Politik fra rødderne
Dansk-tyske Thomas Andresen (V) er en glad og flittig bruger af humor og ironi - både på jobbet og privat. En humor, som ikke ville være gået i Tyskland - og i øvrigt heller ikke duer overfor hans mor. Min mor forstår ingen af delene, og hun bliver meget fornærmet, når jeg driller hende,' fortæller Thomas Andresen med et grin.
Foto: Michael Drost-Hansen, Ritzau Scanpix

‘I Tyskland ville jeg have fået nogle gevaldige knubs’

Thomas Andresen (V) elsker dansk humor og ironi og er derfor glad for, at han kom til at bo på ‘den rigtige side’ af grænsen. Kom med bagom den dansk-tyske borgmester fra Aabenraa, der gik i lycra sportstøj under hele sin valgkamp og fik jobbet.

 bagom borgmesteren

Af Hanne Korvig | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med valgperioden.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

‘Mor, jeg har lige været i Tyskland og købe en plejehjemsplads til dig der. Det bliver en firemands-stue - men til gengæld er den billig, og du er jo så glad for Tyskland.’

Det er, når Thomas Andresen bruger ironi, at han kommer allermest galt afsted med sin mor. Thomas Andresen elsker den danske ironi og humor, men hans mor, der er tysker, men bor i Aabenraa, forstår ingen af delene, fortæller han med et grin.

- Hun bliver dybt fornærmet på mig af og til, fordi hun simpelthen ikke fatter, at jeg driller hende.

I det hele taget er ironi ifølge Thomas Andresen ikke tyskernes stærke side.

- Det er ikke liiiige det karaktertræk, der kendetegner dem mest. I Tyskland tager man ord meget bogstaveligt; der er ikke så meget glimt i øjet hos dem, siger Thomas Andresen bevidst om, at han stereotypiserer en smule.

På den ‘rigtige’ side
Thomas Andresens nu afdøde far, var dansk men voksede op i Flensborg. Han var krigsbarn og træt af at være i Europa efter krigen og rejste ned til noget familie i en tysk koloni i Namibia i Afrika. Her mødte han kvinden, der skulle blive Thomas Andresens mor. Hun boede i kolonien sammen med sin bror.

De to tilflyttere blev kærester og fik et barn, Thomas Andresens storesøster. Siden flyttede de tilbage til Europa, hvor de fik tre børn mere - heriblandt Thomas Andresen.

   Jeg er glad. Og det går lidt ud over min kone, for hun synes ikke, jeg hverken synger eller fløjter godt …

- Mine forældre kunne have valgt at bosætte sig på begge sider af den dansk-tyske grænse, men de valgte Danmark, og dét er jeg glad for, fortæller Thomas Andresen og uddyber:

- Min far følte sig hjemme, når han kom op over den danske grænse til de afslappede danskere. Jeg har det på samme måde - jeg føler mig dansk.

- Havde jeg boet og tilhørt det danske mindretal i Tyskland, ville jeg ikke have haft de samme muligheder for at udfolde mig politisk - så var jeg ikke blevet borgmester, siger Thomas Andresen.

Og igen; så har den danske humor og mentalitet en særlig betydning for Thomas Andresen.

- I mit arbejdsliv opstår der ofte konfliktsituationer, hvor jeg skal mægle og finde løsninger - og der er humor bare effektivt, og jeg bruger det flittigt. Altså, man skal jo ikke være dumsmart, men finde den rette balance mellem alvoren og humoren, siger han.

Selv er Thomas Andresen sikker på, at hans brug af humor og ironi ‘ikke var gået’ i Tyskland, hvor han ville ‘have fået nogle gevaldige knubs,’ som han siger.

Im kleinen sind wir gross
Til gengæld slår Thomas Andresen sig ikke på det tyske i Tyskland. For det kan han. Flydende. Både mundtligt og skrivende.

- Det er selvfølgelig en fordel, fordi jeg som borgmester har meget med kommunerne i Tyskland at gøre også - som for eksempel med overborgmester Simone Lange i Flensborg, fortæller Thomas Andresen og tilføjer:

- Og så er Tyskland jo den største samhandelspartner, vi har, så set i forhold til erhvervslivet har mit tyske da også en fordel der. Derudover har jeg også direkte adgang og kontakt til landdagen i Kiel, siger Thomas Andresen, men minder om, at ikke alle i Aabenraa er tyskvenlige og derfor heller ikke så imponerede over at have en tysktalende borgmester.

- Men i det store hele er mit tyske bagland en fordel, siger han.  

I ny og næ får byrådsmedlemmerne også baglandet at mærke, som når Thomas Andresen for eksempel siger til dem: ‘Im kleinen sind wir gross.’ I det små er vi store.

Thomas Andresen forklarer:

- De store beslutninger tager vi nemt og skulder ved skulder; 100 millioner til en ny skole - ikke noget problem at blive enige om. Mens små emner med budgetter på 25.000 kroner, som borgerne ville synes var fuldstændig ligegyldige, kan vi tage flere timer at komme rundt om.  

Thomas Andresen (V)

53 år.

Borgmester i Aabenraa siden 2014.

Uddannet bygningsingeniør.

Gift med Vivi, som han har tre døtre med.

Hvad kendetegner folk fra Aabenraa egentlig - hvordan er den typiske borger?

- Jeg vil sige, at vi er sindige. Sparsommelige, ikke forvekslet med nærige, uhøjtidelige og løsningsorienterede. Vi ligger jo midt i smørhullet af flere kommuner, og vi er gode til at samarbejde med alle og på tværs. Og vi brokker os ikke, vi føler os ikke voldsomt forurettede hele tiden, selvom vi også er at betragte som en udkantskommune. Vi er gode til at se muligheder i vores infrastruktur; motorveje, havne, vores strøm, datacentre - vi har så meget, der kan bringe os videre, og vi går til den med krum hals uden klynk.

- Et godt eksempel er Fleggaard koncernen. De har hele tiden været gode til at udnytte mulighederne; har der været afgiftsfordele på den danske side af grænsen, har de solgt deres varer på den danske side - og hvis der er fordele på den anden side, så har de startet butikker i Tyskland.

Dyrker I grænsehandlen, de store supermarkeder som Otto Duborg og Poetzsch Padborg?

- Nej, ikke rigtig længere. Det der med at have øl, vin og sodavand i huset er jo ikke noget særligt længere, som det var tidligere, og i dag er der jo ikke nogen, der ikke har råd til at købe en flaske vin i Netto. Hvis vi kører over grænsen i dag, er det mere for at få en udflugt. Jeg kunne dog personligt ikke drømme om at køre til Flensborg og handle en lørdag. Det ville være et mareridt for mig, alle de mennesker …

Så der ligger ikke Hansa Pils og Hanuta kiks i dit køleskab?

- Nej. Der ligger økologiske varer; mest grønsager. Min kone og jeg er forholdsvis bevidste om, hvad vi spiser. Det er også nødvendigt for mig som borgmester, fordi der er så mange fristelser. Jeg elsker mad og kage, og jeg skal tage mig meget sammen for ikke at falde i igen og igen.

Andengenerationsindvandrer
Er du en glad borgmester? Er det nemt at være borgmester i Aabenraa?

- Ja, det synes jeg, det er. Jeg er glad. Og det går lidt ud over min kone, for hun synes ikke, jeg hverken synger eller fløjter godt …

Thomas Andresen griner.

- Jeg slægter min far og hans positive livsopfattelse på. Han var et meget åbent og tolerant menneske - også overfor andre kulturer. Jeg er jo selv andengenerationsindvandrer med familie i både Tyskland og Afrika og tænker meget fordomsfrit. Overordnet tror jeg på, at alt går meget lettere, hvis man har en positiv attitude.

Den samme attitude tager Thomas Andresen med sig på de sociale medier.

- Jeg bruger min mor som barometer. Hun gider ikke læse om fnidder og fnadder, om problemer og dårlige undskyldninger - og hvis hun siger fra, så ved jeg, at jeg skal ændre på det, jeg skriver. Fokusere på de positive ting. Man kan hurtigt udstilles og blive sårbar på de medier der, siger Thomas Andresen og tilføjer:

- Men altså, jokker man først på mig, så kan jeg godt slå ud med halen.

‘Start up’ på appelsin
Det var også den positive tankegang, der prægede Thomas Andresens vilje og indtog som borgmester for en kommune, der var kendt for at være ‘kommunen - hvor det aldrig bliver til noget.’

- Det første jeg gjorde, da jeg blev borgmester, var at tømme alle de lokale supermarkeder for appelsiner. Hver eneste medarbejder på rådhuset skulle have én. Appelsinen var mit symbol på en ny og frisk start. Jeg ville have, at alle skulle mærke, at det var tid til forandring; tid til, at vi blev kommunen med de gode historier og ikke de dårlige, siger Thomas Andresen og fortsætter:

- Jeg arvede, ligesom den forrige borgmester havde arvet, nogle gamle sager, som for eksempel en havnesag om nogle fiskere, der ikke ville ud af havnen … den lå og kørte på 35. år - og hver gang vi ikke kunne blive enige om et eller andet, så blev den sag hevet frem, som i ‘det kunne vi jo heller ikke bliver enige om’.

Det var altså magtpåliggende for Thomas Andresen, at der skulle ske noget andet; at ting begyndte at blive til noget.

- Jeg havde det sådan, at jeg først var tilfreds, når borgerne var så trætte af byfornyelser og nye initiativer, at de ville begynde at smide sten efter håndværkerbilerne, griner Thomas Andresen.

Valgkamp i lycra
Det friske pust vil en del borgere sikkert huske Thomas Andresen for allerede under valgkampen i 2013.

- Allerede dengang var det friske og sporty nemlig en gennemgående linje, som jeg lagde for dagen, fortæller Thomas Andresen.

   Da jeg var blevet borgmester og havde taget almindeligt tøj på, mødte jeg en dame i Lagkagehuset i Aabenraa, der sagde: ‘Nå, så sådan ser du ud med tøj på!

- Jeg gik stort set kun i sportstøj for at udvise en ny, frisk og yngre profil - så meget, at da jeg var blevet borgmester og havde almindeligt tøj på og mødte en dame i Lagkagehuset i Aabenraa, sagde hun: ‘Nå, så sådan ser du ud med tøj på!’

- Der var jeg glad for, at min kone ikke var med, griner Thomas Andresen højt.

- For den kunne godt blive misforstået.

Men er du enig med kronprinsesse Mary i, at mænd  50+ i lycra ikke er en så god kombination?

- Ha ha, ja det er jeg. Det klæder ikke mænd, selvom det for nogle jo godt kan være en fordel at vise sig i lycra, ha ha. Men jeg har altid andre shorts udover mine lycra shorts. Jeg kunne ikke drømme om at gå ned ad borgmestergangen i bare lycra, selvom jeg så havde cyklet på arbejde.

Hvor længe regner du med, at du skal presse de friske appelsiner der?

- Jeg lever efter forholdsvist simple livsfilosofier. Og min autopilot siger mig, at jeg skal gøre mig fortjent til jobbet som borgmester. Hvis jeg på et tidspunkt begynder at blive magelig, økonomisk afhængig, blive tømt for visioner, eller at jeg kan formulere mine visioner i en kort sms, så går jeg af. Så er det slut.


Foran borgmesteren – de fremadskuende spørgsmål

Hvad kan du blive bedre til som chef?

At huske navne! Jeg er meget dårlig til det og kommer ud i alt for lange omskrivninger, som: ‘det var hende, der var med til det møde, du ved hvor ... og som var … du ved …’ Jeg synes, det er pinligt.

Og jeg kan også blive mere lyttende og mere evidensbaseret. Jeg tror, jeg kan virke utålmodig og dominerende, fordi jeg ofte har et meget klart billede i hovedet af, hvad jeg vil.

Hvad kan du blive bedre til i dit privatliv?

At sætte mig på gulvet og spille spil med min familie - det ville min kone, børn og børnebørn sætte pris på, tænker jeg. Men jeg gider simpelthen ikke spil. Slet ikke kortspil. Jeg synes, det er spild af tid. Måske hænger det sammen med, at jeg ikke kan lide at tabe ...?

Hvad skal du have lært engang?

Jeg ville utrolig gerne lære at spille klaver. Jeg bliver så imponeret af folk, der kan det.

Hvad kommer du aldrig til at gøre/lære?

Jeg kommer aldrig til at dyrke yoga. Og slet ikke danse zumba! Jeg har danset zumba én gang i mit liv, og det var, fordi min datter underviste i det. Hun manglede statister og lokkede mig med: “Du kommer til at stå helt bagerst, far, så der er ingen, der ser dig!” Så vi gik i gang, og første gang hun sagde noget, skulle alle vende sig 180 grader rundt - og så var det mig, der stod forrest! Altså, det var totalt grænseskridende. Og sådan en situation, hvor man mister tilliden til mennesker i al almindelighed, haha. Det der med at mænd står og vifter med hofterne i ottetaller på et zumba-gulv, nej tak. Det er alt for feminint. Jeg var dog hverken i lycra eller lyserød.

Hvad skal du, når du ikke skal være borgmester mere?

Det kommer an på, hvor gammel jeg er - hvis det er efter næste valg, ville jeg anvende min byggetekniske baggrund og indsigt i den kommunale verden som konsulent. Men hvis senere i mit liv; så ville jeg købe et gammelt folkevognsrugbrød og renovere den.

Hvad vil du gerne huskes for i din kommune?

At jeg var den borgmester, hvor planer ikke fik lov til at samle støv.

Hvad skal der stå på din gravsten?

Der kunne stå: ‘Han var morfar, inden han blev det.’

Jeg var 37 år, da jeg begyndte at læse til ingeniør, og alle mine studiekammerater var 25-30 år yngre end mig. Så mit øgenavn på ingeniørhøjskolen var ‘Morfar.’ Når jeg møder studiekammeraterne i byen i dag, kalder de mig stadig ‘morfar’, og folk kigger og tænker: ‘Det kan man sgu da ikke tillade sig at kalde borgmesteren!’

Politikerliv


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57