Kommunen.dk
MENU

Kommunaldirektører ser fordel i at bo lokalt

De færreste kommunaldirektører bor i den kommune, de har ansvaret for. Det lokale kendskab er vigtigt uanset bopæl, mener både en ny og en erfaren kommunaldirektør.

Kommunaldirektører ser fordel i at bo lokalt

De færreste kommunaldirektører bor i den kommune, de har ansvaret for. Det lokale kendskab er vigtigt uanset bopæl, mener både en ny og en erfaren kommunaldirektør.
Selvom de ikke begge har adresse i kommunen, de arbejder, er kommunaldirektørerne Christian Hesthaven og Lars Keld Hansen enige om, at kendskab til lokalområdet er vigtigt.
Selvom de ikke begge har adresse i kommunen, de arbejder, er kommunaldirektørerne Christian Hesthaven og Lars Keld Hansen enige om, at kendskab til lokalområdet er vigtigt.
Foto: th. privatfoto, tv. Annelene Petersen, Ritzau Scanpix

Når administrationen i kommunerne behandler sager, kan lokalt kendskab og indsigt være en fordel. Men kun 31 ud af 96 kommunaldirektører bor i den kommune, de forvalter, viser en undersøgelse foretaget af Kommunen.dk. Mens nogle flytter efter jobbet, vælger de fleste at blive boende.

Rebild er et af de steder, hvor kommunaldirektøren har bopæl i kommunen. Christian Hesthaven startede 1. august som ny kommunaldirektør efter at være flyttet med familien fra København til Støvring.

Ifølge Hesthaven var det en ren tilfældighed, for beslutningen om at flytte til Nordjylland var allerede taget og huset købt, inden kommunen slog stillingen op.

 Selvom Christian Hesthaven ikke har været længe i jobbet, er han glad for at have hele sit liv i sin arbejdskommune. Fordelene ser han allerede.

 - Jeg synes helt klart, at fordelene står stærkt indtil videre. Helt grundlæggende er det sjovere at tale om den kommune, hvor man bor og er borger, og som man har interesse i, at det går godt for, siger han.

Flyttede væk igen 

Samme oplevelse har Lars Keld Hansen, der siden 2015 har været kommunaldirektør i Lemvig. Ved jobskiftet boede han i Randers og havde en direktørstilling i kommunen. Da han fik jobbet som kommunaldirektør, flyttede han med familien til kommunen. De søgte en hverdag i kommunen med tilhørende fordele i det fremtidige arbejde.

Jeg synes helt klart, at fordelene står stærkt indtil videre. Helt grundlæggende er det sjovere at tale om den kommune, hvor man bor og er borger, og som man har interesse i, at det går godt for.

Men tidligere på året fik hans kone job i Norddjurs, og det ændrede boligsituationen. For at gøre hverdagen lettere flyttede familien tilbage til Randers. Der er nu cirka 130 km at pendle til arbejde, men den lange tur bliver langt fra kørt hver dag.

- Jeg bor i Lemvig fra mandag til fredag, hvis jeg ikke er der længere. Jeg tager nogle gange til Randers, og ellers har jeg en lejlighed, hvor min kone så nogle gange kommer, siger Lars Keld Hansen.

Han oplever ikke, at det er et problem at bo så langt væk, for det handler om at få både arbejde og familie til at hænge sammen. Han prioriterer lokalkendskab, og uden for arbejdstiden holder han kontakten til erhvervsliv og kultur- og foreningsliv. Det er en del af at varetage jobbet.

 - Det er vigtigt for mig at være en del af kommunens puls på en anden måde og mærke, hvad der rører sig. Så har man også lidt baggrund, når der er politiske debatter og kender til, hvad der bliver talt om i kommunen, siger Lars Keld Hansen.

Fokus på synlighed

Vigtigheden af, om kommunaldirektøren har sit liv og sin bopæl i kommunen, er der delte meninger om. Ifølge Lars Keld Hansen betyder det noget i Lemvig, at der i hvert fald er et lokalt kendskab. Kommunens tre andre direktører bor alle uden for kommunegrænsen, men arbejder aktivt for at holde kontakten. Når der ansættes nye, er det den bedste, der vælges, men bopæl spiller også ind.

- Jeg har hørt det fra politikere, fordi man prioriterer, at direktørerne er synlige. Politisk ønsker man også at se dem i andre sammenhænge. Der er selvfølgelig en signalværdi i at bo i eller uden for kommunen, siger Lars Keld Hansen.

Det er vigtigt for mig at være en del af kommunens puls på en anden måde og mærke, hvad der rører sig. Så har man også lidt baggrund, når der er politiske debatter og kender til, hvad der bliver talt om i kommunen.

Da Christian Hesthaven var til ansættelsessamtaler i Rebild, oplevede han ikke at blive spurgt til bopæl. Han havde dog i forvejen oplyst, at han flyttede til kommunen og ville vælge den til, men ved ikke, om det spillede nogen rolle. Ligesom Lars Keld Hansen synes han, det lokale tilhørsforhold har en positiv betydning.

- Jeg tænker, der er nogle ting, der kommer lidt lettere til en ved at bo i kommunen. Ved at være borger og bevæge sig rundt der får man noget viden, man kan bruge som kommunaldirektør. Det ville man måske ellers skulle arbejde hårdere for, siger Christian Hesthaven.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR