Når kommuner søger nye direktører, er bopæl et vigtigt parameter. Men det er stort set irrelevant, om kandidaten bor i eller udenfor kommunen.

Det mener Jan Kjeldsmark, direktør og partner i rekrutteringsfirmaet Mercuri Urval. Han har rekrutteret offentlige ledere i 27 år og været med til at ansætte mindst 100 kommunaldirektører og dobbelt så mange direktører i kommunerne.

- Da jeg begyndte med at rekruttere, var det næsten utænkeligt, at direktøren ikke boede i den kommune, man hævede sin løn i. Man skulle jo betale sin gode skat, der hvor man arbejdede. I dag er de fleste ligeglade, men der er stadig en række kommuner, der ikke kunne drømme om ikke at have en lokal kommunaldirektør, siger Jan Kjeldsmark.

Kommunen.dk har undersøgt, hvor landets kommunaldirektører og kommunale direktører bor. Det viser sig, at blot en tredjedel af kommunaldirektørene bor i den kommune, de arbejder i, mens det for direktørerne er under halvdelenen. Resultaterne kommer dog ikke bag på Jan Kjeldsmark..

Hold op med det pjat

Til de kommuner, der foretrækker en lokal kandidat, plejer han at sige:

- Hold nu op med det der pjat. Er I klar til at tage den fjerdebedste kandidat til jobbet, hvis det er den eneste, der bor i kommunen eller tilkendegiver, at de vil flytte dertil?

Enkelte svarer ja. De vil ikke betale omkring 1,5 mio. kr. i løn til en, der ikke gider bo i kommunen. Men de fleste svarer nej.

I realiteten betyder det mere at finde den rigtige kandidat end én, der betaler skat i kommunen. Alligevel er bopæl vigtig.

- Bopæl rangerer relativt højt, når vi rekrutterer. Det har ikke noget at gøre med, om kandidaten bor i eller udenfor kommunen. Det handler om afstand til arbejdspladsen. Der er empirisk evidens for, at jo længere du har til dit arbejde, jo kortere tid holder du – alt andet lige - på jobbet.

Det gælder uanset, om du er elektriker eller kommunaldirektør. Jan Kjeldsmark bruger en tommelfingerregel om, at jo højere løn, jo længerekan man tåle at pendle. Kommunaldirektører ligger i den gode ende med lønninger, men der er også en smertegrænse for, hvor langt folk gider pendle. Man skal helst ikke bruge meget mere end en time hver vej.

Fordele og ulemper

Jan Kjeldsmark siger, han kan skrive en novelle om de fordele og ulemper, der er ved, at kommunaldirektøren bor i egen kommune.

- En af ulemperne er, at man kan beklikkes. At folk begynder at sige: “Hver gang der kommer forslag fra administrationen, er det for at forbedre forholdene i hovedbyen, for det er der, kommunaldirektøren bor.” Det samme kan ske, hvis direktøren
bor i en landsby, og der kommer forslag om at udvide dér i stedet for i nabobyen.

Med én udefra får kommunen en nøgtern iagttager, som hverken får gavn eller savn af de kommunale tiltag. Der er dog fordele med en lokal kommunaldirektør.

- Det er rart med en leder, der ved, hvad alle byerne og skolerne hedder, og hvor alle haller og fodboldbaner ligger. Man er en del af kommunen og borgernes puls, skal tage sin egen medicin og leve under byrådets beslutninger. Det giver legitimitet i det politiske system og folks opfattelse, at man bor i den og den by, og at ens børn går i den lokale skole.

Kompetencer trumfer

Jan Kjeldsmark har fin forståelse for, at ø-kommuner ønsker, at kommunaldirektøren flytter til øen. Men han kommunerne altid bør vælge den dygtigste kandidat til jobbet - også selvom de ikke vil bo i kommunen.

Derfor er der flere parametre, der skal tages hensyn til, før det bliver aktuelt at tale bopæl og lokalkendskab.

- Der er kun et tema, og det er kompetencer. Enkelt sagt kan man sige, at kompetencer består af tre ting: Din faglighed, altså det du kan, din motivation, altså det du vil, og af din personlighed, altså den du er, siger Jan Kjeldsmark.