Alle taler om AI – men ikke nok taler om, hvordan vi undgår at spilde millioner på at bygge noget, andre allerede har udviklet.

AI er kommet for at blive i den offentlige sektor. Ikke for at erstatte mennesker eller tage beslutninger, men for at give borgere hurtigere, mere præcise og ensartede svar – og for at frigive tid hos medarbejdere til det, der kræver menneskelig dømmekraft.

Vi ser et stort potentiale i, at kommuner kan lære af hinanden og dele erfaringer – i stedet for at starte fra bunden hver gang. Mange løsninger findes allerede og kan genbruges, hvilket både sparer tid og penge, og giver bedre resultater hurtigere.

Dette indlæg skal ikke handle om teknik, men kort forklaret er det typisk et spørgsmål om, at man bruger ressourcer på at udvikle et slags sikkerhedsnet mellem AI’en og borgeren. Det skal sikre, at teknologien ikke svarer forkert, og at data håndteres ansvarligt. Dét er et stort og vanskeligt arbejde, som en del leverandører har løst allerede som en hyldevare, og som man derfor kan få adgang til for en brøkdel af prisen for at udvikle det selv.

AI behøver ikke være dyrt eller skræddersyet fra bunden

Faktum er, at de fleste kommunale AI-behov kan løses med eksisterende teknologi, der allerede er testet, sikkert og compliant. Vi har set eksempler, hvor løsninger baseret på eksisterende AI-komponenter er udviklet og implementeret på få måneder – til en tiendedel af prisen og en tiendedel af den tid, det ville kræve at bygge fra bunden.

Et af – heldigvis flere – gode eksempler er, at AI-teknologi i dag hjælper kommuner med at analysere, hvad borgerne søger efter på kommunens hjemmeside – f.eks. information om pas, affaldssortering eller tilskudsordninger. På den måde får kommunerne indsigt i hvilke tekster og vejledninger, der er mangelfulde eller svære at finde, og kan forbedre dem – målrettet og datadrevet – så borgerne lettere og hurtigere får svar på deres spørgsmål.

Og de kan stole på svarene, da AI’en ikke 'gætter' eller opfinder informationer, den ikke har dækning for. Sådanne 'hallucinationer' er et væsentligt problem ved visse AI-løsninger.

Vi forventer at det offentlige vil afsætte flere milliarder de kommende år til udvikling og implementering af AI-løsninger overalt. Med så mange penge på spil er det afgørende, at man på hver eneste løsning tænker sig om og ikke opfinder flere dybe tallerkener. Ellers spilder vi enorme ressourcer og når ikke ret langt.

Sådan køber du den rigtige AI løsning uden at betale for meget

Vi opfordrer derfor kommuner til at stille følgende spørgsmål, før de investerer i nye AI-løsninger:

• Findes der allerede en løsning, som dækker 80-90 pct. af vores behov? Her skal man tænke kreativt: Måske findes løsningen et andet sted, hvor man ikke umiddelbart forestiller sig, lignede vores problem. 
• Kan vi bruge en platform, der bliver videreudviklet løbende? Det er motoren under løsningen, og det er voldsomt dyrt at forsøge at lave fra bunden.
• Har leverandøren styr på datasikkerhed og compliance? Selvom de siger, at de har, er niveauet måske ikke tilstrækkeligt.
• Hvad er de forventede fejlmarginer i svarene fra AI’en? Dvs. giver AI’en forkerte svar?
• Har andre kommuner brugt teknologien – og hvad kan vi lære af dem?

Ved at vælge en løsning, hvor AI-modellen er trænet på egne data og ikke på internettet, undgår man de fejl og “hallucinationer”, som ellers nærmest med garanti opstår, og er en stor risiko. Og så slipper man for at blive låst i teknologisk gæld – der måles i ekstra omkostninger, der opstår senere, når man vælger en hurtig løsning frem for en holdbar.

Kommunerne må (og kan) samarbejde mere

Tænk hvis én kommunes løsning kunne genbruges i flere? Det giver både bedre borgerservice og langt bedre økonomi. Selv med forskel på de lokale forhold kan en løsning ofte bruges med minimal tilpasning i flere kommuner.

Vi oplever, at der er en god kritisk sans i kommunerne, hvor man kun vil rulle noget ud, som svarer rigtigt i langt de fleste tilfælde. 

Svarpræcisionen er afgørende for tilliden fra borgerne, når man fx spørger om parkeringsregler eller affaldssortering. I dag findes løsninger, som efter kort “træning” på kommunens informationer svarer med op mod 100 procents korrekthed – og det niveau skal vi insistere på som standard. Samtidig må vi huske, at mennesker også laver fejl – så i flere tilfælde kan AI faktisk være lige så hjælpsom eller endog bedre.

Vores vigtigste budskab: Brug skattekronerne med omtanke. Drop unødvendige udbud, hvis løsningen kan købes under udbudsgrænsen, og det kan mindre AI-løsninger ofte. Genbrug teknologi. Del erfaringer. Og stil krav til kvalitet og sikkerhed.

AI er et kraftfuldt redskab – men kun, hvis vi bruger det med omtanke og i samarbejde.