For nylig kom det frem, at der på landsplan ikke er flere ansøgere til erhvervsskolerne end tidligere. Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse, står stille på 18,5 procent, hvilket er en del mindre end det mål om en søgning på 25 procent, som er sat for 2020. Det er selvsagt en dødkedelig nyhed. Men når vi nu har lavet aftaler om flere lærepladser og bedre mulighed for videreuddannelse, kan man jo håbe, at effekten først viser sig i løbet af de kommende år. Alligevel synes der at være noget, der blokerer for reformens mål og fremskridt.

Her må jeg indrømme, at der især er et benspænd, som springer i øjnene: Omprioriteringsbidraget. Et ord, som i virkeligheden kan oversættes til: nu-blokerer-vi-for-erhvervsskolernes-fremskridt-og-skævvrider-Danmark-bidrag. For faktum er, at de danske erhvervsskoler gerne vil løfte opgaven. De vil gerne skabe et bedre samarbejde med folkeskolen, lave særlige tilbud til de dygtige elever og opkvalificere lærerne. Det kræver bare økonomisk arbejdsro.

Regeringens omprioriteringsbidrag betyder nedskæringer på 2 procent, hvilket overstiger støttekronerne til erhvervsuddannelserne. Det kan vel sammenlignes med at lappe et cykeldæk, hvorefter man vælger at sprede glasskår på cykelstien. Socialdemokratiet har en ambition om at øge kvaliteten og øge optaget på erhvervsskolerne, men med de borgerliges nedskæringer havner vi samme sted, som vi startede. Derfor er det heller ikke overraskende, at vi endnu ikke har set de positive takter i erhvervsskolereformen, som vi havde håbet på. Det er selvsagt vanskeligt, når regeringen blokerer reformens hensigt med skyggebesparelser.

Ordet omprioriteringsbidrag var en varm politisk kartoffel sidste år. Takket være en stærk indsats fra KL og parlamentarisk samarbejde i folketingssalen blev den daværende V-regerings kommunale omprioriteringsbidrag stoppet. Men omprioriteringsbidraget er genopstået, og det skævvrider Danmark, fordi det rammer erhvervsskolerne i land- og yderområder hårdest.

I Nordjylland drejer det sig i alt om besparelser på over en halv milliard frem mod 2020. Det går hårdest ud over Tech College i Aalborg, der må spare i alt 85,5 millioner kroner. Besparelserne rammer også erhvervsskolerne i Midtjylland hårdt. Her skal erhvervsskolerne i regionen sammenlagt finde hele 750 millioner kroner frem mod 2020. Værst ser det dog ud for den sydlige del af Danmark, hvor erhvervsskolerne skal finde 800 millioner kroner.

Det er komplet håbløst, når man ser på de udfordringer, erhvervsskolerne i land- og yderområderne står overfor. De oplever nemlig faldende elevtal, der i kombination med mange uddannelsesretninger gør skolerne dyre i drift.  Alt peger på, at vi kommer til at mangle op mod 70.000 faglærte i 2025. Det betyder, at vi skal tage initiativ til at justere arbejdsmarkedet og sikre den arbejdskraft, der efterspørges – som vi har gjort med erhvervsskolereformen.

Når kommunerne ranglistes efter, hvor gode de er til at tiltrække erhvervsliv, er muligheden for at få fat i den uddannede arbejdskraft et nøgleparameter. Det er en afgørende forudsætning for privat vækst. Derfor er nedskæringerne også direkte skadelige for vækst og arbejdspladser udenfor de store byer.

Der er et skrigende behov for at sikre, at Danmark forbliver et land i balance – også når det angår gode uddannelsesmuligheder i hele landet. Men det kan godt blive svært, så længe de borgerlige har behov for at punktere erhvervsskolernes fremskridt.