Flere ulovlige kontrakter sender Argos indkøbsrod op på 130 mio. kr.

Omfanget af ulovlige millionindkøb hos landets tredjestørste kommunalt ejede affaldsselskab, Argo, er større end selskabets direktør, Trine Lindegaard Holmberg, og bestyrelsesformanden, Niels Hörup (S), hidtil har erkendt.

Det vurderer flere eksperter i udbudsjura på baggrund af en række dokumenter, som kommunen.dk har fået aktindsigt i.

Ledelsen manede ellers til besindighed om affaldsselskabets problemer, da kommunen.dk i begyndelsen af november afslørede, at Argo i årevis har brudt udbudsloven ved at tildele ulovlige millionkontrakter til i alt 94 mio. kr. til fire af selskabets topleverandører uden konkurrence.

Men nu viser det sig, at problemerne er endnu større.

Også den lokale virksomhed Stena Jern & Metal - der har adresse blot 305 meter fra Argos hovedsæde i Roskilde - har i årevis modtaget millioner af kroner i strid med udbudsreglerne. Det samme gælder brændstofleverandøren Q8, vurderer eksperterne.

Begge virksomheder har siden 2012 og til og med i år været faste leverandører hos Argo, uden at selskabet har sendt opgaverne i offentlige udbud, så virksomheder i andre lande ville have fået mulighed for at byde på opgaverne, som reglerne dikterer.

I alt løber kontrakterne med de to leverandører op i lidt mere end 35 mio. kr. Heraf har Argos nabovirksomhed, Stena Jern & Metal, modtaget 20,1 mio. kr. fra 2012-2018 uden udbud, mens Q8 har fået 15 mio. kr. i perioden.

Dermed har Argo i løbet af syv år købt ind for tæt på 130 mio. kr. i strid med reglerne.

- Det er lidt svært at tage signaler om, at man nu har ryddet op, alvorligt, når man kan se, at det åbenbart fortsætter. Det virker i hvert fald som om, at den spade, som Argo har fundet frem for at grave, ikke griber dybt nok i mulden, siger Jacob Georg Naur, advokat med speciale i udbudsret og partner hos Hejm Advokater.

"Jeg ved det ikke"

Ifølge dokumenterne har Argo i hvert fald siden 2012 konsekvent handlet hos både Stena Jern & Metal og Q8 i strid med reglerne, men selskabets jurist, Inge Banke, oplyser, at Argo ikke kan svare på, hvornår kontrakterne oprindeligt blev indgået.

- Jeg ved det ikke, skriver Inge Banke i et skriftligt svar.

Selskabet har samtidig ikke svaret på, hvorvidt Argo selv vurderer, om opgaverne burde have været sendt i udbud.

I stedet konstaterer selskabets direktør, Trine Lindegaard Holmberg, i et kortfattet, skriftligt svar, at “der i en række tilfælde burde have været foretaget EU-udbud, og ikke kun en prisafprøvning i markedet, som det har været tilfældet.”

 “Dette er en alvorlig fejl, hvorfor ARGO har opprioriteret opgaven og lagt en plan, som sikrer, at de nødvendige udbud er gennemført ved udgangen af andet kvartal 2019,” skriver direktøren.

Eksperterne, som kommunen.dk har forelagt materialet for, er dog ikke i tvivl om, at affaldsselskabet også har brudt udbudsreglerne med indkøbene hos Stena Jern & Metal og Q8.

Michael Steinicke, der er juraprofessor med speciale i udbudsret ved Aarhus Universitet, forklarer, at selvom udbudsreglerne er blevet ændret siden 2012, burde indkøbene hos Stena Jern & Metal have været konkurrenceudsat.

- Argo skulle i hvert fald have konkurrenceudsat opgaverne, både efter praksis ved EU-domstolen og nyere lovgivning, vurderer professoren.

"Det er en klassiker"

Hos Argo lyder forklaringen på, hvorfor de to millionkontrakter aldrig kom i udbud, at selskabet ikke vurderede, at opgaverne var udbudspligtige. Det gør Argo dog i dag.

‘ARGO vurderede, at indkøbene ikke skulle udbydes. Kontrakten udløber maj 2019, hvorefter ARGO vil foretage et samlet EU-udbud inklusive emballage,’ skriver selskabet i et svar på, hvorfor kontrakten til en værdi af 21,2 mio. kr. med Stena Jern & Metal ikke blev sendt i udbud, før kommunen.dk søgte aktindsigt i selskabets indkøb.

En oversigt over betalingerne viser, at Argo fra 2012 til 2015 hvert år har betalt mere end 3,4 mio. kr. årligt til naboerne hos Stena Jern & Metal. Fra 2016 til 2017 lød betalingerne på henholdsvis 2,7 og 2,6 mio. kr., mens Argos seneste opgørelse viser, at firmaet i år har fået lidt mere end 800.000 kr. for at behandle farligt affald.

Derfor burde indkøbet have været i udbud, vurderer ekspert i udbudsret, Michael Steinicke.

- Det er en klassiker, lyder professorens reaktion, da kommunen.dk forklarer, at Stena Jern & Metal har adresse ca. 300 meter fra affaldsselskabets hovedsæde og har fået opgaven uden udbud.

Også Jacob Georg Naur fra Hejm Advokater vurderer, at indkøbet hos den lokale virksomhed er klart i strid med reglerne.

- Det burde have været udbudt, og selv hvis indkøbene i nogle år har ligget og danset omkring tærskelværdierne, så gælder der stadig et forsigtighedsprincip. Derfor skulle Argo uanset hvad have udbudt opgaven, siger Jacob Georg Naur.

Ulovlig diesel

Dokumenterne viser samtidig, at Argo har købt diesel og benzin til 17 dieseltanke, som leverer brændstof til selskabets maskiner, uden udbud. Ifølge tre eksperter i udbudsjura er disse handler også ulovlige.

Siden 2012 har Q8 modtaget 15 mio. kr. gennem aftalen, og efter at kommunen.dk har foreholdt eksperternes vurderinger over for selskabets ledelse erkender Argo nu, at indkøbet er udbudspligtigt.

Men selvom Argo vurderer, at opgaven er udbudspligtig, har selskabet ikke ønsket at svare på, om kontrakten derfor var ulovlig.

I stedet forklarer Argo til kommunen.dk, at det tidligere har været umuligt at udbyde opgaven, fordi leverandøren Q8 har ejet de 17 dieseltanke, som selve brændstoffet skulle opbevares i.

“Argo var tidligere af den opfattelse, at fordi Q8 har ejet de 17 dieseltanke, kunne Argo ikke umiddelbart benytte sig af dieselaftalen via SKI eller foretage eget udbud af dieselleverancen,” skriver selskabet i svaret og tilføjer, at ‘når det forhold nu er afklaret, kan vi fremad afløfte udbudspligten.”

Juraprofessor Michael Steinicke konstaterer, at selskabet har misforstået reglerne.

- Det må jo ikke være et spørgsmål om, at du normalt plejer at købe hos én bestemt leverandør, fordi den pågældende leverandør ejer tankene. Så længe, at der markedsmæssigt er mulighed for at købe det hos andre steder, så skal man sørge for at sende det i udbud, siger han.

Heller ikke for indkøbene hos Q8 kan Argo svare på, hvornår kontrakten blev indgået og underskrevet, men ifølge regnskabsmaterialet, som kommunen.dk har modtaget, har selskabet i hvert år fra 2012 til 2017 købt ind hos Q8 for mellem 2 og 2,6 mio. kr. I 2018 lyder betalingen indtil videre på 1 mio. kr.

Når Q8 ejer de dieseltanke, så kan man ikke udbyde opgaven, siger Argo. Er det en korrekt vurdering?

- Udbudsretligt gør ejerskabet af tankene ingen forskel, siger Steen Jensen, advokat med speciale i udbudsret og rådgiver i offentlige indkøb hos Steenjensen.com.

- Det svarer lidt til, at eksempelvis en kommune køber nogle biler, og at den hal, hvor bilerne skal stå parkeret, er ejet af en privat aktør, hvilket i så fald skulle fritage kommunen for at udbyde bilerne. Det er ikke tilfældet. At Q8 ejer tankene fritager ikke Argo for udbudspligten, siger han.

Jacob Georg Naur fra Hejm Advokater mener, at de nye oplysninger er ”endnu et eksempel på, at Argo helt overordnet ikke har været grundig nok i sit arbejde med udbudsreglerne.”

- Det er klart, at der kan være nogle gråzoner, men det er jo heller ikke sværere, end at man kan slå tingene op, hvis man er i tvivl. Bruger man lidt tid på det og arbejder professionelt med det, så ville man også komme frem til en rimelig klar erkendelse af, at det her skulle have været udbudt, siger han.

Tilbage til fremtiden

De to nye eksempler på ulovlige indkøb for i alt 35 mio. kr. lægger sig i en slipstrøm af ulovlige kontrakter, som landets tredjestørste kommunalt ejede affaldsselskab har indgået i perioden 2012 til 2018. I begyndelsen af november beskrev kommunen.dk ligeledes, hvordan Argo i samme periode havde omgået udbudsreglerne ved indkøb for 94 mio. kr. hos fire andre leverandører.

Dengang betegnede Argos bestyrelsesformand Niels Hörup problemerne som værende fortid og “historie”.

- Der er nogle fejl, som er afdækket, som går år tilbage, forklarede bestyrelsesformanden, der også flere gange understregede, at selskabets øverste direktør, Trine Lindegaard Holmberg, kun har siddet i stolen i omkring to år.

- Trine Lindegaard Holmberg blev ansat i april 2016 og har jo løst en række opgaver og har identificeret - og sikret - at det er i orden, har han forklaret til kommunen.dk.

Men regnskabsmaterialet viser dog, at alle de ulovlige kontrakter, som kommunen.dk har beskrevet, er fortsat flere år ind i Trine Lindegaard Holmbergs ansættelsesperiode, ligesom Argo stadig køber ind uden udbud hos flere af de pågældende leverandører.

Direktøren har også selv tidligere givet udtryk for, at Argos regelbrud hørte til fortiden. Derfor ville kommunen.dk gerne have spurgt direktøren, hvorfor selskabet også i hendes direktørtid har brudt reglerne. Men hverken Trine Lindegaard Holmberg eller jurist Inge Banke har besvaret kommunen.dk’s gentagne telefonopkald.

Det er dog lykkedes kommunen.dk at få telefonisk kontakt til selskabets vicedirektør, Klaus W. Hansen, der henviste til direktøren, inden han lagde røret på. Også bestyrelsesformand Niels Hörup henviser til Trine Lindegaard Holmberg for detaljer om selskabets indkøb.  

Direktøren har efterfølgende sendt en række forskellige punkter til kommunen.dk, der omhandler selskabets generelle indkøbspolitik.

“Argo har stor fokus på at sikre de bedst mulige priser i forbindelse med indkøb, via udbud og prisafprøvning i markedet,” lyder det i det første punkt vedr. Argos indkøbspolitik.

Direktøren oplyser også, at “Argo ikke har foretaget en bagudrettet juridisk vurdering af begrundelsen for samtlige tidligere foretagne indkøb og indgåede kontrakter, hvorfor jeg hverken kan be- eller afkræfte,” om de to kontrakter burde have været sendt i udbud.

Hun forklarer samtidig, at eksterne advokater fra Bech-Bruun er blevet hyret ind for at bruge en 'tættekam' til at undersøge, hvor mange ulovlige kontrakter, der findes i selskabets skuffer.