Swaps er nyttige og dødfarlige

En swap kan være det helt rigtige instrument til at beskytte sig mod valutarisiko. Men det er en farlig vej, hvis man ikke ved, hvad man laver, siger ekspert.

valuta

Af Redaktionen | [email protected]

Har man sat sin opsparing i schweizerfranc, er det en fryd at se den lille, stærke valuta spurte opad mod alpetoppen. Men er man en kommune med lån for flere hundrede millioner, er man godt på vej ud i en gevaldig økonomisk nedtur.
Faldet kan imidlertid afbødes med en såkaldt swap – et finansielt instrument, som mange kommuner tager i anvendelse. Og det kan give god mening – når man ved, hvad man laver, siger Søren Plesner, partner i selskabet Basispoint, der rådgiver og underviser i brugen af finansielle instrumenter.
”En valutaswap kan være en lynhurtig måde at stoppe tabene på yderligere stigninger i schweizerfrancen på,” siger Søren Plesner.
”Hvis jeg kom ind som finanschef i en kommune og sagde ’Hov, hvad er det, vi har her? Vi er jo piveksponerede over for schweizerfranc.’ Så kunne det være  dybt fornuftigt at lægge lånet over i danske kroner. Der er jo ingen grund til at ligge pivåben overfor en af verdens stærkeste valutaer,” siger han.

Store faldgruber

Swaps er forenklet sagt bytteaftaler, hvor man – mod betaling – bytter rente eller valuta med en anden partner, typisk et pengeinstitut.  Dermed kan man inddæmme en risiko for tab.
For eksempel kan man aftale at swappe et lån i schweizerfranc om til et lån i danske kroner. Dermed stopper man kurstabet. Men swapaftaler kan udformes meget forskelligt, og nogle indeholder svært gennemskuelige faldgruber. Søren Plesner har set eksempler på komplekse swapaftaler, hvor kommuner har påtaget sig meget store økonomiske risici.
”Forstår man ikke swaps, så risikerer man at lave noget, der i bedste fald er uhensigtsmæssigt og i værste fald er komplekst, farligt, uforståeligt og kan lede til nogle særdeles uheldige effekter,” siger han.

 

Om undersøgelsen

  • Kommunen har anmodet om aktindsigt i samtlige danske kommuners valutalån i årene 2007, 2008 og 2009.
    75 kommuner har svaret.
  • 42 af disse kommuner har i perioden haft lån i schweizerfranc (CHF).
  • Ved udgangen af 2009 havde 33 af kommunerne lån i schweizerfranc for knap 2,9 milliarder kroner.
  • Kommunernes besvarelser har været af meget forskellig karakter. Formen og detaljeringsgraden har således svinget meget, hvilket har gjort det vanskeligt for eksempel at sætte data på de konkrete beløbsstørrelser. Det har således kun været muligt at sætte tal på 37 kommuners lån i schweizerfranc i perioden.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet