Sundhedsreformen og ældrereformen sætter en ny retning for vores sundhedsvæsen. Behandling skal rykke tættere på borgerne. Mere skal løses hjemme, mindre skal løses på hospitalet. Det er både rigtigt og nødvendigt. Men det ordnes ikke bare med et snuptag. 

For mens der på Christiansborg bliver talt om visioner for omstilling, udvikling og måltal, så står de, der skal gøre det til virkelighed, allerede med opgaven i hænderne. 

Det er blandt andet de kommunale sygeplejersker, der skal sikre, at ambitionerne bliver til konkret og sammenhængende sygepleje. For de er med til at opdage tidlige tegn på sygdom, sætte ind med behandling i rette tid og sikre, at borgerne får en tryg og faglig indsats i eget hjem. De kommunale sygeplejersker spiller en vigtig rolle i at få samarbejdet med almen praksis og hospitalerne til at fungere i praksis. 

Alt det, vi politisk kalder for det nære sundhedsvæsen, står og falder med, at der er fagligt stærke sygeplejersker i kommunerne, som rent faktisk får rammerne til at kunne lykkes.

Derfor er det helt afgørende, at beslutningstagere har et skarpt fokus på, hvad det kræver. 

Flere sygeplejersker i kommunerne, ja. Men det kræver også bedre muligheder for videreuddannelse, mere forebyggelse og opsporing, sparring med andre fagprofessionelle, mulighed for at påtage sig den faglige ledelse for borgernes forløb og ikke mindst et fokus på kvalitet og sammenhæng.

I dag har kun tre procent af sygeplejerskerne i kommunerne en specialuddannelse i borgernær sygepleje. Det er for lavt, når man tænker på, hvor komplekse borgerforløbene er, og hvor stort potentialet er for at forebygge indlæggelser og sygdomsforværring, hvis vi sætter ind i tide. 

Vi anbefaler, at mindst 20 procent af sygeplejerskerne i kommunerne får specialuddannelsen senest i 2030. Det er et realistisk mål. Det kræver, at flere kommuner prioriterer det, som man fx har gjort det i Esbjerg og Kalundborg kommuner med tydelige resultater til følge: færre indlæggelser og bedre sammenhæng for borgerne. 

Brug sygeplejerskernes faglighed

Et andet oplagt redskab er det forbeholdte virksomhedsområde. Det blev indført ved lov sidste år og betyder, at sygeplejersker selv kan tage stilling til og handle på bestemte, afgrænsede opgaver, som tidligere krævede ordination fra lægen.  

Det giver både hurtigere hjælp til borgeren og mere tid til andre opgaver. Men mange kommuner halter fortsat bagefter med at implementere det. Det er et oplagt sted at sætte ind.  

For vi ved, at det virker. Vi ser det i Københavns Kommune, hvor sygeplejersker i akutteamet har fået mulighed for at handle hurtigere. Det har givet færre indlæggelser og bedre kvalitet i indsatsen. Det handler om at bruge sygeplejerskers faglighed klogt, ansvarligt og til gavn for borgerne.

Pengene er der allerede

Men der er stadig steder, hvor implementeringen af de nye muligheder endnu ikke er på plads. Hvor sygeplejersker står alene med komplekse opgaver uden tilstrækkelig adgang til sparring og uden fuldstændig klarhed over, hvor ansvaret starter og slutter. Hvor forventningerne vokser, men forudsætningerne kan forbedres.

Det kan og skal gøres bedre. For der er meget på spil for de borgere, som har brug for en tryg og professionel indsats, når de bliver syge, udskrevet fra hospitalet eller lever med en kronisk lidelse. 

Heldigvis møder mange borgere allerede dygtige og fagligt kompetente sygeplejersker. Men der er områder, hvor vi ser tydelige potentialer for forbedring. Og det skal vi tage alvorligt og handle på. 

Det er i kommunerne, sundhedsreformens mål om 70.000 færre indlæggelser skal indfries. Det kræver, at de kommunale sygeplejersker bliver rustet til opgaven. Og pengene? De er der faktisk allerede.  To milliarder kroner er nemlig afsat til at styrke de kommunale sundhedstilbud i de nye sundhedsråd.

Derfor er vores budskab klart: Hvis vi vil have et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, skal vi starte med at styrke den kommunale sygepleje. Ikke bare i ord, men i handling. Ikke bare med krav, men med investeringer. Og ikke mindst med respekt for det ansvar og den faglighed, som hver dag bliver udlevet i kommunerne.