De seneste fem år har flere og flere forældre valgt privatskolerne til – og folkeskolerne fra. I 2012 var kun 13 ud af 100 elever indskrevet i en privatskole mod 15,3 i 2016. Det viser statistik fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Stevns markerer sig som den kommune, der har oplevet den største stigning i antallet af elever, der er fordampet fra kommunens folkeskoler.

”Der er en forventning om at flere forældre i fremtiden vil vælge folkeskolen til, fordi de fysiske rammer er gode og fordi kvaliteten er høj.”

I 2016 var 27,5 ud af 100 elever indskrevet i privatskole. Tallene viser også, at kommunens folkeskole har blødt i de seneste fem år: I 2012 var blot 14,5 ud af 100 indskrevet i privatskole i kommunen.

- Vi havde fem folkeskole-afdelinger, og så besluttede vi os for at nedlægge to afdelinger, hvor vi flyttede eleverne over på de resterende, forklarer borgmesteren fra Stevns Kommune, Mogens Haugaard Nielsen (løsgænger).

Borgmesteren mener derfor heller ikke, at fravalget af folkeskolen er et udtryk for, at forældrene har foretrukket private initiativer. Det handler derimod primært om geografi.

- Fra at være fem folkeskoler og én privatskole, så har vi i dag tre folkeskoler og tre privatskoler. Vi solgte bygningsmassen fra de to nedlagte folkeskoler i Hellested og Magleby til friskoler, og det er årsagen til, at vi har fået den store stigning. Vi udførte reformen i 2013, siger Mogens Haugaard Nielsen.

Derfor smutter de

De landsdækkende tendenser stemmer dog ikke helt overens med de erfaringer, som borgmesteren gør sig.

Forældre vælger primært folkeskolerne fra på grund af ry, værdigrundlag og fagligt niveau, viser en ny undersøgelse, der er foretaget af DSU Survey hos Danmarks Statistik, som knap 2.000 forældre har svaret på.

Ifølge borgmesteren har reformen betydet, at kommunen sparer én million kroner om året – en beskeden besparelse, erkender Mogens Haugaard Nielsen.

Står det så mål mod at nedlægge to folkeskoler?

- Ja, det synes jeg, at det gør. Det her skal også ses op mod kravene i skolereformen, og på anlægssiden kunne vi samle tingene på færre skoler, og på den måde kan vi også spare penge, mener Mogens Haugaard Nielsen.

Her er flugten stagneret

Ser man på statistikken over de kommuner, der har oplevet den mindste bevægelse fra folkeskole mod privatskole over de seneste fem år, markerer Langeland Kommune sig.

I 2012 gik 16,8 ud af 100 børn i privatskole mod blot 13,6 elever i 2016.

- Vi har selvfølgelig en god folkeskole på Langeland, det er klart, mener Lisa Pihl Jensen (S), der er 1. viceborgmester i Langeland Kommune.

Derudover kan en del af årsagen også være, at Langeland Kommune gennem flere år har drevet asylskole.

- Der vil vi se en forøgelse af antallet af børn i den skole igen til næste år. Vi havde jo en aftale med Udlændingeservice, og vi har haft et svingende antal mellem 50 og 100 elever, forklarer Lisa Pihl Jensen (S).

I Odder Kommune er udviklingen også noget nær status quo. Her var 27,3 ud af 100 privatskoleelever i 2012 mod 26,5 elever i 2016.

- Vi har et højt niveau for privatskolefrekvensen. Det er dels historisk betinget, dels en konsekvens af oprettelsen af to privatskoler i 2011. Der er en forventning om, at flere forældre i fremtiden vil vælge folkeskolen til, fordi de fysiske rammer er gode og fordi kvaliteten er høj, siger Karsten Poulsen, der er direktør for børn, unge og kultur i Odder Kommune.