Klokken er 06.15, og Henning Haahr bakker ud af sin indkørsel i Varde for at begive sig mod Odder Rådhus, hvor han er kommunaldirektør. Destinationen ligger 128 kilometer væk, turen tager en time og tre kvarter. Sådan har han pendlet i seks år. Egentlig synes Henning Haahr, at køreturen er lidt for lang, men han har ingen planer om at skifte job eller flytte tættere på.

- Da jeg søgte stillingen, skulle jeg forklare, hvordan jeg ville håndtere afstanden. Vi overvejede at flytte til Odder, og vi købte endda en grund, da jeg havde arbejdet her i et år. Men vi endte med at sælge den tilbage, og nu har jeg det fint med
ikke at bo i samme kommune, som jeg arbejder i, siger Henning Haahr.

Han er en af de kommunaldirektører, der pendler længst til arbejde. Men han er langt fra alene om at bo langt fra den kommune, hvor han er øverste administrative embedsmand.

Efterhånden er det nærmere undtagelsen end reglen, at kommunaldirektøren og resten af direktionen bor indenfor kommunegrænsen.

Det viser en undersøgelse, Kommunen.dk har foretaget, hvor vi har indhentet oplysninger om direktionen i 97 kommuner. Den viser, at 187 ud af kommunernes 271 direktører ikke bor i deres arbejdskommune, mens det samme gælder 65 af 96 kommunaldirektører.

Risikabel flytning

Resultaterne kommer ikke bag på Lisbeth Binderup, der var kommunaldirektør i Skanderborg fra 2011 til 2020 og nu rekrutterer kommunale topchefer for konsulentfirmaet Genitor.

- Topledere har oftest flere job i løbet af årene, så det kan være omkostningsfuldt at skulle flytte hver gang, hvilket der er respekt for. Som kommunaldirektør lever man med risikoen for at blive fyret, siger Lisbeth Binderup.

Netop fyringsrisikoen kan være årsag til, at få direktører flytter med jobbet. Selv mener Lisbeth Binderup, at man bør flytte med, men hun forstår, hvis man bliver boende af hensyn til familie og ægtefælles job.

Hun mener ikke, man skal overdrive betydningen af selv at bo i kommunen. Selv flyttede hun dog fra Nordborg til Skanderborg, da hun blev kommunaldirektør, hvilket styrkede hendes kendskab til kommunens institutioner. Hun mener, flytningen signalerer, at man mener det alvorligt, mens det kan give et helt andet indtryk ikke at flytte med.

- Først og fremmest kan det være et problem for troværdigheden. Det gælder især, når mange kommuner fx har fokus på bosætning, mens kommunaldirektørerne ikke bor der, siger Lisbeth Binderup.

Hun mener, mange direktører ikke er klar over de glæder, der kan være ved at bo i kommunen. Samtidig spørges der ind til bopæl ved rekruttering, uden at det bliver udslagsgivende.

Flyt med

Hvis man vil være direktør i Viborg, er det en fordel at være villig til at pakke flyttekasserne.Viborgs kommunaldirektør og fire ud af fem direktører bor i kommunen. Det er helt bevidst, fortæller borgmester Ulrik Wilbek (V).

- Vores seneste ansatte er Søren Aakjær, der er direktør for Børn & Unge. Han boede i Aarhus, og vi sagde til ham, at vi da forventede, han på et tidspunkt flyttede familien til Viborg. Det gjorde han et halvt år senere, siger Ulrik Wilbek, der også helst ser, at det næste lag chefer rykker til Viborg.

Han tror, kommunens ledere bliver længere i jobbet, hvis de slår sig ned i lokalområdet.

- Vi skifter ikke direktører og kommunaldirektører så ofte som andre. Det, tror jeg, netop er, fordi direktørerne flytter hertil. Hvis du ansætter en fra Aalborg, og de så bliver boende der, får man fornemmelsen af, at de skal videre på et tidspunkt, siger Ulrik Wilbek.

I store bykommuner som Aalborg, Vejle og Frederiksberg bor kommunaldirektøren indenfor kommunegrænsen. Det samme gør sig gældende i ø-kommuner som Fanø, Langeland og Samsø, mens færre kommunaldirektører bor i mellemstore kommuner som Fredensborg, Jammerbugt og Tønder.

Få om buddet

Niels Opstrup er lektor ved Institut for Statskundskab på SDU og har forsket i, hvor ofte kommunaldirektører skifter job. I 2018 kom han frem til, at 15 pct. af kommunaldirektører er to år eller kortere i deres stilling. Men der er ingen forskning, der kobler antal år i jobbet sammen med bopæl.

- Der er ingen tvivl om, at karrieresystemet har ændret sig, så der er et større skift på tværs af kommuner. Folk flytter arbejdsplads, men måske flytter de mere sjældent privat, fordi man ofte sidder fast af familiemæssige årsager, siger han.

I stedet har flere kommunaldirektører en pendlerlejlighed. Der overnatter de, når møder på rådhuset og lange arbejdsdage trækker ud.

- Jeg kunne forestille mig, at direktørerne vil sige, at der også kan være fordele ved ikke at bo i den kommune, de arbejder i. Fordi man ikke på den måde er en del af det lokalmiljø, man selv administrerer, og det derfor er nemmere at have på afstand, siger Niels Opstrup.

Hurtige jobskift

På Sjælland bor et fåtal af kommunaldirektørerne, hvor de arbejder. De fleste pendler fra København til rådhusene. Formand for Kommunaldirektørforeningen i Danmark, Niels Ågesen, har ikke nogen entydig forklaring på fænomenet.

- Der er nok flere tendenser. Én er, at mange er uddannet i store byer, og så har man en tendens til at slå sig ned deromkring og pendle ud til sit arbejde. Det er tit det familiemæssige, der afgør valget, siger han.

Niels Ågesen har helt ret i, at der bor flere kommunaldirektører i storbyerne. Det ses på dette kort:

Til daglig er Niels Ågesen kommunaldirektør i Vejle, hvor han også bor. Derudover bor tre ud af fem af Vejles direktører i kommunen.

- Rent personligt synes jeg, det er vigtigt med et langt sigte i ansættelsespolitikken. Det er ikke sundt at skifte for ofte i topledelsen. Derfor er det måske også legitimt, at man som Ulrik Wilbek interesserer sig for, om kandidaten har en lokal interesse for et område, siger han.

Lokalt engagement

I nogle landsdele kan det være svært at finde kandidaten, der er dygtig og samtidig har lyst til at flytte til kommunen. Det ser ud til at være tilfældet på Vestkysten og i Sønderjylland, som stort set er blottet for lokale kommunaldirektører.

Lektor Niels Opstrup mener dog ikke, kandidaten behøver at flytte for at engagere sig i lokale problemer.

- Som politiker er din personlige erfaring vigtig. Men som topembedsmand sikrer du dig kendskabet på andre måder. Det er succesfulde kommunaldirektører gode til, selvom de ikke bor i kommunen. Derfor tror jeg ikke, der er de store problemer ved at finde en direktør udefra, siger Niels Opstrup.

Han uddyber, at de øverste cheflag bruger så mange timer på rådhuset og ude i kommunen, at de ved, hvad der foregår i lokalsamfundet.

Armslængde

Det nikker Odders kommunaldirektør, Henning Haahr, genkendende til. Han bliver lige så længe på rådhuset, som jobbet kræver, og han kommer weekender og aftener, hvis hans hjælp bliver efterspurgt. Han vil ikke have hængende på sig, at kommunaldirektøren ikke er til at regne med, fordi han bor i Varde.

- Jeg tror ikke, der er mange diskussioner i Odder, jeg ikke ved noget om. Men jeg har ingen part i sagerne, for jeg bor her ikke, og det er fint med armslængde til de mest højstemte konflikter, så jeg kan komme udefra og forholde mig neutralt, siger Henning Haahr.

De mange timer bag rattet bruger han på at tale i telefon, og når han ruller ind i indkørslen henad kl. 19 om aftenen, lægger han arbejdet fra sig.

I rekrutteringsbranchen plejer man at sige, at jo længere folk pendler, jo større sandsynlighed er der for, at de siger op og finder et job tættere på hjemmet. Den tese er Henning Haahr egentlig enig i.

- Men jeg har ikke søgt andre job, siden jeg begyndte i Odder. Bilen får kørt nogle kilometer, og jeg bliver ved, for jeg synes, mit job er hammergodt. Måske er jeg undtagelsen, der bekræfter reglen, siger Henning Haahr.

Rettelse: Tidligere fremgik det, at kommunaldirektørerne på Frederiksberg og i Faaborg-Midtfyn ikke boede i deres kommune, mens kommunaldirektøren i Frederikshavn og Faxe boede i kommunen. Det er ikke korrekt. Fejlen skyldes en forskel i alfabetisk rækkefølge mellem to programmer, hvor de omtalte kommuners data blev byttet om. Fejlen er nu rettet. Vi beklager.