Det kræver en lystfiskers tålmodighed at være en god og samskabende borger i en uperfekt forvaltningsmæssig og politisk verden. Men det kan lade sig gøre. Her kommer de ni gode lystfiskerråd til den fuldkomne borger:

I få tilfælde kan borgere og kommunale embedsmænd skabe noget fuldkomment sammen - et lille øjebliks meningsfuldt folkestyre. Disse sublime øjeblikke - upåagtede små lysglimt i en sædvanligvis grå og kommunal virkelighed - vil vi gerne indvie jer i. Det skete for os i forbindelse med tre københavnske projekter: renoveringen af Thomas Laubs Gade, etableringen af Kulturcenter på Østerbro og etableringen af Klimakvarter Østerbro. Vi var begge i forvejen medlemmer af aktive grupper af borgere i kvarteret.

I tidens newspeak kaldes det, der skete, for samskabelse. Vi kalder det bare at skabe noget sammen. Uanset hvad man kalder det, handler det om det, som det altid har handlet om: tillid, relationer, hårdt arbejde og masser af tid. Ja, tid – nok ikke den mest populære påstand i disse fast track-tider, men måske den mest holdbare af vores påstande, hvilket vil fremgå af vores analogi til klassikeren af Izaak Walton "Den fuldkomne fisker".

Vi taler om noget så jordnært som klimasikring på Østerbro. Efter skybruddet i 2011, hvor københavnske gader og kældre stod under vand, forudså Københavns Kommune enorme udgifter til klimasikring i fremtiden. Kommunen har ufatteligt store asfalt- og befæstede arealer, som skaber problemer med afledning af alt det regnvand, som forventes i de kommende år. Kommunen indså, at den store opgave med klimasikring af arealerne ikke kunne løses uden vores, de lokale borgeres, medfinansiering og aktive deltagelse. Kommunen havde brug for os. Timingen var perfekt.

Løsningen blev, at boligforeninger og frivillige gik sammen med kommunen om at omdanne veje til skybrudsveje – med afledning og opsugning af vand - og byrum og pladser til grønne byrum med beplantning, hvor mennesker kan mødes og regnen sive ned og suges op.

Og nu kommer vi til det med relationen som afgørende: Vi fandt en ven i kommunen, som ville det samme som os. Kommunen havde en person – lad os kalde ham Hans Jørgen. Han satte stilling og procedurer i spil for med en smule smidighed at finde løsninger til fælles bedste for både borgerne og kommunen. Han havde som mål at bruge kommunens penge på en fornuftig måde. Hvilket - selvom det måske kan lyde besynderligt - ikke er nogen selvfølge. Slet ikke.

Farerne lurer

Normalt kræver det at samarbejde med kommunens systemer evner, der overstiger selv lystfiskerens. Vi har været turen igennem tidligere og taler af erfaring. Her er lidt om en mislykket fisketur:

Når man ringer til kommunen, er det oftest yngste fuldmægtig, man får i tale. Hun svarer venligt, men uden større indsigt. Når du så har kæmpet dig igennem systemets krinkelkroge til de lidt mere erfarne fisk med større faglige kompetencer, så bider de ikke på krogen, selvom de godt kan sympatisere med sagen.

Indimellem skal du også kunne navigere din idé gennem organisationsændringer, som gemmer de fagligt kompetente medarbejdere af vejen. Og de helt store fisk med beslutningskompetencen – de har nået deres høje position, fordi de styrer udenom problemer og budgetoverskridelser.

Er du heldig at få et projekt igennem det politiske system - og det hænder, hvis du har brugt de rigtige ord på det rigtige tidspunkt og har talt med den rigtige person (faktorer, man dog sjældent selv er herre over) - så bliver du som borger let kørt ud på et sidespor, fordi interesserne i forvaltningen i praksis viser sig at være nogle andre, end du havde hørt. Forvaltningens interesser spiller en stor rolle – ofte større end politikernes. Og de eksterne samarbejdspartnere kan også være på rov.

Og der lurer flere farer: Du kan som borger blive hældt af brættet, fordi djævelen gemmer sig i detaljer, som du er helt uvidende om. Detaljerne kan dukke op i processer, du af gode grunde ikke er en del af. Projekterne ændrer sig undervejs, og medarbejdere, som du har fået en relation til, skifter job. Ideerne viser sig pludselig at være svære at realisere, når forudsætningerne og økonomien ændrer sig undervejs.

Som borger kan du selv ende på krogen, hvis du ikke kan manøvrere i kommunens strukturer og procedurer eller ikke kan forstå den kommunale budgetlogik.

Tæt på borgerne

Sådanne ture havde vi i baghovedet. Men sådan gik det ikke med Klimakvarter Østerbro.

Kommunen etablerede og drev et sekretariat i vores kvarter i hele fem år. Det regnede bogstavelig talt med kommunale medarbejdere, hvis opgave det var at manøvrere igennem deres eget kommunale system. De havde penge med, hvilket er en god idé, når det skal blive til mere end bare snak. De mødte borgerne, hvor vi var - både mentalt og fysisk. Det var mennesker, der mødte mennesker - og dialog opstod. Hverken mere eller mindre.

Vi blev et Klimakvarter, som vi er stolte af. Vi er blevet fejret internationalt. Vi har fejret os selv. Og vi minder hinanden om, at vi fik noget på krogen, da vandet steg i vores kvarter. Og her kommer vores ønske: Vi kunne godt tænke os at fortsætte med en decentral struktur, hvor opgaverne løses tæt på borgerne - fremfor centralt.  Mange flere opgaver kan løses lokalt. Måske ikke alle opgaver, men flere opgaver.

Processen syner måske langsommelig - som at fiske med krog - men tålmodigheden lønner sig, fordi man ved at lytte til borgerne rent faktisk får bedre løsninger. Og et stærkere lokalområde.

Den samskabende borgers ni lystfiskerråd

Vi har haft gode, og vi har haft dårlige fisketure. Her er - opsummeret som ni lystfiskerråd til dig, der befinder dig i samme situation som os - vores erfaringer fra de gode.

Som ansat eller politiker kan du lytte med.

1. Vær fiskeren og ikke ormen på krogen. Du er borger i kommunen – ikke kommunens borger. Vi tog initiativ til at inddrage kommunen i de sager, som var vigtige for vores lokalområde. Kommuneinddragelse – ikke borgerinddragelse.
2. Find en ven i kommunen, som vil det samme som dig! Det kræver stor tålmodighed og held at fange den store fisk, men det kan lade sig gøre.
3. Tag bestik af strukturer og procedurer i kommunen - kun en tåbe frygter ikke kommunens bureaukrati, organisationsændringer eller omslag i de politiske vinde! Følg med!
4. Vær vedholdende. Bliv ved med at lede efter den person eller det argument, som kan og vil hjælpe dig videre - og hold fast.
5. Vælg madding - udvælg dine argumenter, som du ville vælge madding: med omhu! Vis forvaltningen, hvor de kan få deres interesser opfyldt.
6. Kend den gode timing - den rigtige årstid for den fisk, du vil fange. Vi lærte kommunens budgetproces og årshjul at kende.
7. Kend lokalområdet – find den rigtige placering ved floden.
8. Fisk bæredygtigt – drop grådighed og egeninteresse, tænk på helheden. Vi gør det for at skabe et stærkere lokalområde – ikke for os selv.
9. Det er en god idé at fiske, når det regner - så bider fiskene på. Regnvejr kan være mange ting. For eksempel når der lige har været en artikel i avisen som denne.