- Det er svært at sige, hvad der gjorde forskellen, for de tre ting spiller sammen. Civilsamfundet kan bedre arbejde, hvis der samtidig er god kommunikation og muligheder for at blive testet, siger han.

Kommunens kriseledelse besluttede hurtigt at ignorere debatten om, hvorvidt man risikerede at stigmatisere borgere med somalisk baggrund, og at indgå i et tæt, forpligtende samarbejde med de somaliske foreninger og gøre dem til en del af løsningen på problemet.

Selv om de somaliske ledere var meget påvirkede af situationen og den offentlige debat, besluttede de hurtigt at give et utvetydigt tilsagn om at indgå i samarbejdet om at bremse smitten. 

- Vi havde en ualmindelig tæt kontakt med civilsamfundet med daglig dialog med talsmændene for de somaliske foreninger. Vi trak også på andre med kontakt til lokalsamfundet - bydelsmødre, børnehaver, boligsociale medarbejdere osv. Det er vigtigt at have en lokal klangbund, siger Niels Højberg.

Bedre kommunikation

Meget af myndighedernes kommunikation viste sig at være dårligt oversat eller svært forståeligt, og derfor brugte kommunen en del energi på at samarbejde med Sundhedsstyrelsen om at få lavet piktogrammer og mundtligt materiale, fx videoer, og med civilsamfundet om at få budskabet ud på nye måder.

Man brugte blandt andet lokale skoler og daginstitutioner, som i forvejen er i kontakt med hver tredje borger, som lokale samlingspunkter. Ledere fik mulighed for at lave særlige foranstaltninger lige præcis der, hvor smitten var, fx informationsboder og telte, og de indkaldte til aftenmøder, hvor alle med ansvar i lokalsamfundet arbejdede sammen om tiltag.

Kommunen har også uddannet 40 frivillige ambassadører, som er parate til at gå i dialog med deres lokalsamfund og hjælpe med spørgsmål om corona.

Da smitten også bredte sig blandt byens studerende, nedsatte kommunen en ungekriseledelse, hvor unge hjalp med at få budskaberne om test og afstand ud. 

- Vores største læring fra ungeledelsen var, hvordan vi skulle kommunikere, og hvad der ikke virker i forhold til unge. Der fik de virkelig lært os noget, siger Niels Højberg.

I dag - over et halvt år efter udbruddet i Aarhus - er flere ting forbedret på nationalt plan, blandt andet er der større mobil testkapacitet og bedre informationsmateriale, og kommunerne har fået en rolle i smitteopsporingen.

Men skulle Aarhus igen blive ramt af et større smitteudbrud, ville kommunens håndtering i store træk være den samme som sidst, siger stadsdirektøren. Og kriseledelsen mødes fortsat tre gange om ugen.

- Vi er hele tiden bange for, at vi bliver ramt af et nyt udbrud. Det er bare én familie, der skal tage forkerte beslutninger, så kan det gå galt igen, siger Niels Højberg.