”Borgeren i centrum” og lignende slogans har lydt stadig mere intenst de sidste mange år i offentlige velfærdsinstitutioner. Ledere og fagprofessionelle har derfor udviklet værktøjer til fælles beslutningstagning og brugerstyrede ydelser. Alligevel er det mere reglen end undtagelsen, at borgere IKKE anerkendes for den ekspertise, de besidder qua deres levede erfaring. Denne artikel præsenterer et eksperiment, som adresserer dette spændingsfelt og sætter gang i den nødvendige bevægelse mod nye ledelsestanker og –handlinger.

Borgerdesign Aarhus

Parterne i Borgerdesign Aarhus er gået sammen i et tværsektorielt direktørforum bestående af direktører fra magistratsafdelingerne for Sundhed og Omsorg, Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge i Aarhus Kommune, de praktiserende læger, Aarhus Universitetshospital og Psykiatri og Social i Region Midtjylland.

I borgerdesign-processen er borgere med i såvel undersøgelser af som eksperimenter med store samfundsmæssige problemer som angst eller diabetes. Kerneprincippet er at bruge indlevelse i og forståelse for borgernes tilværelse som et nyt perspektiv for lederne i alle dele af borgerdesign-processen.

Unge psykisk sårbare voksne

Såvel ledere som designere er nødt til at øve sig i at handle ud fra andre forståelser ved at arbejde sammen om udvalgte emner eller problemstillinger – i dette tilfælde angst.
Angst er en af de mest invaliderende og omkostningstunge lidelser i Danmark. Det efterlader mange borgere i mistrivsel og lige så mange sundhedsprofessionelle i vildrede om, hvordan de skal forstå og håndtere angstproblematikkerne.

En del af borgerdesign-processen er at flytte fokus væk fra populationsperspektivet, eksempelvis de 18-23-årige. I stedet handler det om at fokusere på livssituationen at være en ung voksen. Denne periode i livet er sårbar på grund af en neurologisk umoden hjerne, som hverken håndterer stress, alkohol eller søvnmangel særlig godt. De unge voksne flytter hjemmefra, ofte til andre byer, skal træffe en række valg, søge en voksen identitet og håndtere det sociale liv. Det er derfor en naturlig del af livet som ung voksen at opleve sårbarhed. Derfor er det også en periode i livet, hvor de unge voksne risikerer at blive syge. I borgerdesign-processen kombinerer vi det sundhedsmæssige og det sociale perspektiv med borgernes perspektiv i tre tæt sammenvævede skridt.

En hvilken som helst ny ydelse eller løsning vil ofte betyde utilsigtede konsekvenser i andre dele af organisationen eller i andre sektorer. Borgerdesign Aarhus undersøger problemet fra såvel borgernes som de involverede lederes og medarbejderes perspektiv.

Det næste skridt er at anerkende og forsøge at afbalancere de mange perspektiver såvel  på komplekse problemstillinger som på deres mulige løsninger. Denne proces fører til en problemformulering med borgerens perspektiv i centrum.

Designteamet finder konkrete udtryk for perspektiverne og balancerne i handling, som kan give lederne oplevelser og erfaringer med disse forståelser i praksis. Disse handlinger kaldes nye partnerskaber for at understrege, at skiftet i tænkning handler om mennesker i interaktion med andre mennesker.

Det nye partnerskab er i dette eksempel en relation mellem en leder fra en af de deltagende seks organisationer og en erfaringsekspert, en ung voksen, som oplever psykisk sårbarhed. De nye partnerskaber former en ligeværdig relation, hvor begge parter bidrager med hver deres kapital. De unge voksne bidrager med deres levede erfaring. Lederne går ind i relationen med de unge voksne for at lære og udfordre egne tankemønstre og problemløsningsstrategier.

Det primære udbytte er læring

I arbejdet med de unge voksne er det blevet tydeligt, at borgerdesign-processen er frugtbar – også på uventede måder. Borgerdesign-teamet forventede brugbare indsigter og sparring ved, at de unge voksne med psykisk sårbarhed deltog i designprocesserne. Styrken og rækkevidden af de unges bidrag var derimod uventet. De unge voksne er ikke kun sårbare, men også fulde af ressourcer. De klarer at deltage i analytisk arbejde og samskabelsesprocesser, som rækker langt udover deres egne oplevelser og erfaringer. De udfordrer hypoteser, og deres tilstedeværelse skærper såvel sprogbrugen som diskussionerne. Hvad borgerdesign-teamet ikke forventede, var, at selve deltagelsen i borgerdesign-processerne gav mening til den smerte, som de unge voksne oplever. De fik energi og glæde ud af at vide, at deres historie og erfaring er et brugbart værktøj til at forandre såvel ledernes tænkning som systemerne. Deres bidrag er dermed en måde at hjælpe kommende unge sårbare voksne på.

Nye ledelsestanker og handlinger

Designteamet og resultaterne af borgerdesignet kan kun fungere som rådgivning for direktørforum. Det at borgerdesigne giver lederne en øvebane, et sted, hvor de sammen kan eksperimentere med nye måder at gå til problemstillinger på og nye måder at understøtte løsninger på i samarbejde med andre aktører end alene de offentlige sundhedssystemer.
Første skridt er at interagere med borgere i rollen som erfaringseksperter som beskrevet i borgerdesign-processen. Det næste skridt er at formidle viden fra dette arbejde til lederne, som hermed kan stille nye typer af spørgsmål: Hvordan kunne vi …? Skal jeg påtage mig en ny rolle? Hvilken betydning har dette for min ledelsesopgave? Skal jeg være mere understøttende og tillade nye typer af samarbejde og løsninger, som opstår udenfor min egen organisation? Det tredje skridt handler om at søge efter svar på disse spørgsmål sammen med ledere fra andre sektorer. Hermed bygges empatien med borgernes perspektiver ind i det administrative arbejde og strategiudviklingen. I sidste ende handler de nye ledelsestanker om den gamle fælles intention om bedre at understøtte menneskers levede liv.