Vejen til borgmesterposten var alt andet end ligetil for Karina Vincentz - som mangeårigt medlem af Venstre tabte hun valget om spidskandidaturet før KV21, men nederlaget affandt hun sig ikke med. I stedet stiftede hun sit eget parti, Nyt Odsherred, fik et kanonvalg, og satte en stopper for 12 års socialdemokratisk styre.

På søndag den 13. august kan Odsherreds borgmester fejre 50 års fødselsdag. Sammen med i alt fem sammenbragte børn og sin mand Allan Andersen, der repræsenterer de slagne socialdemokrater i byrådssalen.  

Viljestyrke har Karina Vincentz aldrig manglet, men undervejs i sin politiske karriere har hun lagt dyder til som empati og perspektiv. Ikke mindst affødt af et alvorligt forløb som kræftpatient hun måtte igennem for år tilbage, og som betød, at hun måtte stå over en valgperiode, mens hun kæmpede med sygdommen.

Hun voksede op i Vestsjælland og blev først handelsuddannet siden social- og sundhedsassistent før hun studerede oplevelsesøkonomi. Karina Vincentz har nået at arbejde med velfærdsydelser i både hjemmeplejen og på Holbæk Sygehus, inden hun blev politiker på fuld tid.

Det talte hun om i et portrætinterview med Kommunen.dk sidste år:

- Jeg var mere hardcore, før  jeg blev syg med kræft. Mere skrap og ind til benet. Mere typen, der tænkte, at man lige måtte tage sig lidt sammen. I dag er jeg mere reflekteret; jeg har fået et andet blik på andre, er blevet mere rund og empatisk. Jeg var ikke dødsdømt, men jeg så alligevel døden i øjnene i en relativt ung alder, og det har i det hele taget givet mig blik for nogle andre ting i livet. Jeg mærker, hvad der betyder noget, og hvad der er ligegyldigt, sagde Karina Vincentz.

Borgmesterposten har kastet travlhed og nye krav af sig, men hun glemmer ikke at sætte pris på de fundamentale glæder. Livet skal leves hver dag, som hun forklarede i samme interview:

Det gør man ved at være opmærksom på alt det, der sker omkring en, især de gode ting. Jeg er heldig, jeg bor smukt med store vinduer ud mod havnen, og jeg siger tit: Hold kæft, hvor bor vi godt her. Det der med at have blik for de små mirakler, de særligt smukke steder i skoven, eller når teenagedatteren siger, at hun elsker en, det er jo ikke altid hverdagskost. Lad være med at tage ting for givet, sæt pris på dem og sig det højt.