Kommuner vilde med social innovation

Stadig flere kommuner vil bruge lokale kræfter til at løse velfærdsproblemer på nye måder. I landdistrikterne deltager to ud af tre kommuner i social innovation, viser ny undersøgelse.

tendens

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Et ishus, hvor unge forberedes på erhvervslivet, og en økologisk butik, der betjenes af psykisk sårbare. ‘Social innovation’ kaldes denne type projekter, hvor kommuner samarbejder med borgere, foreninger og virksomheder, og ifølge yderkommunerne selv er eksemplerne langtfra enlige svaler. Det fremgår af en ny rapport fra konsulenthuset Damvad lavet for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: 'Social innovation og sociale entreprenører i yderområder'.

34 kommuner er udvalgt til undersøgelsen, og af de 28 svar oplyser to tredjedele, at de deltager i projekter om social innovation, mens lidt over halvdelen selv har igangsat socialt innovative udviklingsprojekter.

- Rapporten viser, at kommunerne er godt i gang med at udvikle nye tilbud og indrette sig på den virkelighed, der kommer. Der er masser af gode eksempler med landsbypedeller, ishuse og så videre, som viser, at social innovation rummer nogle rigtig gode muligheder, siger Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter.

Massiv tilstrømning

Social innovation bliver set som nye metoder til på en smartere måde at imødekomme sociale problemer og behov, der ellers ikke ville blive varetaget af de offentlige myndigheder. 

Og de demografiske og økonomiske udfordringer har gjort det klart for rigtig mange kommuner, at deres økonomi ikke hænger sammen med de serviceydelser, de skal levere, medmindre de tænker nyt og inddrager andre parter i opgaveløsningen.

Det oplever chefkonsulent Karsten Frøhlich Hougaard fra Teknologisk Institut, der for alvor mærkede interessen, da instituttet sidste år lancerede et kommunalt netværk for social innovation.

- Vi annoncerede netværket, og så var der cirka en tredjedel af landets kommuner, der meldte sig til nærmest på et blankt stykke -papir. Vi havde ikke lagt -programmet fast eller noget som helst, fortæller Karsten Frøhlich Hougaard, der er -koordinator for netværket.

Selv om silotænkningen stadig dominerer, ser han flere og flere -kommuner, der opretter tværgående innovationsenheder.

Guldborgsund er blandt de kommuner, der forsøger at få lokale ideer gjort til virkelighed. Blandt andet yder kommunen konsulentbistand til spirende projekter. Borgmester John Brædder (L) ser dog også farer ved den nuværende udvikling.

- Jeg tror, at inddragelse af civilsamfundet vil eskalere de kommende år, fordi flere gerne vil bidrage i takt med, at man kan se, at velfærdssamfundet står for skud. Det kan være svært at se, hvor grænsen går for, hvad de frivillige skal bidrage med, men det skal jo gerne være sådan, at de ydelser der kommer, bliver lidt flødeskum til kagen, siger han.

Ministeriets rapport viser samtidig, at kun 17 procent af kommunerne har en strategi for deres arbejde med social innovation.

- Selvfølgelig er der plads og rum til forbedringer, men nu er man startet med det, og jeg synes faktisk, at der med denne rapport er kommet et godt afsæt for at inspirere hinanden til at tage fat, siger Carsten Hansen.

Skaber selvbillede

Fokus på begrebet social innovation er stort både på nationalt, nordisk og europæisk  plan i disse år, fortæller professor Linda Lundgaard Andersen, der samtidig er Co-Director ved Center for Socialt Entreprenørskab på RUC. Interessen er del af en større trend med sociale entreprenørskaber og socialøkonomiske virksomheder.

Linda Lundgaard Andersen stiller sig dog skeptisk over for kommunernes svar i undersøgelsen.

- Kommunerne er lynhurtige til at tage en ny retorik til sig, og i en undersøgelse med egenrapportering er der en risiko for, at kommunerne blot reproducerer deres egen selvopfattelse og det selvbillede, som de gerne vil være kendt for, siger hun.

Børn & unge

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet