“In times of crisis, culture is what holds us together.” 

Sådan formulerer den amerikanske forfatter og psykolog Angela Duckworth  kulturens betydning i krisetider.

Selvom Danmark ikke befinder sig i en regn af krudt og kugler, lever vi i en tid præget af uro og usikkerhed med geopolitiske spændinger og hastigt fremadskridende klimaforandringer.

I sådanne tider kræver det noget helt særligt at binde os sammen. 

- Uden kultur har vi ikke noget fællesskab og ingen følelse af at høre til et sted. Vi har ikke nogen nationalfølelse, og vi har ikke noget at være her for ud over familien. Familien er selvfølgelig også vigtig, men der er nødt til at være noget mere end det til at binde os sammen, siger Dan Arnløv Jørgensen (K), viceborgmester og formand for Kultur og Idrætsudvalget i Vejle Kommune.

- Det er jo fællesskab og det, der er større end os selv, vi kæmper for. Det er derfor, vi gider gøre noget ekstra som at passe på hinanden. 

Og her spiller kommunerne en helt central rolle. For mange af de steder, hvor borgere mødes om kultur i hverdagen - biblioteker, kulturhuse, museer, scener og foreningsliv - ligger i kommunalt regi. 

Dermed bliver kommunerne en vigtig aktør i arbejdet med at skabe de fællesskaber og samtaler, som kan være afgørende, når samfundet oplever pres, lyder det fra flere af kulturlivets stemmer. 

Kultur skaber tilhørsforhold

For kommunerne er kultur ikke kun et spørgsmål om fritidsliv eller oplevelser. 

Den kan også skabe tilhørsforhold til et lokalsamfund: særligt vigtigt i en tid, hvor mange steder oplever tilflytning og forandringer i befolkningssammensætningen.

Det mærker man blandt andet i Vejle Kommune, hvor Dan Arnløv Jørgensen peger på, at kultur kan være med til at skabe fællesskab blandt borgere, der ellers måske kun deler postnummer.

- Det er vigtigt, at vi har noget, der skaber fællesskab, og noget, der gør, at folk er stolte af at komme fra et område. Noget, der giver folk en anledning til at lave noget og være sammen med andre, som de måske ikke kender. Og det er kultur og idræt fantastisk til.

Ifølge ham er den type fællesskaber ikke kun hyggelige eller nice-to-have. De kan være afgørende for, om mennesker føler sig knyttet til et sted og til hinanden, især når tiderne bliver usikre og svære. 

- Det kan godt være, at der ikke er mange stemmer at hente i det, men kultur er lige så vigtigt som børnehaver, skoler og alt muligt andet. Det er jo det, der binder os sammen, siger han. 

Men kulturens rolle i krisetider er ikke kun at samle folk. Den kan også udfordre de fortællinger og antagelser, der præger den politiske debat. 

Ifølge Birgit Eriksson, professor i kulturteori og kulturanalyse ved Aarhus Universitet, er det netop en central funktion ved kunst og kultur.

- Kunsten kan gøre os opmærksomme på  forskellene  mellem os. En meget vigtig egenskab for kunst og kultur. Vi kommer til at se verden helt anderledes - netop ikke på de samme måder - fordi vi ser verden fra et andet sted.

Hun beskriver kulturens rolle som et rum, hvor man kan undersøge spørgsmål, der ellers kan være svære at få plads til i den politiske debat.

- Kunst og kultur kan fungere lidt som samfundets selvrefleksion i forhold til kriser.. En måde, hvor vi tænker, reflekterer og taler sammen om, hvad der foregår.

Den lokale kulturinfrastruktur er afgørende

En vigtig del af kulturens betydning i krisetider handler ikke kun om oplevelser og fællessang, men også om noget så lavpraktisk som adgang til viden.

For ifølge Anders Dalsager, som er museumsinspektør på Museum Nordsjælland og forperson for de kultur- og medieansatte medlemmer i fagforeningen DM, bliver kulturinstitutionernes rolle kun mere central i en tid, hvor informationsstrømme er blevet uendelige, og hvor det kan være svært at skelne mellem sand og usand information. 

- Jeg mener, at kultur, kulturinstitutioner og den viden, der er forbundet med kultur, spiller en enorm rolle. Grundlæggende handler det om, at vi lever i en verden, hvor kilderne til information er næsten uendelige. Men adgangen til troværdig information - altså information, hvor man får velunderbyggede svar - er ikke nødvendigvis så åbenlys. Man skal ofte lede længe efter den, siger han. 

Undersøgelser dokumenterer, at især unge, og formentlig også de fleste, søger hurtigt og tager det første, de finder. 

Men når rangeringen af information i stigende grad påvirkes af platforme og algoritmer, der også har egne interesser, bliver det ifølge ham afgørende, at der findes offentlige institutioner, hvor borgerne kan få hjælp til at orientere sig.

- I en situation, hvor de store teknologivirksomheder i høj grad har egne interesser i forhold til, hvilken information, der bliver rangeret højt, eller hvilke informationer algoritmerne privilegerer, er det helt afgørende, at vi herhjemme har vores egen infrastruktur for at kunne få adgang til troværdig information. Den må især bestå af folkebiblioteker, museer eller bibliotekarer på skolerne, som giver befolkningen mulighed for at finde troværdig information.

I det lys bliver kommunale kulturinstitutioner en del af samfundets beredskab i bred forstand, mener han. 

Ikke fordi de skal levere én fælles sandhed, men fordi de kan være med til at sikre, at borgere har et solidt udgangspunkt for at tage stilling i en tid, hvor mange forskellige narrativer kæmper om pladsen i offentligheden.

- Globalt foregår der rigtig mange informationskrige og kampe om information lige nu. Vi har haft en amerikansk præsident, som ifølge Washington Post kom med over 30.000 usande påstande i sin første periode. Vi har også en situation, hvor en meget stor del af den amerikanske befolkning - selv om det er faktuelt forkert - tror, at præsidentvalget i 2020 var resultatet af svindel, siger han og fortsætter:

- Det viser, hvor vigtig en fælles vidensbase er. Det viser også, hvor vigtig adgangen til troværdig information er og muligheden for at vejlede mennesker til troværdige kilder.

Anders Dalsager understreger, at de kommunale kulturinstitutioner er afgørende for sammenhængskraften lokalt - netop fordi de kan give borgerne et sted at mødes og blive klogere sammen, uanset om man er enig med hinanden eller ej.

- Jeg tror grundlæggende, at det er vigtigt, at både folkevalgte i kommunerne og folkevalgte på nationalt plan fortsat - og måske i endnu højere grad - ser, hvor afgørende det er, at vi har en stærk kulturel infrastruktur i Danmark. 

Kommunerne skal skabe rammerne

Camilla Mordhorst, som er direktør i Dansk Kulturinstitut, er enig med Anders Dalsager i, at  kommunerne spiller en meget vigtig rolle i forhold til at skabe  rammerne. 

- Jeg synes faktisk, at kommunerne allerede gør rigtig meget. I Danmark spiller kommunerne en enorm rolle i at understøtte kunst- og kulturlivet, og det er rigtig godt, fordi det er med til at distribuere kulturen i hele landet.

Hun peger blandt andet på biblioteker, kulturhuse og teatre som steder, hvor mennesker mødes på tværs af holdninger og baggrunde.

Kommunerne kan også bruge kulturen til at skabe rum for samtaler om de kriser og bekymringer, der præger tiden.

- Bare det at have talt det igennem kan skabe en følelse af ro. Man kan måske lægge nogle af bekymringerne fra sig og tænke: Det skal nok gå, vi har en plan.

I en tid, hvor meget af den politiske debat handler meget om materiel oprustning, beredskab og sikkerhed, bør kultur også være en del af samtalen, mener Camilla Mordhorst. 

- En af de vigtigste roller for kulturen og kunsten i Danmark lige nu er, at den kan favne folks bekymringer. Den kan give dem et sprog og et sted at være. Det er limen i samfundet, når det virker til at krakelere på andre områder, siger hun og fortsætter:

- Der skal være mennesker bag den oprustning. De skal have noget at kæmpe for, og de skal have noget at tro på.

Ifølge hende handler kultur derfor også om at styrke den mentale og demokratiske modstandskraft i samfundet.

- Det handler også om at skabe de kollektive "vi’er" - fællesskaberne i rummet - som gør, at man kan stå sammen, også i svære tider, siger Camilla Mordhorst. 

Og det kan man ifølge Birgit Eriksson gøre helt konkret ved at gøre det muligt for institutioner at lave arrangementer, hvor kriserne bliver tematiseret. Det kan eksempelvis være krigen i Ukraine eller klimakrisen. 

- Man kan lave arrangementer, hvor man bliver klogere på det ved at få forskellige perspektiver.  På den måde sørger man for, at der opstår refleksion og offentlig debat omkring de her ting. At vi mødes om det, oplever det og diskuterer det, siger hun.