Politik fra rødderne
Da Marie Stærke (S) mistede borgmesterposten i 2013, besluttede hun sig for at gøre sin uddannelse færdig, få et barn mere, starte virksomhed og genvinde borgmesterposten fire år senere. Som sagt, så gjort.
Foto: Sven Levandowsky

‘Jeg kan holde til lidt af hvert - og det skal man kunne i det job’

Når Marie Stærke sætter sig mål i livet, indfrier hun dem. Punktum. Mød borgmesteren, der brugte en ufrivillig pause til at forberede et klogere comeback.

 bagom borgmesteren

Af Hanne Korvig | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

For mange år siden, tilbage i 1800-tallet, boede der en fisker på Ærø, der hed Christiansen til efternavn. Han var en meget stærk mand, og fik derfor kælenavnet ‘Stærke’. Christiansen kunne lide navnet, bad om kongebrev på det - og fik det.

Det er fra fiskeren på Ærø, borgmesteren i Køge Marie Stærke har sit efternavn.

’Stærke’ er i det hele taget et navn, man møder mange steder på Ærø. Borgmesterens farfar var også fra øen og hed Stærke. Han var en meget speciel mand, fortæller Marie Stærke. En stædig hidsigprop, der som ung var nazist og sad i Frøslevlejren efter Anden Verdenskrig. Marie Stærke husker ham som en fantastisk bedstefar, men identificerer sig slet ikke med disse af hans karaktertræk og livssyn.

   Da jeg var borgmester sidste gang, var det ikke altid, at der var frokostpause. Det sørger jeg for, at jeg har nu.

Til gengæld kan hun godt identificere sig - lidt klicheagtigt - med navnet Stærke.

- Jo, jeg er stærk. Mentalt stærk. Jeg kan holde til lidt af hvert, hvilket man i øvrigt skal kunne for at kunne være i jobbet som borgmester. Jeg har prøvet meget, og jeg har skullet rejse mig efter flere gevaldige kampe, hvor jeg er blevet sendt til tælling. Det giver styrke, og samtidig har det vist sig, at jeg har haft den også, siger Marie Stærke og tilføjer:

- Jeg har altid hvilet meget i mig selv og været bevidst om, hvem jeg er, hvad jeg vil stå på mål for, hvad jeg kan lide, og hvad jeg vil.

Målrettet og sjusket
Marie Stærkes viljestyrke kom til udtryk, da hun meget mod sin vilje måtte give slip på borgmesterposten i 2013 efter syv år i stolen.

På sin sidste arbejdsdag, nytårsaftensdag, sad hun på Gran Canaria og skrev fire målsætninger ned for sig selv. Fire mål som hun ville indfri de næste fire år: Hun ville gøre sin uddannelse på universitetet færdig, få et barn mere, starte egen konsulentvirksomhed og blive borgmester igen i 2018.

Marie Stærke indfriede alle fire mål.

Konsulentvirksomheden blev dog aldrig så omfattende, fordi Marie Stærke brugte så meget tid på politik som oppositionsleder og byrådsmedlem. Men som skrevet, så gjort.

Og jo, Marie Stærke vil godt vedkende sig, at hun er typen, der får de ting til at ske, hun sætter sig for. Men når det så er sagt, så er Marie Stærke ifølge hende selv altså ikke kun ubetinget målrettet.

- Jeg kan lyde enormt effektiv, men jeg rider bestemt ikke samme dag, som jeg sadler. I virkeligheden er jeg ikke specielt selvdisciplineret, og jeg kan gå meget længe og tænke, før jeg beslutter noget, fortæller Marie Stærke og lægger ikke skjul på, at hun også tager forkerte beslutninger af og til og må tilbage til udgangspunktet og prøve en ny vej.

Tiden er i øvrigt et andet issue, som ikke helt spiller for Marie Stærke.

- Den skrider tit for mig, og jeg tror, at jeg fremstår lidt sjusket på den front. Kommer Marie, eller kommer hun ikke? Men i bund og grund ved alle, at de kan regne med mig, og når jeg beslutter noget, så skal det nok gå og gå godt, siger Marie Stærke og tilføjer efter en lille tænkepause:

- De, der kender mig rigtig godt, tror jeg tænker: Marie skal nok lykkes med det, spørgsmålet er bare lige hvornår, griner hun.

   Det gode ved at sidde i opposition var, at jeg kunne se borgmester-rollen udefra (...) og det gav mig en stor selvindsigt i, hvordan jeg ville gøre ting anderledes og ikke mindst, hvad jeg ikke ville gøre.

Så alt i alt, Marie Stærkes liv set fra et helikopterperspektiv; det kører for dig - der er ikke nogen større problematiske sprækker i dit liv?

- Nej, det er der virkelig ikke. Min mand og jeg mødte hinanden i DSU, og vi har mange fælles venner, som vi har kendt i rigtig mange år, der vil hjælpe os, og som forstår, når man har travlt. Vi elsker vores familier; vi er generelt lykkedes med tingene. Som jeg ofte siger til min mand: 'Vi har det fandme godt!'

Ufrivilligt borgmesterbreak
De fire år væk fra borgmesterposten blev ikke kun ‘praktiske’, Marie Stærke fik også tid til at tænke ‘lange eksistentielle tanker’. De der tanker, som man alt for sjældent har tid til; hvem er jeg nu som menneske? Hvad er mine styrker og mine svagheder? Hvordan bruger jeg min tid privat, personligt og arbejdsmæssigt?

- Jeg tror, ‘man’ siger, at det er i trediverne, at ‘man bliver menneske’. Det er her, man begynder at finde ud af, hvem man egentlig er, og hvad man gerne vil bruge sin tid og sit liv på, siger Marie Stærke og gør status på de arbejdsmæssige refleksioner, hun fik gjort sig i de fire år:

-  Det gode ved at sidde i opposition var, at jeg kunne se borgmester-rollen og dén ledelsesfunktion udefra, fordi jeg jo ikke blev inddraget hele tiden. Og det gav mig en stor selvindsigt i, hvordan jeg kunne og ville gøre ting anderledes og ikke mindst, hvad jeg ikke ville gøre, når jeg blev borgmester igen.

For Marie Stærke blev den ufrivillige borgmester-løse periode på den måde en gave. Hun, som blev borgmester i en alder af kun 27 år og hovedkulds blev kastet ud i sit første ‘voksne’ job.

- Jeg blev jo hvirvlet ind i en række politiske projekter, en ledelsesstil og en måde at agere på; jeg arvede en kultur, som jeg aldrig rigtig fik lejlighed til at reflektere over. Hvordan syntes jeg, jeg skulle være borgmester? Hvad syntes jeg var vigtigt at arbejde med?

Der var en hæsblæsende tid, og der var ifølge Marie Stærke ikke tid og rum til at gøre op med den eksisterende kultur, der generelt handlede meget om at mose modstandere og få sine egne ting igennem. En stil, som bød hende imod.

Får du så efterlevet dine nye erkendelser og visioner her i din anden periode som borgmester?

- Ja, det synes jeg, at jeg gør. Jeg bestemte mig for at hvile som leder, turde vise sårbarhed og ikke altid skulle vide på forhånd, hvordan noget skal håndteres. Jeg er meget procesorienteret, og jeg vil gerne, at alle føler sig inddraget og lyttet til - også fordi jeg selv har brug for deres input, hvilket jeg ikke altid havde øje for i min første periode som borgmester. Jeg gør det rigtig meget i dag, hører mine samarbejdspartnere - også så meget, så jeg nogle gange tror, de tænker: 'Hvorfor spørger du om det? Beslut det dog selv, Marie.'

Nu, hvor Marie Stærke er i fuld sving med jobbet som borgmester igen, mærker hun tydeligt, hvor meget det at have tid til at tænke sig om betyder. Og hvor svært det er at fastholde at tage magten over tiden. Til at tænke over ideer, samarbejdsformer og visioner. Det skal simpelthen øremærkes i kalenderen og i bevidstheden.

- Da jeg var borgmester sidste gang, var det ikke altid, at der var frokostpause. Det sørger jeg for, at jeg har nu. Jeg sørger for, at det hele ikke bliver alt for presset, så der hver dag er lidt tid til enten at kigge ud ad vinduet, gå en tur i byen eller have muligheden for en impulsiv samtale, hvor jeg kan udveksle og afprøve en spontan idé med en samarbejdspartner.

Rolig, ikke kedelig
At Marie Stærke altid har hvilet i sig selv er måske ikke så svært at forstå. Hun har haft en tryg barndom, er vokset op med forældre, der elsker hinanden, og som begge har været forbilleder for hende - både som mennesker og som ledere.

   Jeg var et nemt barn, rolig, ikke oprørsk, fik jeg fire øl med i posen som teenager, drak jeg kun fire øl.

Hun er enebarn, men eftersom begge hendes forældre har mange søskende, der har mange børn, har Marie Stærke altid haft mange fætre og kusiner inde på livet og har ad den vej lært at dele og acceptere, at ens værelse bliver raseret, og at man ikke altid kan få sin vilje.  

- Selvom mine forældre altid har gået meget op i deres job og haft travlt, så har der været meget tid til samtale med mig. Der har været tid til at finde ud af, hvem vi var, og hvordan vi skulle være sammen som familie. Og ikke mindst, hvordan man skal opføre sig ordentligt som menneske. Jeg var et nemt barn, rolig, ikke oprørsk, kom hjem til tiden, fik jeg fire øl med i posen som teenager, drak jeg kun fire øl, det siger min mor i hvert fald, griner Marie Stærke.

- Jeg har ikke været kedelig, jeg har bare aldrig haft behov for at skubbe til rammerne, siger hun.
Det var først, da Marie Stærke kom ind i politik, at hun for alvor fik lyst til at skubbe til rammerne; og kimen til det ligger i Grønland.

- Jeg flyttede til Grønland med mine forældre i 1996-97, fordi min far havde fået job deroppe. Indtil da havde mit liv været fyldt med at gå i skole og med dans;  disco, jitterbug og rock’n roll. I Grønland så og oplevede jeg pludselig en enormt stor økonomisk ulighed. Side om side i klassen gik børn af velhavende danskere, der havde alt og mere til af digitalt og teknologisk udstyr, med børn, der levede under kummerlige vilkår og forhold. Og dér tænkte jeg: 'Hvis bare det her kunne bekæmpes!'

- Da jeg kom hjem fra Grønland og fik stemmeret, følte jeg et kæmpe medansvar, så jeg meldte mig ind i DSU, hvor bekæmpelsen af ulighed blev min rettesnor, fortæller Marie Stærke, der i forvejen elskede at følge med i debatter på DR, som i dag svarer til programmer som Horisont, Pengemagasinet og Debatten.

   Jeg er tit stødt på alfahanner i politik. Men i virkeligheden vil jeg nok nærmere kalde dem for små prinsesser.

Og da den socialdemokratiske politik kom ind i hendes liv, røg dansen i baggrunden.

- Jeg oplevede masser af fællesskab i min danseverden, men det fællesskab, jeg mødte i politik, trak mere. Jeg mødte så mange unge og kloge mennesker, der tændte på politik, og de samtaler, jeg fik der … Hver gang jeg gik hjem fra de møder der … følte jeg mig så klog. Klogere.

Og dermed var Marie Stærke solgt - til politik.

Alfahan eller prinsesse
Lige da Marie Stærke var blevet borgmester i 2007, var der én fra Venstre, der sagde: 'Marie er meget velopdragen.' Og det træk tror Marie Stærke har hjulpet hende meget i det politiske spil.

- Jeg tror, at jeg har evnen til at være overbærende, forstående og give lidt plads til andre - plads til at det sgu er okay, at du er lidt frustreret over mig … Jeg er god til at sige: Hvordan kan vi håndtere det, at vi lige nu er stødt sammen her?

Gælder det også overfor alfahanner i politik?

- Ja. Og dem er jeg tit stødt på. Men i virkeligheden vil jeg nok nærmere kalde dem for små prinsesser, griner Marie Stærke.

- Det er mænd, der gerne vil føle sig store og magtfulde, men de er enormt følsomme og bliver meget hurtigt fornærmede, hvis man lige glemmer at snakke med dem om noget eller er lidt for hurtig til at sætte en retning, uden at man har fået det vendt med dem.

Fornærmede alfahanner eller prinsesser håndterer Marie Stærke med kærligt ment kvindelist.

- Jeg roser dem, spørger ind til deres fritidsinteresser; jeg lader dem folde sig ud. Og så har jeg en god og afslappet humor, som jeg tror, de fleste sætter pris på - også de her mænd.  

Marie Stærke ser ikke sig selv som en ‘metoo’-type i den forstand, at komplimenter og friske bemærkninger er no go. Derimod er det vigtigt for hende at skabe rum, hvor man kan have glimt i øjet, fyre sjove bemærkninger af, og hvor man godt må komplimentere hinanden.

Også fordi hun ikke glemmer ‘den anden side:’

- Jeg behandler folk med respekt - også dem, der er ældre end mig, og som kan nogle historier, har noget erfaring, som jeg ikke selv har - som jeg lytter til. Jeg har virkelig lært i politik, hvor meget man kan vinde indpas ved at respektere dét, der er gået forud for dig selv.

Foran borgmesteren – de fremadskuende spørgsmål:

Hvad kan du blive bedre til som chef?

At holde tiderne.

Hvad kan du blive bedre til i dit privatliv?

At lægge telefonen fra mig.

Hvad skal du have lært engang?

Fransk - det er et vanvittigt smukt sprog.

Hvad kommer du aldrig til at gøre/lære?

At stå på ski. Jeg kan ikke lide følelsen i min krop, og derfor kommer jeg aldrig til at stå på ski. Punktum.

Hvad skal du, når du ikke skal være borgmester mere?

Arbejde i en form for interesseorganisation? Det kan være velgørenhed eller mere erhvervsrettet. Må være en drøm at arbejde sig helt ned og ind i en niche.

Hvad vil du gerne huskes for i din kommune?

At have gjort en forskel.

Hvad skal der stå på din gravsten?

Hun var en fest.
 

Blå bog

  • Marie Borghild Stærke (S), 39 år.
  • Borgmester i Køge i perioden 2007-2013 og igen fra 2018.
  • Uddannet: BA i historie og dansk og engelsk.
  • Gift med Jesper og har to børn på fire og otte.

Politikerliv


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57