Det er blevet kaldt et “angreb på vores velfærdssamfund” af justitsministeren. 

Ejere af private bosteder udnytter socialområdet og trækker penge ud af landets kommuner. 

Private botilbud kan også kobles til organiseret økonomisk kriminalitet og mulig terrorfinansiering. 

Lyngby-Taarbæk, en af de kommuner, der er gået forrest, har sat sin egen kontrolgruppe ind i kampen mod lyssky aktører. KL har tidligere fremhævet kommunen som “best practice”. 

Det hele handler om, at kommunens sårbare borgere ikke skal havne i favnen på kriminelle. Det forklarer Casper Justesen, der arbejder i kontrolgruppen.

- Vi skal forhindre, at kommunens penge går til folk, som svindler med dem. Vores svageste medborgere skal ikke tages som gidsler og bruges til at skabe profit, siger han. 

Kommunen tjekker derfor nu konsekvent hvert et tilbud for mulige røde flag og tegn på svindel ved at indhente underretninger om hvidvask og anden økonomisk kriminalitet fra Hvidvasksekretariatet. 

Og det er en arbejdsgang, der har haft effekt, fortæller Casper Justesen. I flere tilfælde har kommunen undgået problematiske tilbud.

- Der har været en økonomisk effekt i form af en stor besparelse for os. Og så er der også hele den moralske effekt, at vi med god samvittighed kan sige, at vi har undgået at sende borgere ud på problematiske botilbud, siger han. 

En kortlægning har også vist, at kommunen har et større arbejde foran sig. Lidt over fjerdedel af de tilbud, som kommunen benytter sig af på voksenområdet, ligger der hvidvaskunderretninger på.

Kontrolgruppen er sat på sagen

Ligesom mange andre kommuner har Lyngby-Taarbæk en kontrolgruppe, der skal forhindre, at borgere snyder med offentlige ydelser. 

Landet over sparer de kommunerne for et trecifret millionbeløb hvert år. 

Ofte handler det om snyd med kontanthjælp, børnetilskud, sygedagpenge eller andre offentlige ydelser. Borgere laver fejl eller begår overlagt snyd. 

I Lyngby-Taarbæk startede man dog sidste år med at sætte kommunens kontrolgruppe til at granske et helt andet område: De private bosteder.

Det skete, efter kommunen havde deltaget i flere møder og workshops om velfærdskriminalitet med andre myndigheder. 

Hidtil har det ikke været udbredt blandt kommuner at benytte grupperne til at holde snor i egentlig virksomheder såsom bosteder.

Casper Justesen har i lidt over et år arbejdet i kontrolgruppen. Som noget nyt begyndte han sidste år at granske bosteder. 

Et område som han tidligere havde været opmærksom på. 

For han fulgte selv med, da dokumentaren Den Sorte Svane rullede hen over skærmen. 

Et enkelt klip gjorde ham særligt “forbavset og harm.”

Svindel på bosteder. At tjene 300.000 i hvide penge på udsatte borgere. Alt sammen på kommunens og det offentliges regning. 

Netop sådan et scenarie arbejder kommunens kontrolgruppe på at undgå. Derfor fik man i samarbejde med Hvidvasksekretariatet lavet en opgørelse over, hvor mange af de private tilbud på voksenområdet, som kommunen har borgere på, der lå underretninger om. 

Her viste det sig, at der for lidt over en fjerdedel - 28 pct. - lå underretninger om mulig hvidvask og anden økonomisk kriminalitet. 

- Det er et højt tal. Det er mange. Det har sat det i perspektiv for os, at vi bliver nødt til at gøre noget ved problemet. Det har gjort det klart for os, at der er en problematik som vi bliver nødt til at arbejde med. 

Han henviser til, at de 28 pct falder i tråd med tal fra Sverige, hvor man i flere år end Danmark har haft fokus på velfærdskriminalitet. 

- Det er vigtigt at understrege, at en underretning ikke er et bevis. Men i det bedste scenarie havde vi jo underretninger om nul af vores tilbud. 

Han fortæller, at man i kommunen nu har igangsat en proces, om hvad der skal ske efter afdækningen.

Indtil videre har Lyngby-Taarbæk ikke revet en underskrevet kontrakt med et bosted over på baggrund af fund fra kontrolgruppen.

Kontrolgruppen er sat på sagen

Casper Justesen fortæller, at det kræver viden om de kriminelles metoder. Samtidig bruger han digital efterforskning til at finde tegn på snyd.

- Som kontrolgruppe har vi de faglige kompetencer fra vores arbejde med efterforskning af snyd på personniveau. Det bruger vi, når vi skal finde oplysninger eller analysere botilbuddene, siger han og fortsætter:

- Men der, hvor det virkelig batter, er, at kontrolgruppen er bindeleddet mellem Hvidvasksekretariatet og vores kollegaer, der skal træffe beslutninger om at anbringe borgerne i et tilbud.

Casper Justesen forklarer, at værktøjet er “alfa og omega” for kontrolgruppen. Det er et værktøj, som gruppen bruger flere gange om ugen. 

- Det giver os netop mulighed for at gå tre-fire spadestik dybere, end vi selv kan. Det er det, der hjælper os til at træffe den rette beslutning. Det er supervigtigt, at vi har fået den mulighed.

Gruppen bruger også værktøjet præventivt. 

- Det er en del nemmere at stoppe svindel eller svigt, før man har indgået en kontrakt. Lige så snart borgeren er på tilbuddet, bliver det mere udfordrende at flytte borgeren og finde et andet hjem.

Konkrete bosteder bonede ud

Casper Justesen forklarer, at man i flere tilfælde har fravalgt konkrete bosteder på grund af alvoren i underretningerne. 

Han er underlagt skærpet tavshedspligt angående indholdet og antallet af underretninger og vil derfor ikke dele, hvad han har set på området.

Han henviser dog til, at Hvidvasksekretariatet har udgivet en rapport om “røde flag” - såkaldte indikatorer på, at der foregår svindel på et bosted. 

Det kan for eksempel handle om uigennemskuelige selskabskonstruktioner, at tilbuddet ikke betaler skat og moms, brug af stråmænd, eller forbindelser til tidligere kriminelle sager. 

- Der er flere af de røde flag i rapporten, som går igen i de underretninger, vi har fået. Det har været alvorligt nok til, at der er tilbud, som vi har valgt ikke at indgå aftaler med, siger han.

Han henviser til, at det gav tryghed, da kommunen i et tilfælde undgik at skrive kontrakt med et konkret bosted. 

- Det bonede ud på flere røde flag. Det er en succes, at vi kunne forhindre, at der blev svindlet med kommunens penge, og det er en god fornemmelse, at vi ikke sendte borgere ud et sted, hvor de risikerer at blive udsat for omsorgssvigt eller blive hvervet af kriminelle. 

Var der en reel risiko for det?

- Det skal jeg ikke kunne sige. Men tallene indikerer, at hvis der tit er svindel, så følger der også tit svigt med. Jeg kan ikke sige, at det én til én var det, der ville have sket. Men der var nok en risiko for, at borgeren ikke ville have fået den behandling, vedkommende havde brug for.

Råd til andre kommuner

Lyngby-Taarbæk var en blandt få kommuner, der deltog i nogle af de første indledende møder på tværs af myndigheder, da alvoren om velfærdskriminalitet begyndte at dæmre bredt i offentligheden. 

De har nu i lidt over et halvt år arbejdet med området.

Casper Justesen råder til, at andre kommuner også benytter deres kontrolgrupper til at granske bosteder.

- Det er vigtigt, at kommunens midler forvaltes ordentligt - men det er også af moralske årsager, at vi ikke sender de svageste borgere ud et sted, hvor de risikerer at blive omsorgssvigtet og få det endnu værre, eller hvor de risikerer at blive hvervet af kriminelle. 

- Det er vigtigt at komme i gang hurtigst muligt. At stable et samarbejde på benene internt i kommunen tager længere tid, end man tror, siger han. 

Han henviser til, at konkrete retningslinjer for kontrolgruppernes arbejde med området vil lette sagsgangen og arbejdet med at dæmme op for svindel og snyd. 

Har det før al den politiske bevågenhed været for nemt at snyde kommunerne?

- Det har nok været for nemt på den måde, at der ikke har været samme bevågenhed på området før. Det har været nemmere end nu at gå under radaren med snyd for et par år siden. 

- Velfærdskriminalitet er utroligt komplekst. Det kræver tæt myndighedssamarbejde og mange forskellige kompetencer for at komme det til livs. Der findes ingen løsning, der er lige til. Det sker ikke over natten. Det kommer til at tage tid at løse det her, siger han.