er måske kun en tiendedel af miljøet, der maler ulovligt. Resten deltager positivt i samfundet og får endda karrierer inden for den kreative verden, siger William Hjorth.

Han bliver kaldt kongen af dansk graffiti eller ’King of Swing’. For han har malet i 35 år rundt i verden under aliasset Swet og kæmpet for graffitikulturen i næsten lige så lang tid. Den royale titel er han dog ikke så meget for og bruger den aldrig om sig selv.

- Hvis man sammenligner graffiti med politik på Christiansborg, så er den ulovlige graffiti Rasmus Paludan. Det er den del, der råber højt og står udenfor, mens lovlig graffiti er alle folketingsmedlemmerne, som gør tingene ordentligt.

Overtaler kommuner

William Hjorth ejer og driver virksomheden Graffiti Parks, som laver tiltag for at promovere lovlig graffiti – blandt andet for kommuner. Og det er lige netop kommunerne, der, mener han, bør komme ind i kampen.

Graffitikongen synes nemlig, kommunerne ofte går halvhjertet til værks, når de vil gøre noget godt for graffitien. For mens skaterhaller er hverdag på de kommunale budgetter, er der længere mellem graffitibudgetter.

- Så jeg prøver at overtale kommuner til at investere i graffitikulturen og de unge mennesker - ligesom skateboardene ofte får skateparker til flere millioner kroner.

Og det er lykkes flere steder. Blandt andet i Roskilde, som snart åbner et kommunalt graffitigalleri. Her står William Hjorth for at åbne en graffitipark med 1.500 kvadratmeters mur til fri afbenyttelse i den sydlige del af byen.

- Det er den første helt store kommunale løsning, jeg kender til. Parken ligger inde i byen ved en stor grund om et gammelt spillested og teater, som det er lovligt at male på og rundt om. Det bliver et museum i byen, siger William Hjorth.

Han fortæller, at man i graffitimiljøet i mange år er blevet mødt af negativ modstand. Den kan graffitparkerne måske gøre noget ved.

- Så kan man tage hen som familie en lørdag formiddag og se, hvad der sker af nye ting og få en snak med dem, der står og maler. Et museum som Aros skifter måske sin kunst ud hver tredje måned. Her kommer der nyt hver dag, siger han.

De unge og de gamle 

Målet i Roskilde er at skabe et sted for de garvede malere, hvor de kan fremvise deres kunst, og et sted for unge, der vil prøve kræfter med graffiti.

- Hvis du har en dreng eller pige på 15, der gerne vil male graffiti, så vokser de op med, at man maler i byens rum og ser kun det ulovlige. De har jo ikke et atelier at stå og male i eller et sted at gå hen.

Og hvis ens barn vil spille fodbold, tager man dem til fodboldtræning, og hvis ungen vil spille musik, tager man dem i musikskolen. Graffitiparken kan være stedet, unge lærer at male med spraydåser.

- Os fra dengang, graffitien kom til Danmark, er jo omkring de 50 år nu. Vi er voksne mennesker med job og hus og hjem og græsslåmaskiner og skoleintra. Det er ikke dem, der løber ikke rundt og maler på elkasser om natten. Men vi kan være rollemodeller for nye generationer, siger William Hjorth.

Svenske forsøg

Flere kommuner har lovlige graffitimure og projekter med graffitiparker. Aalborg, Svendborg, Næstved og Kolding har været særligt gode gennem flere år, mens man i byer som Aarhus og Esbjerg har trukket i land med den lovlige graffiti de seneste år.

Det er nemlig sjældent nok bare at sætte en mur op og sige til ungdommen, at de kan male der. Kommunen skal også skabe et miljø, events og stemning omkring murene.

William Hjorth bor i Malmø og laver derfor også projekter med svenske kommuner. I øjeblikket arbejder han på en idé med Helsingborg Kommune.

- Jeg mødtes med ham, der står for at rense graffiti i gangtuneller for kommunen og sagde, at hvis man maler lovligt graffiti i tunnellerne så slipper du for at rense det af. Graffiti er det bedste antigraffiti. Og han vil gerne prøve det af.

Snart bliver det derfor lovligt at male graffiti i ti gangtunneller. Helsingborg vil løbende sammenligne med byens andre tunneller og se, hvilken forskel kunsten skaber. For at promovere de lovlige tunneller, overvejer kommunen at lave en hjemmeside, hvor folk kan klikke ind og se graffitien.

Ved at blive legitimt

William Hjorth erkender, at der altid vil være ulovlig graffiti. Og han mener, det er godt, at kommuner renser det ulovlige væk. Alligevel bør kommuner stadig gøre mere for den lovlige del, som han mener, har stort potentiale.

- Når jeg ringer, siger de fleste kommuner, at det skal ikke have noget med det at gøre, for de mener, graffiti bare avler mere graffiti. De virksomheder, der lever af at fjerne graffiti, kører tung kampagne på, at man skal ikke lave lovlige løsninger. De tænker slet ikke på, at det kan være godt for nogle unge mennesker.

Kunstverden har da også for længst taget graffitien til sig. Det ses med kunstnere, som Banksy i udlandet og Husk Mit Navn herhjemme, der alle bygger videre på graffitikunstnens dyder og teknikker.