Næsten 9 ud af 10 kommunalpolitikerne genopstiller. Deres indsats bliver vurderet af vælgerne om præcis to måneder. En vurdering på et ufuldstændigt grundlag, hvor vælgerne kun kender brudstykker af den indsats og de resultater, politikeren har leveret – og hvor vælgernes vurdering derfor reelt afhænger af politikerens evne til at formidle sine resultaterne og sine politiske visioner. Typisk er politikeren ikke lige god til begge dele. Derfor skal arbejdsdelingen og kommunikationskanalerne i højere grad tage udgangspunkt i politikernes forskellige styrker. I stedet for at sende alle kandidaterne ned foran Brugsen lørdag formiddag.

Sat på spidsen er nogle politikere stærke kommunikatører – andre er dygtige håndværkere. De kommunikerende politikere skaber en fortælling omkring deres politik –  men går knap så meget op i detaljerne. Modsat håndværkerne, som kender substansen og forhandlingspartnerne ud og ind, men ikke bruger megen tid på at forklare vælgerne, hvad der foregår undervejs. Eksempler på de to politikertyper på den landspolitiske scene er Simon Emil Ammitzbøll, der er en typisk håndværker og pragmatiker, og Anders Samuelsen, som er typisk kommunikatør, der skal sælge varen til vælgerne. De skal selvfølgelig kunne begge dele begge to på deres niveau, men deres styrker og roller i partiet er åbenlyst forskellige. Flere partier sammensætter ligefrem deres lederteam som en kombination af en dygtig kommunikatør og en dygtig håndværker som makkerparret Anders og Simon hos Liberal Alliance og Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen hos Socialdemokratiet. Tidligere var det også arbejdsdelingen mellem Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, men efter formandsskiftet har Thulesen Dahl påtaget sig en mere kommunikerende rolle, mens Skaarup har overtaget en større del af arbejdet på de indre linjer. Så politikertypen afhænger ikke kun af personligheden, men også af den rolle og arbejdsdeling, partiet udvikler omkring sine politikere.

Samme tydelige arbejdsdeling ses mere sjældent lokalt, fordi grupperne af politikere er mindre, og fordi lokalpolitikernes formidlingsevner og populisme kun for alvor bliver testet under en relativt kort valgkamp hvert fjerde år.

Det til trods bør de lokale partiforeninger og de lokale kandidater foretage samme vurdering af politikernes styrker som partierne på landsplan. Særlig i en valgkamp, hvor den kommunale konsensuskultur er sat på pause. Partiet skal vide, hvem der kommunikerer politikken bedst, og hvem der gennemfører politikken bedst. Og hvem de skal sætte forrest i gade-events, og hvem der skal forhandle konstitueringsaftale? Og de skal tale åbent om det.

Vælg kanal efter din politikertype

Ideelt set forenes både politisk håndværk og formidlingsevne hos partiets spidskandidat, som måske ovenikøbet er kommunens borgmester. Hvis ikke, så gælder det om at have en god arbejdsdeling i valgkampen og senere i kommunalbestyrelsen. Hver enkelt kandidat – særlig de mange, som allerede er kommunalpolitikere i dag -  skal gøre sig bevidst om, hvad vekommendes egen styrke er. Oftest er håndværkerens og pragmatikerens styrke udenfor valgkampen, og vedkommende opbygger sin personlige vælgerbase ved det lange seje træk og den direkte borgerdialog gennem valgperioden. Populisten kommunikerer løbende i valgperioden henvendt til vælgerne, men skaber især synlighed med en slagkraftig fortælling og kampagne op til valget. Håndværkeren og pragmatikeren trives bedst, når det er muligt at være forberedt til tænderne, mens kommunikatørens og populistens styrke er at afkode modtageren og tilpasse kommunikationen efter det. Begge grupper af politikere skal føre valgkamp, men ikke på samme måde; der bør være stor forskel på deres rolle i valgkampen og de kommunikationskanaler, de anvender.

Groft sagt kan man inddele kommunikationskanalerne efter deres hurtighed og deres dybde: jo hurtigere medie, desto vigtigere er populistens formidlingsevne, og jo dybere medie, desto vigtigere er håndværkerens detailkendskab.

Derfor kan populisten boltre sig på Twitter og med hyppige Facebook-opdateringer fra valgkampen – meget gerne håndholdte personlige videoer, som annonceres ud til et bredt lokalt publikum. Populisten skal samtidig opnå mest mulig personlig kontakt ved omdeling af flyers til gade-events og ved at stemme dørklokker. Mediemæssigt er medvirken i live-debatter og indslag på regional-tv godt.

Håndværkeren skal se styrken i at få hjælp fra populisten til at skabe en fortælling i valgkampen, som hænger ved hos modtageren. Derudover er det naturligt for den politiske håndværker at fokusere på det forberedte format i valgkampen med læserbreve og forberedte Facebook-opdateringer om konkrete emner. Derudover skal håndværkere bruge tid på at besvare eller sende personlige mails til borgere, vedkommende har haft dialog med i valgperioden, eller på at gennemføre husstandsomdeling af sine politiske budskaber. For håndværkeren er det bedre brug af tiden fremfor at forsøge at få afsat en flyer til et gade-arrangement. Mediemæssigt er de skriftlige medier at foretrække, fordi karisma ikke har betydning for budskabet.

Populistens styrke er fortællingen    

Vælgermødet placerer sig midtimellem de to politikertyper; ideelt set kan politikeren her både skabe en fortælling og svare på detaljer. Det skal en spidskandidat kunne, men det kan alle kandidater ikke. Tænk bare på Naser Khaders katastrofale vælgermøde i Kalundborg, da han var formand for Ny Alliance og ikke kendte partiets skattepolitik detaljeret nok. Han havde den store fortælling, men ikke et konkret politisk svar. Det til trods vil jeg anbefale, at populisten deltager på partiets vegne i vælgermøderne. Vælgermøderne er om noget afhængig af politikerens evne til at skabe en forbindelse til publikum for at trænge igennem med sit budskab, og dét kan populisten. Og siden Naser kom galt afsted, har Uffe Elbæk, som også er mere kommunikatør end håndværker, vist vejen ved blankt at erkende sine egne begrænsninger, når han ikke vidste noget om sagen, eller ved bare at henvise til en anden i panelet for uddybning. Populisternes styrke er nemlig fortællingen og forbindelsen til vælgerne; derfor er de skabt til valgkamp, men heldigvis er de ikke alene om arbejdet. Et winning team får både valgt stærke kommunikatører og gode håndværkere ind i kommunalbestyrelsen. Det kræver samarbejde og en god arbejdsdeling mellem politikertyperne allerede i valgkampen. :