De to blev allerede sammenlignet i krogene ved Venstres landsmøde i 2008. Her overtog Lars Løkke Rasmussen formandsposten fra Anders Fogh Rasmussen. Og på trods af den demonstrativt lange klapsalve, der fulgte, blev der også blandt partiets tunge drenge lavmælt sammenlignet med situationen i britisk politik året før, hvor Labours Gordon Brown erstattede ­Tony Blair som regeringsleder.

Gordon Browns endeligt kender vi. Og nu tyder alt på, at Lars Løkke Rasmussens kommer til at lide samme kranke skæbne. Flere kendere af britisk politik betegner da også parallellerne mellem de tos politiske peak og nedtur som påfaldende.

”Når man ser bort fra Løkkes liberale ophav og Browns venstreorienterede baggrund, så er der nogle interessante sammenfald,” siger Michael Böss, lektor ved Aarhus Universitet.

Brown, den evige toer, overtog posten som regeringsleder på et tidspunkt, hvor Labour var nedslidt og ramt af historisk dårlige meningsmålinger. Uden egentligt folkeligt mandat blev det hans opgave at føre partiet ud af krisen og fornyet ind i fremtiden.

Også lektor Ole Helmersen fra CBS finder sammenligningen relevant og tankevækkende.

”De er jo begge så at sige ­vikarer, der sidder på et ikke-valgt mandat. Og det har givet dem nogle fælles problemer, hvor de har fået lidt mindre gennemslagskraft, fordi de har manglet det klare mandat til den post, de har indtaget,” siger Ole Helmersen.

Både Brown og Løkke har haft en regeringskarriere som indenrigspolitiske slidere, Brown udelukkende som finansminister, en post Løkke Rasmussen først overtog i 2007. Begge har haft svært ved at kæmpe sig ud af skyggen af deres mere karismatiske og dominerende forgængere, der særligt har profileret sig på den udenrigspolitiske scene.

Valg i 11. time

Selv om Brown beskrives som lidt af en teknokrat, så fremhæves han også som en mere klar værdipolitiker og politikopfinder end ’håndværkeren’. Men begge overtog et parti ramt af metaltræthed efter mange år ved magten, og samtidig blev både Løkke og Brown ramt af en international økonomisk krise, der kunne bruges af deres politiske modstandere til at udstille svagheder ved de foregående års finanspolitiske linje. 

”Som tidligere finansminister blev Brown ramt af den samme kritik fra vælgerne, som flere økonomer nu retter mod den regering, Løkke er eksponent for. Der blev ikke vedtaget de nødvendige reformer i de gode år, og den politiske linje, der var med til at puste til den økonomiske boble,” siger Micahel Böss. 

Den samme parallel ser ­Lone Theils, der er mangeårig London-korrespondent for Berlingske og nu Politiken.

Hun peger også på den meget sene valgudskrivning som symptomatisk for både Browns krise og for Løkkes ditto.

”Da Brown overtog lederposten, stod han glimrende i meningsmålingerne. Han antydede, at han ville udskrive valg, men da det kom ud i pressen, svarede han afvigende på det. Og da oppositionslederen, de konservatives David Cameron, sagde ’Bring it on’, så bakkede Brown ud,” siger Lone Theils.

Både Michael Böss og lektor Ole Helmersen fra CBS er enige med Lone Theils i, at det måske var Browns største fejl ikke at udskrive valg tidligere, og alle tre ser parallellen til Løkke Rasmussen.

”Lars Løkke kunne jo have udskrevet valg efter sin nytårstale, men så blev han ramt af først en konservativ leder-krise og så flere efterfølgende kriser, som gjorde et valg ubelejligt. Og til sidst er man altså nødt til at tage valget,” siger Michael Böss.

Kupforsøg

Hvilke konsekvenser et eventuelt valgnederlag får for Lars Løkke Rasmussen står endnu hen i det uvisse. Det er ikke kutyme for partiledere at binde deres fremtid på posten op på udfaldet af et valg, men nyere dansk politisk historie viser og de britiske erfaringer viser, at der kan være en meget tæt sammenhæng. 

Selv om Gordon Browns afgang ikke officielt var bebudet før et valgnederlag, så var der så stor intern uro i Labour-partiet i tiden op mod det britiske valg i maj 2010, at de færreste var i tvivl om konsekvenserne ved et nederlag.

”Det stod helt klart i Labour-partiet, at hvis ikke han vandt, så var han færdig. Der havde da også været flere tilløb i Labour på at få ham erstattet med en anden leder før valget,” siger Ole Helmersen fra CBS. Han peger også på et sidste afgørende træk i sammenligningen med Løkke.

”Den britiske valgkamp handlede jo også rigtig meget om økonomi og om at få den britiske økonomi genoprettet,” siger Ole Helmersen.