Enhver fan af den amerikanske tv-serie Friends (Venner) ved, at Joey Tribbiani doesn't share food. Det gør Frands Fischer heller ikke. 

Han er ligesom karakteren Joey enormt glad for mad, specielt italienske retter. Og han laver dem selv. Fra bunden. Spaghetti Bolognese. Spaghetti Carbonara. Lasagne. 

Lasagne er Frands Fischers store specialitet. Hemmeligheden bag hans sauce er masser af gulerødder, bladselleri og selleri og lang simretid. 

- Start med at lav den om formiddagen. Lige efter brunchen, siger Frands Fischer med mundvand på stemmen.

Hvad angår ‘Venner’, så har Frands Fischer faktisk lige genset alle ti sæsoner sammen med konen Anna-Mette og deres to ældste børn. En perfekt corona nedluknings aktivitet, som de nød, når mindstemanden Storm på seks var blevet puttet. 

Så nu slynger familien om sig med fælles sjove oneliners.

Måske kunne Frands Fischer på en god dag og uden briller godt minde lidt om Joey? De brune øjne, det mørke hår og yndlings outfittet; jeans, skjorte og sneakers. 

Frands Fischer griner af sammenligningen.

Om han ligner Joey er han ikke den rette til at sige. Men, fortæller han, som borgmester har han lært at trække i habit og lade de hvide sneakers blive hjemme, når han skal til vigtige erhvervsmøder.

Frands Fischers kone ser flere ligheder mellem sin mand og Joey-karakteren. Men han er ikke dum og naiv som ham, siger hun.  

Det er Frands Fischer enig i. Han har en ok almen viden uden at være akademisk som seriens nørdede palæontolog Ross, siger han. 

Hvem af kvinderne i serien tænder Frands Fischer så mest på? Monica? Der er brunette ligesom konen?

- Ja, svarer han uden tøven. 

Også for hendes rengøringsvanvid?

- Haha, nej, selvom rengøring ikke lige er det, jeg selv er mest optaget af, så det ville måske passe meget godt … 

- Monica er en sjov og nuanceret karakter. Man bliver nysgerrig på, hvem hun er. Det kan jeg godt lide. Og så gennemgår hun jo en spændende udvikling; hun bliver en skarpt skåret kvinde, der ved, hvad hun vil.  

Fra grønsvær til mixerpult

Da Frands Fischer var 19 år og gik i 2.g på Silkeborg Gymnasium, oplevede han selv et skift i sit ungdomsliv.

Indtil da havde hele hans liv handlet om fodbold. Både som træner og spiller.  Han var dybt seriøs, gik efter en karriere som professionel og var fyren, der gik tidligt hjem. 

Men som første års senior måtte han pludselig erkende, at han ikke ville kom til at leve af at spille bold og behovet for et almindeligt ungdomsliv, meldte sig. Et behov, som Frands Fischer er helt sikker på, at folk omkring ham kunne mærke.  

Veltrænet og med langt brunt hår blev han dj på Avalon, et lokalt diskotek i Ry. Hver lørdag aften i 3-4 år, vendte han plader. Firser favoritter som You’re the voice med John Farnham og Tarzan Boy med Baltimora, sammen med grunge og rocknumre fra halvfemserne. Imens stod hans gode barndomsven og miksede drinks i baren. 

Det var nogle sjove år, husker Frands Fischer, men det var ikke i det østjyske natteliv, men en sommerdag på en grønsvær i Sæby, at Frands Fischer mødte sit livs viv. 

Han var 24 år. Studerende i Aarhus med det perfekte studiejob som træner for børn på DBU's fodboldskoler. Det samme var Anna-Mette. Træner. 23 år, lærerstuderende. Ud af en kernesund vestjysk husmandsfamilie. Fodboldpige. Pæn. Og med en spændende personlighed, der gjorde Frands Fischer mere end almindelig nysgerrig. 

Tre år senere giftede de to fodboldentusiaster sig. 

Hår på brystet

Interessen for fodbold har Frands Fischer fået fra faren og farfaren. De var ligesom ham begge aktive som både trænere og spillere.

Frands Fischer kommer i det hele taget ud af en foreningsaktiv familie. Med klare værdier: 

Engager dig, deltag, udret noget, pas dine ting, og fuldfør dem. 

Arbejdsmoralen var høj, men det var ikke et akademisk hjem. Faren var sælger for blandt andre Dan Cake og Dagrofa og arbejdede i et væk. Hans mor var ansat i kommunens skatteafdeling. Hun var rødstrømpe og lærte Frands Fischer og hans lillebror at diskutere, så ord og meninger fløj om ørerne på dem. 

Men altid med ét for øje - eller øre: ‘Må det bedste argument vinde,’ som hun indprentede sine sønner. 

Med den lærdom i rygsækken var det noget af en omvæltning for Frands Fischer at komme i militæret, husker han. Han havde det svært med at indordne sig det autoritære system.

- Jeg var jo vant til, at ordet var frit, og at man handlede ud fra det bedste argument og ikke på baggrund af, ‘fordi jeg siger det.’

Så Frands Fischer var ikke helt tilfreds, når det blev søndag aften, og det igen var tid til afgang til kasernen.  

- Det var ikke så sjovt, men havde jeg jo lært, at man færdiggør, det man starter på. Og jeg endte da også med både at få både hår på brystet og blive talsmand for delingen. 

At knække koderne

Hår på brystet fik Frands Fischer også, da han flyttede hjemmefra for første gang for at studere og stå på egne ben i Aarhus. For det første, så var han lidt sent ude med det med at flytte, fortæller han. 

Han var 23 år, og der var begyndt at gå lidt mors dreng i den på den bekvemme måde; få vasket tøj og maden, der altid stod på bordet.  

For det andet så havde han aldrig været nogen læsehest og ligesom militæret, så var universitetet en verden, som lå uden for hans komfortzone. En verden han ikke var blevet forberedt på eller guidet til at begå sig i. Det tog ham lang tid at knække de akademiske koder og lære studieteknikkerne. 

- Og jeg kunne ikke lige spørge min mor og far; hvordan griber jeg det her smartest an?

Men Frands Fischer kæmpede, fik mere hår på brystet og gennemførte. Og fik siden jobs på gymnasier og HF, som underviser og rektor. Og som borgmester - et job han er stolt af og taknemmelig for.  At få lov til at forbedre ens lokale område er en gave. 

I dag er han glad for, at han kan guide sine børn til universitetsverdenen, hvis de vælger at gå den vej. I hvert fald mere end hans forældre havde mulighed for. 

Frands Fischer fik selv hjælp til at begå sig i rollen som lokalpolitiker, da han tilbage i 2010 blev spurgt, om han ville være medlem af byrådet.  Det var koryfæet Magna Søndergaard (S) fra Gl. Rye kredsen, som blev hans mentor. Indirekte. 

Det var ikke, fordi han trådte til helt blank; han havde jo blandt andet fået fordelingspolitik ind med modermælken fra alle sine år i foreningslivet: Hvem skal have de nye bolde?

Men han var stadig ung og uerfaren udi det politiske, så han har meget at takke Magna Søndergaard for. Og han læner sig ofte op af hendes råd. 

Er der et særligt råd, du har taget til dig?

- Ja, at gøre det klart overfor borgerne, at man lytter og hører, hvad de siger, men at det ikke er sikkert, at det er dem, der får ret. 

Et råd, der lugter lidt af morens budskab: Må det bedste argument vinde. 

En mand og hans høns

Når Frands Fischer har fri, elsker han at være sammen med sin familie i huset i Gl. Rye, som ligger op til Himmelbjerget og skovene. 

Det er fra 1930'erne, huset. Det hørte til det gamle savværk på den anden side af vejen, som nu er en idræts- og naturefterskole, hvor Anna-Mette er viceforstander.

Familien er god til at hygge sig sammen - og gerne med en film. Men generelt er Frands Fischer ikke en fyr, der ligger og flader den foran fjerneren i sin fritid.

Altså lige på nær når han ser “CL-serien.”

CL? 

- Champions League, siger Frands Fischer friskt, men også med en snert af forundring. Hvem ved ikke, hvad CL er?

Frands Fischer er et ude menneske og elsker at bruge sine hænder. Så enten tømrer han på huset eller også er han ude i skovene. Løber. Går ture. Træner fodboldunger. 

Mus behøver han ikke at rende efter. Dem ordner de to katte Stribe og Picanto. Den sidste er opkaldt efter den bil, de hentede ham i; en Kia Picanto. Det var ungerne og Anna-Mette, der ville have katte. 

Frands Fischer var ikke lun på den idé. Han er ikke et kattemenneske. Men han kan godt lide kompromisser. Så: 

-  Hvis I skal katte, så vil jeg have høns, sagde jeg til dem. 

Det lyder næsten lidt barnligt? 

- Har du aldrig været i politik? griner han. 

De fik to katte, og Frands Fischer fik syv høns. Mest på grund af æggene jo. To blødkogte til Frands Fischer hver lørdag og søndag morgen. Og røræg hvis de kører english breakfast. Tærter lavet af æggebund og friske æg i hans carbonara. 

Frands Fischer deler ikke sin mad, men sine hønseæg, dem nyder han at dele med familie og venner.