Styrelse: Kommunerne kan noget, vi ikke kan 

Sidst i januar skete der et skifte i corona-smitteopsporingen i Danmark. 

Når en borger tester positiv med covid-19, var det indtil da en opgave for en enhed under Styrelsen for Patientsikkerheds at tage kontakt til den smittede og sikre sig, at nære kontakter blev testet, og at alle lod sig isolere.

Men efter store problemer i december med at få kontakt til de smittede blev kommunerne inviteret med på opgaven. De fleste af dem har siden indgået aftale om, at de sørger for at få fat på alle med positiv test, som styrelsen ikke har fået kontakt med 24 timer efter den positive test. 

Spørger man i dag Styrelsen for Patientsikkerhed, er det en virkelig god ide og en stor hjælp at have kommunerne med.

- Det giver supergod mening. De kender borgerne bedre, end vi gør, og kan i nogle tilfælde bedre komme i kontakt med dem, hvadenten det er i telefonen eller ved at køre ud og lægge et brev i deres postkasse, siger vicedirektør Birgitte Drewes.

Ifølge hende er det normalt gode samarbejde mellem styrelsen og kommunerne fortsat under coronakrisen, ikke mindst ved større smitteudbrud. Kommunerne efterspørger sparring, og der er løbende dialog om, hvordan en indsats tilrettelægges rigtigt.  

De skal nemlig ikke behandles ens.

- Man må ikke tro, at ”one size fits all”. Vi ser på det konkrete udbrud og på, hvilke værktøjer der kan være relevante her. Skal man skaffe testenheder og få nogen til at ringe på dørene og sige, at nu er testbilen her? Eller er det en arbejdsplads, hvor vi skal bruge andre håndtag? Jeg vil ikke sige, at vi laver skræddersyede løsninger til hvert udbrud, men vi har forskellige versioner af stangtøj at vælge imellem, siger Birgitte Drewes.

Forsøg i fire kommuner

Samtidig afprøves nye ideer. Fx er et forsøg fra Ishøj-taskforcen nu også sat i gang i Helsingør og senest Høje-Taastrup og Fredensborg. 

I stedet for kun at få data om dem, som styrelsen ikke har kunnet ringe op, kan kommunen kontakte alle smittede straks efter første opringning fra styrelsen. Dermed kan de hurtigt sikre sig, om nogen har brug for hjælp til fx isolation, og data kan hjælpe med at se mønstre, så man sammen med styrelsen kan finde ud af, hvordan der bedst sættes ind ved lige dette smitteudbrud.

Forsøget skal senere evalueres for at finde ud af, om modellen bør udbredes til alle kommuner eller kun bruges i isolerede tilfælde.

- Vi øver os på at prøve ideer af, før vi beslutter, at de skal ophøjes til et koncept. Vi er også i dialog med andre kommuner om andre løsninger. Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi kan bruge hinanden - kommunerne og os. Det handler om at spille hinanden gode, siger Birgitte Drewes. 

Hun betragter det som en særlig udfordring med corona, at der er mange forskellige indsatser i gang samtidig. 

- Normalt vil man sige, at man skal gøre én ting ad gangen og se, om den virker. Men tiden er ikke til at nøjes med et tiltag. Det er som “the swiss cheese model”, som en forsker har udviklet: Når man kigger på en enkelt indsats, kan der måske nok være huller i osten, men hvis man lægger tilstrækkeligt mange skiver oven på hinanden, ender osten samlet set med at være tæt, siger hun.