Kommunen.dk
MENU

Vejmanden har styr på kursen i Næstved

Carsten Rasmussen håber på endnu en borgmesterperiode i den socialdemokratiske højborg. På onsdag fylder han 50 år.

Vejmanden har styr på kursen i Næstved

Carsten Rasmussen håber på endnu en borgmesterperiode i den socialdemokratiske højborg. På onsdag fylder han 50 år.
Carsten Rasmussen fylder 50 år i denne uge og kan se tilbage på foreløbig et tiår som populær borgmester i Næstved.
Carsten Rasmussen fylder 50 år i denne uge og kan se tilbage på foreløbig et tiår som populær borgmester i Næstved.
Foto: Per Rasmussen, Ritzau Scanpix

En af de mest læste historier på Kommunen.dk omkring nytår, var interviewet med Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen, som i forhold til udsigterne for genvalg i KV21 frejdigt fastslog:

-Jeg er vejmand, og jeg har orlov fra det kommunale vejvæsen. Så hvis jeg mod forventning ikke bliver genvalgt, så skal jeg møde 1. januar og rydde op i bymidten efter nytårsnat. Det har jeg gjort i de ti år, jeg har været ansat i vejvæsnet, inden jeg blev borgmester.

Frisk i replikken er han, borgmesteren i den socialdemokratiske højborg, hvor han har beklædt posten siden 2011, og hvor han ved sidste valg scorede det højeste, personlige stemmetal i hele  Region Sjælland.

  Jeg er vejmand, og jeg har orlov fra det kommunale vejvæsen. Så hvis jeg mod forventning ikke bliver genvalgt, så skal jeg møde 1. januar og rydde op i bymidten efter nytårsnat. Det har jeg gjort i de ti år, jeg har været ansat i vejvæsnet, inden jeg blev borgmester.

Onsdag runder han 50 år, og uden at tage noget for givet, er udsigterne til genvalg lysere end risikoen for at skulle returnere til vejvæsenet. For Næstveds førstemand har haft held til at samle hele sit byråd om en toårig budgetaftale, ligesom han har kunnet glæde sig over at kunne disponere over en klækkelig ekstrasum fra staten efter udligningsreformen.

Carsten Rasmussen har taget old school-vejen ind i socialdemokratisk politik - som ufaglært 3F’er, der via sit engagement og folkelige appel har vundet indflydelse og position som populær borgmester.

Privat er han gift med Lisbeth og far til to drenge. Og så har han for en borgmester en usædvanlig hobby som suppe-steg-og-is-musiker - elorglet har han mestret siden han var 11.



Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR