Uanset hvilke kameler, der skal sluges og hvilke partipolitiske kanter, der skal slibes til, er det afgørende, at udfordringerne i sundhedsvæsenet står øverst i regeringsgrundlaget for en ny regering. Glem med det samme de nemme løsninger. Det er slet ikke der, sundhedsvæsenet er.

Tværtimod er det en bunden opgave at finde løsninger, der både afhjælper den akutte situation, får stoppet flugten af medarbejdere på den lange bane og skabt en bæredygtig udvikling i sundhedsvæsenet.

Aktuelt er situationen, at både kommuner og hospitaler er under et massivt pres. Hver dag vokser andelen af frustrerede medarbejdere om kap med ventelisterne.

Senest har vi hørt om akutafdelingerne, som er enormt pressede af et stigende antal indlæggelser. I forvejen er de blandt de afdelinger, som er hårdest ramt af ubesatte stillinger og arbejdspres. Det påvirker både hospitaler og kommuner. For når patienter bliver vendt i døren på sygehusene, så vender de sig mod kommunen for hjælp. 

Trykket forskubber sig rundt i hele systemet. Derfor er der også brug for en samlet plan for sundhedsvæsenet.

1. En her og nu krisepakke

Det første en ny regering skal levere er en akut krisepakke til sundhedsvæsenet. En sådan pakke skal først og fremmest indeholde penge til fastholdelsestillæg, som kan mærkes, og som bør målrettes hele faggrupper, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Som for eksempel sygeplejersker. 

Derudover skal presset også lettes gennem blandt andet en differentiering af behandlingsgarantien, fjernelse af modregningen i efterlønnen og ved at give regioner og kommuner det nødvendige økonomiske og ledelsesmæssige råderum til at forstærke de indsatser, der allerede er i gang.

2. En langsigtet plan for lønnen

Men en akut redningsplan kan ikke stå alene. Den vil kun virke, hvis den samtidig er tæt forbundet med mere langsigtede løsninger. Sygeplejerskerne har brug for at se handling og for en plan, der giver dem reel tro på, at der nu tages fat på en genopretning af sundhedsvæsenet.

Først og fremmest er der brug for at skabe holdbare rammer, der på sigt gør det offentlige sundhedsvæsen bæredygtigt - fremfor som nu, hvor det i vidt omfang er medarbejdernes vilje til at tage ekstravagter, der afgør, hvor godt sundhedsvæsenet klarer opgaverne.

Det kræver, at der kan rekrutteres flere sygeplejersker, og det starter med lønnen. Det er det, der skal sætte gang i den positive spiral, som giver flere kollegaer, bedre arbejdsmiljø og tid til patienterne. 

Derfor bør den kommende regering fremlægge en plan for en udvikling af lønnen i den offentlige sektor. Planen skal sikre, at der fra politisk hold afsættes penge til bedre løn, som kan udmøntes gennem en trepartsforhandling og derefter via overenskomsterne. 

Kriterierne for fordelingen bør blandt andet tage højde for rekrutteringsudfordringer, strukturelle lønskævheder og døgndækkende funktioner. Derudover bør det være et afgørende princip, at lønløftet sker for den samlede faggruppe på grundlønnen.

3. Løsninger, der hænger sammen

Det er vigtigt at forstå, at det danske sundhedsvæsen er en stor organisme af forbundne kar. For at komme ventelisterne til livs på hospitalerne er det ikke nok at ansætte flere anæstesi- og intensivsygeplejersker. For er der ikke sygeplejersker nok på sengeafsnittene, så kan patienter ikke flyttes ud af operation- og opvågningsafsnit. 

Det vil også være en alvorlig misforståelse ikke at indtænke kommunerne. For hospitalernes krise kan i den grad også mærkes i det nære sundhedsvæsen. De danske hospitaler har rekord i korte indlæggelsestider. Det kan kun lade sig gøre på grund af en velfungerende primær sundhedssektor, som overtager opfølgende behandling, når patienter udskrives til eget hjem eller til kommunale sengepladser. 

Det er også her mange af de ældre patienter er. Indsatsen overfor ældre skal styrkes, og det kræver, at sundhed får det nødvendige fokus i en samlet indsats. Her bør der i forlængelse af aftalen om en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen også laves en kvalitetspakke for de ældre borgere, som ikke nødvendigvis har en af de store kroniske sygdomme, men som er ramt af andre almindeligt forekommende sygdomme.

4. Indfrielse af Frederiksens løfter

En ny regering skal hverken revolutionere sundhedsvæsenet eller rive strukturer ned.

Den skal først og fremmest sørge for, at vi kan fastholde medarbejdere og tiltrække nye, så vi kan få lukket hullerne i vagtplanerne. Det vil lette arbejdspresset og forbedre arbejdsvilkårene, nedbringe ventelisterne og gavne patienter og medarbejdere i sundhedsvæsenet.

For at det skal lykkes, er den kommende regering nødt til at følge Mette Frederiksens løfte til dørs og se på sygeplejersker og andre medarbejdergruppers lønvilkår. Ikke bare som et akut tillæg, men som et permanent lønløft.