Kommunen.dk
MENU

Den største ændring i ti år - hvis den gennemføres

Patienter med diabetes og andre livsstilssygdomme skal væk fra sygehusene og i stedet behandles i kommunale sundhedshuse. Det lyder nemmere, end det er.

Den største ændring i ti år - hvis den gennemføres

Patienter med diabetes og andre livsstilssygdomme skal væk fra sygehusene og i stedet behandles i kommunale sundhedshuse. Det lyder nemmere, end det er.
Billede

En fyreseddel til 205 folkevalgte regionsrådspolitikere og til gengæld seks milliarder kroner til sundhedshuse tættere på borgerne, hvor læger, sygeplejersker og sosu'er samarbejder.

Regeringens længe ventede sundhedsreform vil, hvis den bliver til virkelighed, blive den største forandring af sundhedsvæsenet i ti år.

De fem regionsråd nedlægges og erstattes af en national bestyrelse 'Sundhedsvæsen Danmark', fem regionale sundhedsforvaltninger og 21 kommunale sundhedsfællesskaber.

- Vi har et godt sundhedsvæsen, men der er en udtalt mangel på nærhed, hvor alt for mange skal rejse langt for at få en relativt ukompliceret behandling eller genoptræning, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Færre indlæggelser
Reformen bærer navnet 'Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder', og centralt står, at færre skal indlægges på sygehusene og flere behandles ambulant ude hos de praktiserende læger.

De skal blandt andet hjælpe patienter med kroniske sygdomme som KOL, diabetes, hjerte-kar-sygdom, muskel-skeletsygdom samt angst og depression.

Målet er 40.000 færre indlæggelser af især ældre patienter og 500.000 færre ambulante behandlinger på sygehusene i 2025. En positiv hensigt, siger sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. 

- Den er bare meget svær at nå. Især er det urealistisk med så mange færre indlæggelser. Det har kommunerne i årevis forsøgt, men det er ikke lykkedes - heller ikke selv om der er fulgt penge med, siger han.

Multisyge ud i praksis
Lidt mere optimistisk ser han på at få flere ambulante patienter væk fra sygehusene og ud i moderne sundhedshuse, hvor læger samarbejder med sygeplejersker og andet sundhedspersonale. 

- Men det er afgørende, at sygehusene vil slippe patienterne, og at de praktiserende læger vil overtage dem. Vi taler om patienter, som er multisyge. De har ikke bare KOL eller diabetes, og derfor bliver det en stor opgave, siger Kjeld Møller Pedersen.

Punkter i aftalen

  • Sygehuse får pligt til at sende patienter videre til behandling et andet sted, hvis sygehusene ikke kan tilbyde behandling inden for fristen på 30 dage.
  • Patientvejledningen skal forbedres. Det skal blandt andet ske ved hjælp af ét samlet patientnummer, som man kan ringe til for at få vejledning.
  • Førstegangsfødende skal have ret til at være indlagt 48 timer på hospital eller patienthotel. 
  • Nyt landsdækkende lægevagtnummer, 113, som skal benyttes ved ikke-livstruende sygdom. Der skal fortsat ringes 112 ved akut livsfare.
  • Optaget på sygeplejerskeuddannelsen skal øges. Målet er 2000 flere sygeplejersker.

Ikke overraskende modtages reformens løfte om nærhed og sammenhæng positivt i paraplyorganisationen Danske Patienter. Men det er afgørende, at færre indlæggelser og kontroller på sygehusene ikke bliver et succeskriterie i sig selv, siger vicedirektør Annette Wandel.

- Succeskriteriet skal være, at patienterne får en bedre livskvalitet og en bedre kvalitet i deres behandling. Det er det, man skal måle. Nærhed er rigtig godt for patienterne, hvis kvalitet følger med. Men kvalitet er det vigtigste, siger hun. 

KL: Økonomien skal følge med
Reformen står og falder med, at landets 98 kommuner overtager en del af opgaverne fra regionerne.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er formand Jacob Bundsgaard (S) glad for, at det nære sundhedsvæsen, der allerede findes i kommunerne, bliver styrket.

Men han understreger, at det endnu ikke fremgår klart, hvordan de mange nye opgaver skal finansieres.

- Vi kan ikke ud af oplægget se, om finansieringen er tilstrækkelig både nu og fremadrettet. Det kan kun lykkes, hvis kompetencer og økonomi følger med.

Målet er en aftale inden et valg

  • Målet med udspillet er at finde seks milliarder kroner til 2000 flere sygeplejersker, flere læger og mere sundhed tæt på borgerne. 
  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger, at udspillet ikke når at blive gennemført inden folketingsvalget, som senest skal afholdes 17. juni.
  • Regeringen går i stedet efter en politisk aftale inden valget. Det betyder, at de partier, som indgår aftalen, skal have flertal efter valget, før sundhedsreformen kan blive til virkelighed.
  • Aftalen vil formentlig alene blive indgået med støttepartiet Dansk Folkeparti, da alle oppositionspartierne er kritiske over for regeringens udspil. Dermed skal blå blok vinde valget - ellers vil aftalen formentlig være betydningsløs.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR