Kommunalbestyrelserne har nu konstitueret sig med 98 borgmestre og i omegnen af 400 udvalgsformænd. Et tilsvarende antal kommunaldirektører og direktører har til opgave at understøtte arbejdet i de politiske møder samt konkretisere og udmønte de politiske beslutninger. Det er ca. 500 makkerpar, der skal finde melodien i et samarbejde, som har stor betydning for de politiske beslutninger, tusinder af kommunalt ansatte samt borgere, foreninger og virksomheder i kommunen.

Samarbejdet mellem borgmester og direktør er ikke lige. Det er kommunalbestyrelsen, som har ansat direktøren, men det er borgmesteren, som er den formelle leder af forvaltningen og dermed direktørens overordnede. Politikeren er samtidig valgt af borgerne til at synes noget, mens direktøren er valgt af politikerne til at vide og kunne noget.

Vejen til et godt samarbejde

KL har i 2024 udgivet et ”Kodeks for forvaltningens betjening af politikerne”. Her kan man læse om forvaltningens syv pligter (lovlighed, sandhed, faglighed, udvikling og samarbejde, ansvar og ledelse, åbenhed om fejl, partipolitisk neutralitet). Hverken i KL’s kodeks eller i lovgivningen kan man dog finde opskriften på, hvordan man får et godt makkerskab mellem borgmester og direktør.

 Spørger man erfarne borgmestre og kommunaldirektører, så får man tit svar i stil med ”det handler om gensidig tillid, en god personlig kemi og løbende at afstemme forventninger”. Dvs. at samarbejdet foruden den professionelle arbejdsrelation også handler om en god personlig relation. En god personlig relation handler bl.a. om at ”give lidt af sig selv” og kan f.eks. betyde, at man stoler på hinanden, at man trives i hinandens selskab, og at man spørger ind til hinandens fritidsinteresser som bowling, øko-have eller passion for Liverpool FC.

Men bør relationen også gå videre, så den udvikler sig til et privat venskab, fælles fisketure eller deltagelse i private begivenheder som et sølvbryllup? Det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg på et tidspunkt fik i en samtale med en god kollega.

Et muligt svar på et godt spørgsmål

Svaret er ikke helt enkelt. På den ene side kan man argumentere for, at man som direktør ikke bør blande arbejde og private relationer ved at deltage i borgmesterens sølvbryllup. På den anden side kan man argumentere for, at den fælles oplevelse netop vil styrke den personlige relation, og måske er der endda en lokal tradition for at deltage i hinandens mærkedage. Desuden kan det opfattes som en lidt hård afvisning af en person, som man i perioder tilbringer mindst lige så mange dagtimer med som sin ægtefælle.

Alligevel blev mit svar – efter lidt overvejelse - at jeg ville takke nej til deltagelse i borgmesterens sølvbryllup, medmindre hele kommunalbestyrelsen var inviteret med. Årsagen er for mig, at man som kommunaldirektør er ansat af og har til opgave at betjene hele kommunalbestyrelsen.

Hvis ikke alle i kommunalbestyrelsen var inviteret med til sølvbrylluppet, så kunne der ved min deltagelse opstå tvivl hos nogle, om jeg var mere ”på hold” med borgmesteren end med de øvrige politikere i kommunalbestyrelsen. Dvs. at andre kunne få den opfattelse, at jeg var på kant med den af de syv embedsmands-pligter, som handler om ”partipolitisk neutralitet”. Dette ville betyde, at nogle politikere måske ville stole lidt mindre på forvaltningens betjening og svar til kommunalbestyrelse.

Afstem forventningerne

Ville alle svare som jeg? Nej, helt sikkert ikke, og andre svar kan være lige så velbegrundede. Da der heldigvis ingen detaljeret lovgivning er om deltagelse i sølvbryllupper eller tilsvarende spørgsmål, så må både lokalpolitikere og direktører i de henved 500 makkerpar løbende afstemme, om relationen skal være arbejdsmæssig, også personlig eller til en vis grad privat.